ABC

DEF

GHI

JKL

MNO

PQR

STU

VWXY

ZÆØÅ


Få det månedlige nyhedsbrev og vær på forkant med nyhederne om kæledyrs sundhed og sygdom

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet

Tema om orm hos hund

Tune Aas Mortensen

Hvorfor får hunde orm?
Kønsmodne og ægproducerende ormearter findes i tarmkanalen hos hunde. De mange forskellige orm har stor variation i deres smitteruter. Men fælles for alle former for smitte er, at hunde som går tæt sammen, har større risiko for at blive smittet end hunde som bor alene. Hunde som anvendes til f.eks. jagt har også en større risiko for at få orm.

Smitten foregår enten ved at ormeæg eller ormelarver udskilles med afføringen, som derefter optages af et andet individ. Specielt ormeæg kan være meget robuste, og kan leve i omgivelserne flere år. Derfor er det svært at komme parasit-
problemerne til livs i specielt kenneler og pensioner. I andre tilfælde optages smitten gennem en mellemvært som f.eks fugle, mus eller snegle. Der findes også smitteruter i forstertilværelsen og gennem modermælken.

Indvoldsorm er meget forskellige i størrelse; fra ganske få millimeter (rævebændel-
ormen) til 40-50 cm. lange (hundens bændelorm). Æggene er også forskellige og diagnosticeres ved hjælp af mikroskop.



Hundens bændelorm
kan blive op til ½ meter lang






En afføringsprøve
kan afsløre ormeæg




De mange forskellige ormearter hos hunde er således snyltere, der lever på værts-
dyrets bekostning. Ormene kan ikke undvære deres vært, mens hunden sagtens kan undvære ormene!

Hvor ofte har dyrene orm?
Man kender ikke den sande parasitbyrde hos de danske familiedyr. For flere år siden, blev det indført ved lov, at dyrlæger skulle ordinere ormekure på recept, med baggrund i en afføringsprøve eller en klinisk undersøgelse. Desværre er diagnostik-
ken baseret på afføringsprøver ikke altid pålidelig, da dyrene ikke udskiller ormeæg hele tiden. Man kan derfor godt have falsk negative prøver. I sådanne tilfælde er det vigtigt at dialogen mellem ejer og dyrlæge, er så fyldestgørende som muligt, så dyrlægen er i stand til at vurdere om din hund er i risikogruppe.

Hvad er risikoen ved orm?
Risikoen for, at hunden får orm er meget stor; så stor, at det vil være usandsynligt, at dyret ikke på et eller andet tidspunkt i sit liv (hyppigst som ung) stifter bekendt-
skab med indvoldsorm.

Ormenes påvirkning af værtsdyret varierer fra stort set ingen symptomer til i visse tilfælde alvorlige livstruende symptomer.

Skadevirkningen af ormene afhænger dels af, hvilke orm, der er tale om, dels antallet af parasitter og dels hundens egen modstandskraft mod orm. Således er gamle hunde med nedsat immunforsvar på grund af sygdom eller alderdom, mere modtagelige end den raske voksne hund.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen orm?
Diagnosen stilles ved direkte påvisning af ormen eller dele af den i afføring eller opkast. I de fleste tilfælde diagnosticeres orm ved hjælp af en afføringsprøve, hvori der kan afsløres æg, led eller hele orm, som er karakteristiske for den pågældende type orm. I nogle tilfælde er det nødvendigt at undersøge flere på hinanden følgende afføringsprøver, da ormeæg udskilles med uregelmæssige intervaller. Afføringsprøver kan eventuelt medbringes til dyrlæge eller tages i forbindelse med undersøgelsen.

Hvordan behandles orm?
Ormemidler er receptpligtige. Efter at have stillet diagnosen, har dyrlægen en række forskellige præparater, som kan vælges til behandlingen. Der kan være tale om tablet-, pasta- eller miksturbehandling, som kan strække sig fra 1 til 5 dage, alt efter præparatets egenskaber. Der kan blive tale om gentagne behandlinger, ofte med 2-3 ugers interval. Behandlingen afhænger af, om der er tale om drægtige, unge eller voksne hunde.

Hvad er fremtiden for din hund, hvis den har orm?
Fremtiden afhænger af hvilken orm hunden er smittet med. Ved angreb af de fleste voksne ormearter er der 100% effektivitet ved behandling, mens visse præparater har ringere effekt på ormelarverne. Det er dog anderledes med infektion med hjerteorm som er livstruende og derfor afhænger helbredelse af, hvornår i forløbet diagnosen stilles.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis…
Det er vigtigt at du får diskuteret en behandlings strategi med din dyrlæge f.eks i forbindelse med den årlige sundhedsundersøgelse. Det er højst sandsynligt, at dit kæledyr har eller får orm. Ormeproblemer er størst for drægtige og unge dyr, som det fremgår af nedenstående skema, får også voksne hunde orm.

Hvilke indvoldsorm kan smitte min hund i Danmark?

 Rundorm Typisk alder ved smitte Smitterute Diagnostik Behandling
Hundens spolorm Toxocara canis

Se billeder og læs mere om hundens spolorm her...

Hvalpe

Unghunde

Avlshunde og hunde i kennelmiljø

 

Voksen hund:
Optagelse af mellemvært

Drægtig tæve:
Smitter sine ufødte fostre gennem moderkagen

Hvalpe:
Alle hvalpe (100%) fødes inficeret, og da hvalpene ydermere smittes via modermælken, er de udsat for massiv smitte de førtse 5 leveuger.

Derudover optages æg som sidder fastklistret i dyrets pels eller ligger i jorden.

Der ses orm i opkast og afføring.

Hunnerne kan blive op til 18 cm lange. Farven er hvid eller grålig.

Æg kan påvises i en afføringsprøve. Hvalpe udskiller op til 15.000 æg/gr. afføring!

Æg overlever i omgivelserne i årevis.

Tævehund og hvalpe:
Behandles fra hvalpenes 2. leveuge og derefter hver 14. dag indtil ejerskifte.
 
Voksne hunde som æder mus:Skal regelmæssigt have undersøgt en afføringsprøve.

Ældre hunde:Med nedsat immunforsvar er særligt udsatte.

Hundens hageorm Uncinaria stenocephala

Se billeder og læs mere om hundens hageorm her...

 

Hvalpe

Unghunde

Avlshunde

Jagthunde

 

Voksen hund:
Optager ormelarver fra omgivelserne.

Hunde/hvalpe
kan optage larver fra omgivelserne gennem huden, men de når sjældent til lungerne.

Jagthunde med tæt kontakt til vild fauna.

Påvisning af æg i afføringsprøve. Ingen kender til variation i udskillelsen, og man må derfor påregne en del falske negative prøver.

Hvalpe:
I 2 ugers alderen og derefter hver 14 dag frem til ejerskifte.

Tævehund: Behandles samtidig med hvalpene.

Hunde med tendens til ormeinfektion samt hunde med tæt kontakt til ræve skal behandles regelmæssigt.

Hundens piskeorm Trichuris vulpis

Se billeder og læs mere om hundens piskeorm her...
Voksne kennel hunde. (Hygiejne spiller en stor rolle)

(piskeorm er IKKE et problem for hvalpe under 6 måneder)
Hund: Optager æg fra omgivelserne.

Æggene kan overleve op til 3 år i omgivelserne.
Påvisning af æg i afføringsprøve.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en langvarig infektion har symptomer svarende til en colitis.
Voksne:
Behandles på baggrund af undersøgt afføringsprøve.

Hunde som én gang har haft infektionen, har stor tilbøjelighed til at blive reinficeret.
 Bændelorm Typisk alder ved smitte Smitterute Diagnostik Behandling
Bændelorm fra lopper
Dipylidium caninum

Se billeder og læs mere om hundens bændelorm fra lopper her...
Hunde/unghunde, som ikke modtager tilstrækkelig loppe-profylakse. Hunden smittes ved at spise en loppe som har levet af bændelormeæg. Dette foregår hyppigst i sengetøj eller på tæpper. Påvisning af bevægelige led enten i afføringen, i pelsen eller på underlag, hvor hunden har ligget. Regelmæssig loppeprofylakse til alle husstandens dyr.
Bændelorm fra byttedyr
Taenia spp.

Se billeder og læs mere om hundens bændelorm fra byttedyr her...
Ses sjældent i Danmark. Optages af hunden, hvis den spiser ikke gennemstegt kød fra kvæg eller får, samt kanin. Diagnosen stilles ved at se bændelormeled i afføringen eller, når de selv kravler ud af anus.

Som friske led minder de om pasta, mens indtørrede led minder om riskorn.
Alle hunde som spiser relevant mellemvært
Storleddet bændelorm Mesocestoides

Se billeder og læs mere om hundens storleddede bændelom her...
Infektionen er sjælden hos hunde i Danmark, men findes i op mod 50% af ræve. Hunde, som spiser smågnavere, firben, fugle eller frøer, har en risiko for at blive smittet. Påvisning af led i frisk afsat afføring.

Sjældent ses peritonitis, hvor man kan påvise larver i en mikroskopisk undersøgelse af bughulevæsken.
Alle hunde som spiser relevante mellemværter.
Hjerte-lungeorm Typisk alder ved smitte Smitterute Diagnostik Behandling
Hundens lungeorm Crenosoma vulpis

Se billeder og læs mere om hundens lungeorm her...
Voksne hunde som færdes meget i naturen med tæt kontakt til ræve. Optagelse af snegle. Tør hoste bør give anledning til undersøgelse af minimum 3 afføringsprøver.
I afføringsprøverne kan larver af lungeormen påvises.
Alle hunde, hvor ejerne har observeret, at hunden spiser snegle.
Alle hunde, som præsenteres med tør hoste.
Fransk hjerteorm Angiostrongylus vasorum

Se billeder og læs mere om fransk hjerteorm her...
Typisk problem hos hunde mellem 6 og 24 måneder. Forekommer specielt i områder, hvor rævebestanden er inficeret.

Ormen smitter via mange forskellige snegle, heriblandt skovsnegl og vinbjergsnegl.
Et varieret symptombillede med tør kronisk hoste, bør give mistanke om infektionen.

Diagnosen kan stilles ved undersøgelse af minimum 3 afføringsprøver.
Alle hunde, men specielt unghunde som præsenteres med tør kronisk hoste.
Del