Flåter og Flåtbid

Hvad er en flåt?

De seneste mange års megen omtale af skovflåter i de danske medier har bevirket, at alle kender en skovflåt. Den kaldes ofte for en tæge, men hører rent faktisk til gruppen af mider. En tæge og en flåt kan let skelnes fra hinanden ved at tælle deres ben. En tæge ligner en bille og har 6 ben, hvorimod en mide har 8 ben.

I Danmark findes godt en snes blodmidearter, men kun 3 har betydning for dyr og mennesker:

• Skovflåten
• Husflåten
• Engflåten

Antallet af især skovflåter har i mange år været stigende, sandsynligvis i takt med at den vilde bestand af rådyr er øget. Rådyret er sammen med musen en af flåtens naturlige værter. Det stigende antal kan også skyldes andre forhold, som man endnu ikke er helt klar over, men klimaforandringer er et godt bud.

Hvordan er skovflåtens livscyclus?

Flåtens livscyclus er afhængig af høje temperaturer og fugtighed. Normalt tager udviklingen fra æg til voksen 3 år. I enkelte tilfælde kan det forkortes til to år, hvis der har været specielt gunstige vejrforhold, omvendt kan livscyklus forlænges, idet flåten forbliver i en hviletilstand. Flåterne tåler ikke udtørring, og derfor er deres naturlige levesteder områder med høj fugtighed. Frost spiller en mindre rolle. Ved temperaturer under 9 minusgrader foregår udviklingen langsommere, men flåterne dør ikke.

Flåten gennemgår fire forskellige stadier:

• Ægstadiet:
  Den voksne hunflåt lægger æg, som ligger skjult i høj vegetation såsom langt græs eller krat. Hunflåten lægger mellem 200 og 6000 æg , dog oftest ca. 2000. Derefter dør hun. Æggene klækker til larver i løbet af ca. 14 dage.

• Larvestadiet:
  Larverne bevæger sig ud i græsset, og venter på at et lille dyr som en mus eller andre smågnavere kommer forbi. Fugle, egern, harer mv. kan også fungere som værtsdyr. Her bider de sig fast i 2-3 dage og suger deres første måltid. Efter at have suget tilstrækkeligt blod, slipper de deres tag på værten og falder ned i vegetationen. Her gennemgår de i løbet af det næste år forvandlingen til nymfestadiet.

• Nymfestadiet:
  Nymferne ligger først skjult i vegetationen, men kravler så op på spidsen af et græsstrå, blad eller lignende og venter på at en ny vært kommer forbi. Igen bider de sig fast, nu i 3-4 dage hvor de suger endnu et blodmåltid. Når de er mætte, slipper de deres tag i værtsdyret, falder ned i vegetationen og gennemgår udviklingen til voksen flåt i løbet af denne eller følgende sommer. Det er i nymfestadiet, at de udvikler sig til enten hunner eller hanner.

• Voksenstadiet:
  Den voksne hun-flåt finder et værtsdyr, hvor den bider sig fast. Umiddelbart efter at den har bidt sig fast begynder parringen, hvis der er en hanflåt i nærheden. Nogle gange ser man 2 flåter der hænger sammen. De har forskellig størrelse og farve. Det er en han- og hunflåt, det er hunnen, der er den største.
  
  Hunnen øger sin kropsvægt flere hundrede gange i løbet af de 8-12 dage, hvor hun suger blod.
  
  Flåterne er i starten mørkebrune næsten sorte, derefter bliver de brunlige og til sidst - når de har suget tilstrækkeligt blod - er de grå. En voksen blodfyldt flåt kan have samme størrelse som en stor ært.
  
  Hunnen slipper sit tag, når hun har suget tilstrækkeligt blod og falder af. Næste forår lægger hun tusindvis af æg.

Hvilke sygdomme kan danske skovflåter overføre?

I Danmark kan skovflåter overføre flere forskellige sygdomme til både dyr og mennesker.

Borrelia

Flåter kan overføre en bakterie ved navn Borrelia Burgdorferi. Forskellige danske og svenske undersøgelser viser, at ca. 15 % af flåterne er inficeret med Borrelia Burgdorferi, men der er meget stor geografisk variation.

Smitte med denne bakterie kan resultere i, at sygdommen borreliose udvikles. Hvis infektionen udvikler sig til klinisk sygdom, er de typiske symptomer: feber, træthed, halthed, epilepsi, lammelse af ansigtsnerven, muskelsmerter og usikker gang. En del danske hund har antistoffer imod Borrelia Burgdorfer, som tegn på at de på et eller andet tidspunkt har været udsat for smitten. I betragtning af, hvor relativt mange hunde, der har antistoffer i blodet, er det forbavsende få, der udvikler klinisk sygdom.

