Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Kølervæske er en væske, der kan komme i flere farver, som blandt andet anvendes i bilers kølesystem.
Væsken smager sødt, hvilket gør, at mange hunde godt kan lide smagen af denne. Typisk kommer hunden i kontakt med kølervæske, hvis man ved påfyldning har spildt væsken, eller hvis man opbevarer produktet, så kæledyret kan få fat i det.
Da kølervæske er fedtet kan man ofte genfinde rester på hundens poter.
Kølervæske indeholder ethylenglucol, som i kroppen omdannes til en række giftige stoffer, der kan ødelægge hundens nyrer.
Forgiftningen kan behandles, men jo senere, behandling indsættes, jo dårligere er chancen for, at hunden overlever, eller bliver helt rask igen.
Man skal undgå, at hunden slikker i eller drikker ukendte væsker. Hvis man spilder kølervæske, skal man tørre væsken op med det samme. Opbevar kølervæske utilgængeligt for børn og kæledyr.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik