ABC

DEF

GHI

JKL

MNO

PQR

STU

VWXY

ZÆØÅ


Nyhedsbrev

Få det månedlige nyhedsbrev og vær på forkant med nyhederne om kæledyrs sundhed og sygdom

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet

Tema om vaccination af hund

Christina Brock

Hvorfor skal hunde vaccineres?
Hunde skal vaccineres for at beskytte den bedst muligt, hvis den skulle udsættes for smitte med en af følgende virus sygdomme: hundesygevirus, parvovirus, smitsom leverbetændelse, parainfluenza, leptospirose eller rabies.

Når hunden er vaccineret, mod en af de nævnte sygdomme danner den nemlig selv antistoffer imod den sygdom. En beskyttende immunitet er et samspil imellem mængden af antistoffer i blodet og immunsystemets øvrige evne til at bekæmpe en sygdom (cellemedieret immunitet). Jo højere indhold af antistoffer imod den pågældende sygdom, des bedre beskyttelse.

Hvis alle danske hunde var basisvaccinerede og derefter revaccineret efter gældende regler, ville beskyttelsen af alle Danmarks hunde være bedre, end den er
i dag. Det er de imidlertid ikke, selvom det ville være en ønskværdig situation.

Sunde hunde er bedre beskyttet
Man kan desværre ikke beskytte hundene 100%, ved at vaccinere mod en given sygdom, men de fleste ejere ønsker naturligvis at beskytte deres familiehund optimalt. Da man ikke kan se udefra hvilke hunde, der er gode til at danne antistoffer, vurderer man udfra hundens alder, sundhedsstatus og omgivende miljø, dens mulige påvirkning af immunforsvaret.

Det er almindeligt kendt, at hvis en sygdom rammer en bestand med et lavt immunforsvar overfor den pågældende sygdom, får sygdommen et meget alvorligt forløb. Dette kunne for år tilbage ses i Grønland, hvor en hel bestand af uvaccinerede slædehunde blev smittet med hundesyge. Alle hunde døde.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at hundens immunstatus/modstandskraft skal være høj, for at kunne modstå en eventuel smitte, også selvom hunden er vaccineret.

Udsættes den vaccinerede hund for en kraftig smitte med f.eks. parvovirus eller hundesyge, ved enten at møde en inficeret hund, eller lugte til dens afføring, kan sygdommen derfor godt komme til udtryk. Man taler om at infektionen "bryder igennem", men sygdomsforløbet er som regel ikke kritisk og ender derfor ikke dødeligt.

Som ejer skal man derfor forsøge at skabe nogle sunde rammer for hunden, hvor der udover optimal kost og motion, også fokuseres på den mentale stimulation.

Forskellige hunde har forskelligt vaccinationsprogram
Der er 3 grupper af hunde, som skal vaccineres efter forskellige principper, nemlig hvalpe, voksne hunde og drægtige tæver.

  • Hvalpe får antistoffer mod forskellige sygdomme igennem råmælken fra deres mor. Disse antistoffer benævnes maternelle antistoffer. De maternelle anti-
    stoffer bevarer deres virkning i 8-12 uger. Efter dette tidspunkt i hvalpens liv, skal den selv til at danne antistoffer imod sygdomme i takt med at den udsættes for dem. Ved indførelse af en ny type vaccine for år tilbage blev det muligt at vaccinere hvalpe helt ned til 8-ugers alderen. På den måde er det muligt at beskytte hvalpen i den periode, hvor den overgår fra at have tævens antistoffer, til selv at skulle producere dem.
  • Hvalpe vaccineres altid med en basisvaccination.
    Voksne hunde, som tidligere har været vaccineret, har ligeledes antistoffer imod den pågældende sygdom. For at sikre at hundene er beskyttet optimalt, skal dette antistofniveau fortsat ligge højt i blodet. Derfor revaccineres hunde mod sygdommene, med en boostervaccination. Faktorer som har indflydelse på hundens evne til at danne antistoffer på et tilstrækkeligt højt niveau er bl.a. begyndende sygdomme, medicinsk behandling, race og alder.
  • Tæver som skal have hvalpe, og som ikke er regelmæssigt vaccineret, bør vaccineres inden parringen, således at antistofniveauet kommer til at ligge højt på fødselstidspunktet. Når tæven er regelmæssigt vaccineret, ligger hendes antistofniveau højt på selve fødselstidspunktet, og der er derfor ingen anledning til at foretage sig noget yderligere for at beskytte de kommende hvalpe indtil de er blevet 8 uger.

