Tema om hestens lænd

Af dyrlæge Rikke Mark Schultz

Lændens funktion
Hestens rygsøjle består af 7 halshvirvler, 18 brysthvirvler med ribben , 6 lænde-
hvirvler, korsbenet og 18 - 21 halehvirvler.


6 lændehvirvler og korsben.

Foto: Jesper Heimerson/ENOX
bogen "Forstå din islandske hest"

 

Det er vigtigt at lændens hvirvler arbejder optimalt således at bagpartens kraft kan føres frem til forparten. Hvirvlerne har også ansvaret for at hesten bærer sig opti-
malt og får den korrekte holdning. Lændehvirvlerne har ingen ribben og er derfor er lænden et mere udsat område af rygsøjlen end brystkassen. Problemer med lænden der resulterer i at hestens præstationsevne nedsættes, er meget almindelige. Disse problemer kan sidde i knoglerne og/eller i musklerne. Når en hest har smerter i lænden, kan musklerne reagere med at svinde ind så torntappene tydeligt ses eller de kan blive for kraftige så hesten får store muskelbuler på lænden. Når de svinder ind, er det fordi de ikke bruges og når de bliver for store, er det fordi, de er på overarbejde for at beskytte et smertefuldt område.



Muskelfattig ryg hvor
lændehvirvlerne stikker op.

Foto: Eva Kragh

 

 

 

Symptomer på smerter i lænden

  • Udover at musklerne i lænden er meget ømme og evt. fylder for meget eller for lidt, er lændens smidighed også nedsat.
  • Hesten kan have svært ved at bue lænden op, ned eller til siderne.
  • Ofte står hesten med lændesmerter med sænket ryg og bagbenene bagud.
  • I ridningen er hesten svær at samle bagfra, den er tung på forparten, lægger sig på biddet og bærer sig ikke. Bagparten er udenfor rammen.
  • Den kan være mere eller mindre halt på et bagben, have svært ved at gå på den ene volte samt ved sidebevægelser til den ene side.
  • Heste der har smerter midt i lænden vil som regel hellere galoppere især i opvarmningen, mens heste der har smerter på overgangen mellem brysthvirvler og lændehvirvler eller mellem lænden og korsbenet, oftere har problemer i galop f.eks. krydsgalop.
  • Springhest med lændesmerter kan have vanskeligt ved at løfte bagparten/
    bagbenene op over springet, de kan springe skævt, de kan svinge bagbenene ud til den ene side eller altid lande i den samme galop.
  • Smerter i lænden vil få de fleste heste til at sænke og evt. helt låse ryggen så de bliver ubehagelige at sidde på.
  • Der kan også opstå det problem at sadlen glider ned til den ene side bagtil eller at rytteren føler, at hesten ikke bærer under det ene sædeben.

Dyrlægens undersøgelse af lænden
For at undersøge om lænden fungerer optimalt kontroller dyrlægen hestens rygreflekser. Hesten skal kunne bue ryggen opad, svaje den nedad og bøje den til begge sider. Kan den ikke det, har den nedsat bevægelighed i musklerne eller leddene imellem hvirvlerne. I de tilfælde hvor hesten har meget ondt, kan den reagere voldsomt ved at forsøge at sparke, når reflekserne forsøges udløst.

Ryggens muskler mærkes igennem og muskelfylden, spændingen i musklerne samt eventuelle ømheder vurderes.

Hesten skal ses ved longering og mønstring og under rytter.

  • I longe ses på hestens benbevægelser og takt, dens rygsving og dens evne til at bue ryggen til siderne både i trav og galop.
  • Mønstring i skridt giver megen information. Man ser på om hesten går på et lige spor eller om den "smider bagparten ud til en af siderne", om den tager lige lange skridt med bagbenene og om bagparten arbejder korrekt ensartet til begge sider samt op og ned.
  • Når rytteren kommer i sadlen vurderes det om der er forskel på hestens skridt-
    længde, benløft og rygsving for at afgøre om hestens symptomer bliver værre med vægt på ryggen. Hesten ses både når den bevæger sig i den form som den selv ønsker, og når rytteren kræver samling af den. Symptomerne forværres ofte jo mere hesten samles i alle tre gangarter. En rigtig god test er at ride hesten på en cirkelvolte i trav i letridning både på rigtig og forkert diagonal. Hesten kan blive direkte halt, når rytteren sidder ned samtidig med at bagbenet i den side hvor lænden smerter mest er i jorden.

Når den kliniske undersøgelse er udført afgøres det om yderligere undersøgelser er nødvendige.

Lænden er et meget kraftigt område og derfor er det svært at tage nogle ordentlige røntgenbilleder af området.

Man kan derimod ultralydscanne knoglernes overflade udefra gennem huden og undersiden af de bagerste lændehvirvler via endetarmen, efter samme fremgangs-
måde, som når en hoppe scannes for drægtighed.

Ultralydscanningen gennem de store rygmuskler viser torntappens overflade, de små styremuskler helt inde ved knoglerne, facetleddene (lændens styreled) og tværtappene.


Dyrlæge Henrik Steen Andersen,
Hørsholm Hestepraksis
ultralydscanner lænden på en hest.

Foto: Eva Kragh

Ved rektalundersøgelse (via endetarmen) føler dyrlægen på musklerne i bækkenet og den bagerste del af de indvendige lændemuskler (mørbradmusklerne).
Der kan være stor forskel på disse musklers fylde, spændingsgrad og ømhed. De bagerste ledforbindelser mellem korsbenet og 5. og 6. lændehvirvel kontrolleres også. Derpå kan de samme områder ultralydscannes for at se om der er unormale knogledannelser omkring leddene.

Sygdomme i lænden

Muskelsmerter i lænden
Muskelsmerterne kan være primære eller sekundære.

Primære muskelsmerter:
De primære smerter kan opstå efter et styrt, fald, fastliggen eller andre uheld.
De opstår også meget ofte hvis sadlen ligger forkert især hvis den er for bred i bomvidden så den ligger for lavt fortil og derfor vipper, hvilket ses tydeligst i letridning. Har man en kort hest kan den også få smerter i lændemusklerne, hvis bomvidden er for smal og hele rytterens vægt er placeret bagtil i sadlen. Det er bedst at tage underlaget af når sadlen skal kontrolleres. Primære muskelsmerter opstår også hvis hesten bruger sig forkert pga. forkert ridning f.eks. hvis rytterens tøjleføring er for hård eller rytteren konstant sidder med en urolig hånd. Ryttere, der ikke er i balance eller som ikke kan følge hestens bevægelser kan også give deres hest muskelsmerter i lænden.

Sekundære muskelsmerter:
Sekundære muskelsmerter opstår når hesten har ondt i andre områder og kompenserer med lændemusklerne. De sekundære muskesmerter kan udløses af smerter i lændens hvirvler, i halshvirvlerne, munden eller benene.


Sadel med for bred bomvidde,
så den vipper.

Foto: Jesper Heimerson/ENOX




Roterede lændehvirvler
Lændehvirvlerne kan rotere eller låse i forhold til hinanden, hvilket resulterer i at lændens bevægelighed nedsættes. Det er meget almindeligt hos rideheste. Det ses tillige hos plage, der jo ofte leger voldsomt og derfor kommer til skade. Når hvirv-
lerne er roterede er de ikke på nogen måde ude af led. Hvirvlerne er ganske lidt drejede og fastlåses i den position på grund af de omkringliggende muskler. I denne position påvirkes nerveforsyningen fra de nerver, der kommer ud fra rygmarven mellem hvirvlerne.
Disse nerver og de tilhørende blodkar forsyner hud, muskler og de indre organer (nyre, kønsorganer og blære). Det betyder at hesten kan have smerter i flankerne eller at den altid skal tisse når den rides pga. påvirkningen af nyre og blære. Hopper kan have problemer med at komme i fol.

Musklerne i området kan svinde ind pga. manglende nerve/blodforsyning eller pga. smerterne eller de kan blive alt for kraftige i et forsøg på at hæmme bevægelig-
heden i de smertende led.

Når lændehvirvlerne er roterede/låste kommer der ofte en kraftig sammentræk-
ning i mørbradmusklerne inde i lænden i den ene side, så den kommer til at bue. Samtidig trækker disse muskler bækkenet frem og ned i den side, så det bliver skævt. Det giver en uensartet belastning af de to bagben og meget ofte får hesten smerter i et af bagknæene og bliver halt.
Pga. denne skævhed i bagparten kompenserer resten af rygsøjlen for at holde balancen og det kan resultere i at den første halshvirvel (atlas) også roteres.