Det er i dag muligt at vaccinere hunde mod Borrelia Burgdorferi. Denne vaccine beskytter ikke blot hunden, men vil også dræbe borreliabakterien i de flåter, som bider sig fast på hunden. Da flåterne har flere værter i deres udvikling, er dette måske en måde at få nedbragt smitten i omgivelserne.

Hos mennesker kaldes sygdommen Lymes borreliose. Her er første stadie i sygdommen et ringformet, rødligt udslæt, som behandles med antibiotika. Ubehandlet kan sygdommen gå over i mere alvorlig sygdom sidenhen. Ca. 2000 mennesker pådrager sig årligt i Danmark en Borrelia infektion med kliniske symptomer. Kun en meget lille del af alle flåtbid vil medføre sygdom hos mennesker.

Anaplasma

Danske skovflåter kan også overføre en mikroorganisme kaldet Anaplasma phagocytophilia. Sygdommen benævnes anaplasmose (tidl. Ehrlichiose). Infektionen er vidt udbredt i hele Europa og kan ramme både hunde, katte, heste og mennesker.

Symptomerne kan variere meget og kan være: nedstemthed, vægttab, træthed, feber, nedsat eller ophørt appetit, halthed, ledsmerter, øget tørst, brækninger og luftvejssymptomer. I få tilfælde ses blødning på slimhinder, næseblod og nedsat blodprocent.

En dansk undersøgelse har påvist, at op mod 25% af de undersøgte hunde havde antistoffer imod Anaplasma.

TBE-Virus

Flåter kan også overføre det farlige flavivirus, som kan forårsage TBE (Tick-borne encephalitis) som også kaldes europæisk hjernebetændelse.

Hos mennesker giver dette virus anledning til sygdommen TBE, "Tick-borne-encephalitis". De typiske symptomer er her først influenzalignende symptomer som hovedpine, muskelsmerter, almindelig mathed og varierende feber.

I sygdommens andet stadie kan der optræde feber, hovedpine og forbigående lammelser. I få tilfælde kan der udvikles kroniske følgevirkninger som migræne, koncentrationsbesvær, depression, høreproblemer, balanceproblemer m.v. Der findes en vaccine, som beskytter mennesker mod TBE. Du kan læse mere om TBE-virus hos hunde her: https://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/t/tbe-tick-borne-encephalitis/

Dette virus er fundet i de nordiske lande, Baltikum, Rusland, Sibirien på Balkan og i visse dele af Tyskland og Østrig. I Danmark er der indtil videre kun konstateret få tilfælde af smitte hos mennesker på Bornholm, Fyn, visse steder i Jylland og det nordlige Sjælland, men der er stor opmærksomhed omkring virus, da det synes at brede sig. Virus er også konstateret i det sydlige Sverige. Man mener, at klimaforandringer og en kraftig vækst af bestandene af hjortedyr, som er flåternes yndlingsværter, er medvirkende faktorer.

En ny spiller i Danmark - Engflåten

I 2017 blev man for første gang opmærksom på en type flåt, engflåten, Dermacentor Reticulatus, som indtil da ikke havde været konstateret i Danmark. Der blev fundet flere eksemplarer af engflåter på en nedlagt guldsjakal i Thy. Allerede året efter blev der på Vejle-egnen konstateret et tilfælde af babesiose hos en hund, der aldrig havde været uden for Danmark. Denne sygdom, som indtil nu har været sjælden i Danmark, skyldes blodparasitten Babesia canis, som overføres af engflåten. Den geografiske udbredelse af blodparasitten svarer i store træk til engflåtens udbredelse. Den findes udbredt i Øst-, Central- og Sydeuropa og har generelt spredt sig nord og østpå til mange lande gennem de senere år. Det vides dog ikke med sikkerhed om engflåter har etableret sig fast i Danmark, - der er teorier om, at de kan spredes med trækfugle.

Det er en stor flåt, hannen er ca 5 mm og hunnen måler 4-10 mm henholdsvis før og efter et blodmåltid. De har begge et tydeligt hvid-gulligt marmoreret mønster på rygskjoldet og er dermed nemme at skelne fra skovflåten. Disse flåter kan overleve i op til 4 år uden et blodmåltid og ved minus 10 grader i flere måneder. De har stort set samme udviklingsmønster som skovflåten, men har en stor tilpasningsevne. De er også aktive om vinteren.

Engflåten kan huse flere sygdomsfremkaldende organismer, men mest frygtet er Babesia canis , der som nævnt kan forårsage sygdommen babesiose. Skovflåten, Ixodes ricinus menes ikke at kunne overføre Babesia canis.

Hvordan behandles flåtbårne sygdomme?

Borrelia og Anaplasma behandles begge med langvarig antibiotika-behandling. For TBE findes der, som ved andre virus-sygdomme, ingen behandling, men lidelsen kan forebygges gennem vaccination. Babebiose behandles med et specielt lægemiddel rettet mod blodparasitten.

Hvordan fjernes flåter?

Flåter skal fjernes, så snart de opdages.

Det er en almindelig anerkendt påstand, at flåter som fjernes inden for de første 24 timer ikke har nået at overføre sygdomme. Det er en påstand, som kun gælder for borreliabakterien, men den gælder ikke for overførslen af TBE-virus eller for Babesia canis.

Det er vigtigt, at hele flåten fjernes.

• En flåt fjernes lettest med en "flåtfjerner". De kan have forskellige udformninger. Det kan være en flad pincetlignende plastictang med en fjeder i. Med dennes gribes fat om fltends hoved helt nede ved huden, og flåten fjernes ved at tangen drejes rundt. Flåtfjerneren kan også have facon som et lille ”koben” eller et Dankort. Disse redskaber er alle effektive og bevirker, at flåtens hoved kommer med ud.
  
  
• Det er mindre effektivt at bruge en almindelig pincet, da det er svært at klemme den sammen samtidig med, at der drejes. Der vil ofte ske det, at flåten går i stykker og hovedet bliver siddende tilbage. På samme måde kan det være vanskeligt at fjerne en flåt med fingrene, da armen ikke kan drejes særligt meget rundt. Der sker ikke noget ved at hovedet bliver siddende i huden, det vil blive afstødt i løbet af nogle dage.
  
  
• Man bør ikke følge de gamle husråd om at nulre flåten med olie, vaseline, tandpasta og lign. Man risikerer, at flåten tømmer alt sit maveindhold ud, hvorved der er større risiko for at den overfører smitsstoffer.

Hvordan beskyttes dyr og mennesker mod flåter?

Dyr som færdes i naturen får flåter. Dette gælder specielt hunde, f.eks. jagthunde som færdes meget i skov, krat og højt græs. Katte, som lever udendørs og fanger mus og andre smågnavere, inficeres også med flåter. De små larver og nymfestadier er kun ca. 1-2 mm store og kan derfor nemt finde vej. Ofte opdages det slet ikke, at de har bidt sig fast, - det kan ikke mærkes.

Hunde og katte kan behandles forebyggende mod flåter. Der findes på markedet et righoldigt udvalg af kombinationspræparater mod lopper og flåter, både til påføring på huden, som halsbånd og som tyggetabletter. Ingen af præparaterne kan beskytte 100% mod flåtangreb, men hvis de anvendes korrekt opnåes en høj grad af beskyttelse. Det er således vigtigt at overholde tidsfristerne for præparaternes virkningstid og at huske at holde sin hund beskyttet hele tiden. Spørg din dyreklinik til råds om, hvilket flåtmiddel, du skal anvende. Vær opmærksom på, at der er flåtmidler, der kan anvendes til hunde, men som er giftige for katte!

Mennesker inficeres med flåter ved dels at færdes i naturen og ved at omgås familiedyr med flåter, som endnu ikke har bidt sig fast. Efter aktive skovdage, koloni, lejrskole, spejdertur og tæt kontakt til familiedyr, skal forældre være opmærksomme på, at børnene kan have flåtbid. De sidder oftest på overkroppen, omkring ørerne og i hovedbunden.

Voksne har oftere flåtbid på benene og langs med f.eks. bukselinningen, og derfor kan man beskytte anklerne ved at have de lange bukser ned i støvlerne, eller ved at tage strømperne udenpå buksebenene.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis...

• du vil have råd og vejledning i forebyggelse af flåter
• du ønsker at få din hund vaccineret mod borreliose
• dit familiedyr har flåter, og der udvikles en reaktion omkring bidsteddet
• dit familiedyr har haft en flåt og nu viser tegn på feber, træthed, halthed, epilepsi, lammelse af en ansigtsnerve, muskelsmerter og usikker gang.

Du skal kontakte din læge hvis...

• du får rødt udslæt omkring bidstedet, som er mere end 4 cm i diameter. Det udvikles som regel mellem 3 og 21 dage efter flåtbiddet. Dette kan videreudvikle sig til influenzalignende symptomer som feber, utilpashed og smerter i muskler og led. Det kan opstå dage til uger efter flåtbid, og kan være et symptom på at borreliabakterien er ved at sprede sig.
  
  
• du oplever et tofaset sygdomsforløb. Det kan være tegn på TBE. Efter en inkubationstid på en til to uger, opstår influenzaligenende symptomer som varer et par dage. Cirka en tredjedel af disse patienter vil udvikle symptomer på hjerne- eller hjernehindebetændelse efter et symptomfrit interval mellem få dage og tre uger. Dødeligheden blandt disse er ca. 2%.