Rotationen kan også her være sekundær til øvrige lidelser. Hesten kan f.eks. have et problem i f.eks. knæ eller gaffelbånd. Det bevirker at den ikke træder ordentligt igennem og derved ikke bærer sig korrekt. Det resulterer i at bækkenet bliver lavere i den side og lændemusklerne trækker hvirvlerne skæve.

Behandlingen af de roterede/fastlåste hvirvler er muskelafslappelse evt. med akupunktur og manipulation i form af kiropraktik eller osteopathi. Ofte er 3 - 4 behandlinger nok til at løse problemet, så hesten kan komme i arbejde igen. Derpå er det en god idé at følge behandlingerne op efter et par måneder. Hvis rotationen er sekundær, skal den primære halthed behandles med medicin og/eller special sko. Eggbarsko på bagbenene giver god støtte til haser, knæ og lænden samt hjælper hesten til at træde bedre ind under sig.


Roterede lændehvirvler

Foto: Jesper Heimerson/ENOX

 

 

 

 

 

 


Skævt bækken

Grafik: Robert Huisman 







Akupunkturbehandling kan anvendes
til muskelsmerter. Mange dyrlæger i
Danmark har efteruddannet sig i akupunktur.

Foto: Jesper Heimerson/ENOX



Manipulation
Roterede hvirvler er fastlåst i en forkert position, på grund af den omkringliggende muskulatur. De er kommet ind i en ond cirkel, hvor de modtager forkerte impulser fra rygmarven og konstant trækker sig sammen. Problemet kan opstå ved uheld hvor musklerne "bliver forskrækkede" og trækker sig sammen, men ikke får besked fra nerverne om at slappe af igen. Derved kommer der et forkert træk i de knogler musklerne sidder fast på og rotationerne opstår. De kan også opstå hvis kroppen bruges forkert i længere tid, hvor musklerne er på overarbejde f.eks. hvis rytteren sidder skævt. Dette betyder at behandlingen af roterede og fastlåste led retter sig imod musklerne, der skal slippe deres forkerte spænding og genfinde den normale spændingsgrad.

Ved manipulation, hvad enten det er kiropraktik eller osteopathi, findes de fastlåste led og dertilhørende muskler. Disse påvirkes med en hurtig impuls enten direkte på knoglen, med et af benene (der bruges efter vægtstangsprincippet) eller via hestens egne reflekser. Der er altså flere måder at rette de samme problemer på. Hvilken metode man vælger, afhænger meget af hestens reaktioner, smerter og om den evt. også har smerter i benenes led. Manipulation er altså et spørgsmål om teknik mere end om kræfter og der rykkes ikke rundt på knoglerne. Prognosen for at hesten kommer til at fungere igen er god.

Der er ca. 15 danske dyrlæger der er uddannet i osteopathi fra "International School of Osteopathi" og 5 - 6 der har taget den amerikanske kiropraktikuddannelse (flere er undervejs) i Tyskland. Spørg din egen dyrlæge om hun/han ved, hvor du kan henvende dig, hvis din hest skal undersøges for et kiropraktisk problem.
Fordelen ved at bruge en dyrlæge frem for lægfolk til at manipulere på din hest, er at dyrlægen betragter hesten udfra en helhedsvurdering, og er i stand til at gennemføre en ordentlig halthedsundersøgelse, for at lokalisere det primære problem.


Manipulation af lændehvirvel

Foto: Jesper Heimerson/ENOX



 





Manipulation af skævt bækken.
Hestens egne reflekser udløses
så dens egne muskler hjælper til.
Det er forkert at sige "at bækkenet sættes på plads". Musklerne
påvirkes så de retter bækkenet.

Foto: Jesper Heimerson/ENOX

 

 


Gigt i lændens facetled (Facetledsartrose)
Lændehvirvlerne har nogle små styreled, facetleddene, der begrænser bøjningen til siderne. Omkring disse led kan der opstå dannelse af nyt knoglevæv (gigt). Det kan smerte og nedsætte leddenes bevægelighed men behøver ikke gøre det. Udenlandske undersøgelser viser at helt op til 30% af alle fungerende konkurrence-
heste har facetledsgigt i en eller anden grad. Lidelsen er heller ikke ualmindelig hos mennesker.

Lidelsen kan opstå efter uheld hvor lænden har fået en voldsom forvridning eller ved slid når hesten igennem længere tid bevæger sig forkert. Når hesten er generet af lidelsen får den ondt i lænden og dennes bevægelighed er nedsat. Facetledsgigt kan diagnosticeres ved ultralydscanning af lænden. Behandlingen består i at der lægges cortisonblokader omkring de syge led. For at blokaderne kommer til at ligge korrekt bruges scanningen til at guide placeringen af medicinen. Derved bliver området smertefrit i 3 - 4 uger og i denne periode skal hesten gennemgå et rygtræningsprogram, således at muskulaturen omkring leddene genopbygges og derved kan stabilisere området. Mange heste kan derefter komme til at fungere normalt, såfremt de bliver redet korrekt, sadlen passer osv. Vores erfaring er, at hvis mange led er påvirkede, især hvis det drejer sig om flere led omkring den samme hvirvel, er prognosen mindre god.


Pilene peger på
lændehvirvlernes facetled.

Foto: Jesper Heimerson/ENOX




Scanningsbillede af lænden. De to korte hvide streger er facetledene mellem 3. og 4. lænde-
hvirvel. Det normale led
er en hvid streg (til venstre) mens leddet med gigtforandringer er en større hvid "klat" (til højre).




Facetledsgigt behandles med cortisonblokader. Kanylen følges på scanningen så man er sikker
på at medicinen sprøjtes ind det rigtige sted.






Den skrå hvide streg er kanylen
der kommer oppe fra højre hjørne.






Brud af lændens facetled

Der kan også opstå brud på facetleddene, hvilket er en alvorlig men forholdsvis sjælden lidelse. Brud kan opstå som følge af styrt. I den akutte fase har hesten store smerter. Den kan have svært ved at gå eller være meget halt. Heler bruddet med meget dannelse af knoglevæv omkring brudsteddet (callus), kan nerverne påvirkes så meget at hesten ikke kan blive smertefri og prognosen er ofte dårlig.

Sammenvoksning af lændehvirvler
De bagerste lændehvirvler kan vokse sammen underneden evt. også med kors-
benet. Lidelsen kaldes spondylose. Hesten vil have problemer med at gå samlet og med galop. Problemet synliggøres via scanning gennem endetarmen. Der er desværre ingen behandling og hesten har problemer med at fortsætte som ridehest.

Ryttere med lændeproblemer
Mange mennesker har roterede lændehvirvler og skævt bækken, hvilket betyder at de sidder skævt på hesten. Man har selv svært ved at mærke det og andre skal gøre opmærksom på det. Når man sidder skævt påvirker det hesten meget. Samtidig bliver sadlen nemt skæv og problemet forværres. Denne skævhed kan overføres til hesten. Hjælp hinanden, med at se om I sidder symmetrisk på hesten.


Rytteren sidder skævt og knækker sammen
i venstre hofte, fødderne peger i forskellige
retninger og skuldrene er ikke lige høje.

En skæv rytter påvirker hesten meget.

Modelfoto: Jesper Heimerson/ENOX

 

 

 

 

Du skal kontakte din dyrlæge hvis...

  • Musklerne i lænden er meget ømme og evt. fylder for meget eller for lidt.
  • Lændens smidighed er nedsat.
  • Hesten står med sænket ryg og bagbenene bagud.
  • Heste sænker og evt. låser ryggen så de bliver ubehagelige at sidde på.
  • Sadlen glider ned til den ene side bagtil eller at rytteren føler, at hesten ikke bærer under det ene sædeben.
  • Hesten er svær at samle bagfra og er tung på forparten.
  • Hesten er mere eller mindre halt på et bagben, har svært ved at gå på den ene volte samt ved at bevæge sig fra side til side.
  • Ridehesten foretrækker at galoppere i opvarmningen.
  • Ridehesten ikke vil galoppere.
  • Springhesten har vanskelighed ved at løfte bagparten/bagbenene op over springe.
Del