Hvor længe holder en vaccination?
Hunde reagerer individuelt på en vaccination, bl.a. på grund af deres forskellige immunstatus. Mængden af antistoffer i blodet falder efterhånden, som tiden går. Derfor vil nogle hunde være beskyttede i kortere, andre i længere tid. For at vide med nogenlunde god sikkerhed om den enkelte hund kan vaccineres med længere intervaller, er man nødt til at måle antistofniveauet i blodet. Problemet er dog, at ingen kender det sande svar på, hvornår en hund er fuldt beskyttet. Ved kliniske afprøvninger fastsættes en grænseværdi, men man kan godt forestille sig, at et smittepres kan blive så stort, at selv hunde med et højt antistofniveau, kan smittes med den pågældende sygdom. Derfor er det utroligt vanskeligt at forudsige, beskyttelsen ved en given antistof-værdi.

Hvert år ses tilfælde af parvovirusdiarre fordi der i Danmark findes en bestand af ikke-vaccinerede hunde, som er smittespredere. Der ses også udbrud af hundesyge flere steder i landet. Det er bl.a. alle disse ikke-vaccinerede hunde samt de vacci-
nerede hunde, der er dårlige til at danne antistof, som betyder at vaccinerede hunde udsættes for smitte.

Følgende forhold vil have indflydelse på hundens immunstatus, og derved på dens evne til at danne tilstrækkelige antistoffer.

  • Hundens alder er væsentlig, hvalpe og unghunde i vækst samt ældre hunde har et nedsat immunforsvar.
  • Hundens fodring betyder meget for hundens sundhedstilstand. Hunde som får ernæringsrigtigt kost, vil have bedre forudsætninger for at danne tilstrækkelige antistoffer.
  • Hundens helbred og medicinering har stor indflydelse på immunstatus.
  • Drægtige og diegivende tæver har nedsat immunstatus.

Det ville være ønskeligt, hvis man kunne foretage en rutinemæssig undersøgelse af indholdet af antistoffer imod alle de sygdomme der vaccineres imod, således at den enkelte hunds status kunne måles i forbindelse med det årlige sundhedseftersyn. På den måde kunne man skræddersy et vaccinationsprogram til hver enkelt hund med baggrund i hundens sociale færden.

Hvor ofte skal min hund vaccineres?
Hvalpe kan vaccineres fra 8 ugers alderen og med to ugers interval. Hvorvidt hvalpen skal revaccineres  afhængiger af hvalpens alder ved første vaccination. Efter basisvaccinationen kan hunden revaccineres et år efter første vaccination.

Der har i flere år været debat om intervallet for de efterfølgende revaccinationer. Debatten har desværre ikke afspejlet, at hundene ofte er vaccineret med poly-
valente vacciner (populært kaldet paraplyvacciner, fordi de beskytter mod flere sygdomme). F.eks. kan samme vaccine indeholde en komponent med både hunde-
syge, smitsom leverbetændelse, parvovirusdiarre, parainfluenza og leptospirose. Fastsættelse af intervallerne, skal derfor tage højde for, hvor godt man ønsker at hunden skal være beskyttet mod de enkelte sygdomme. Hunden er nemlig beskyttet mod hundesyge og parvovirus i 3 år, mens den kun er beskyttet mod parainfluenza og leptospirose i 1 år.

Udenlandske og danske studier har vist, at op imod 1/5 af hunde, som lever et normalt liv, og som er kommet til den årlige revaccination, ikke havde den forventede mængde antistoffer i blodet, og derfor ikke var tilstrækkeligt beskyttet imod de pågældende sygdomme.

Da fastsættelsen af vaccinationsintervallet for bl.a. hundesyge og parvovirusdiarre blev ændret fra 1 til 3 år, var det på baggrund af kliniske afprøvninger. 

Der vil imidlertid være hunde med varierende immunstatus, som færdes i alminde-
lige hundemiljøer, der ikke vil være optimalt beskyttede mod parvovirus og hunde-
syge, når intervallet forlænges fra 1 til 3 år. På tilsvarende vis gælder en dårlig beskyttelse mod leptospirose og parainfluenza, selvom hunden vaccineres årligt.

Men også hundens miljø spiller en væsentlig rolle, når man skal vurdere den enkelte hunds risiko for at møde de pågældende sygdomme.

Eksempler på miljøer med højt smittepres

  • Kenneler; ofte er der en livlig aktivitet med parringer eller nye avlsdyr.
    Drægtige tæver har generelt en lavere immunstatus end ikke-drægtige tæver.
  • Hundepensioner; mange hunde fra forskellige miljøer bringes under samme tag. For nogle hunde er dette i sig selv en stresspåvirkning, der kan have indflydelse hundens forsvarsmekanisme.
  • Offentlige områder, f.eks. hundeskove, parker og lign., er typiske steder for øget smittepres. Ofte kommer mange hunde i løbet af en dag: hundene har direkte kontakt og leger sammen. De snuser til hinandens afføring og da ikke alle hunde er tilstrækkeligt vaccinerede, vil dette medføre en væsentlig smitterisiko. 
  • Lokale epidemier af f.eks. parvovirusdiarre eller hundesyge.
  • Udstillinger; er vigtige i avls sammenhæng, men da mange hunde bringes sammen er det ligeledes et velkendt problem at sygdomme florerer et sådant sted. Dette er særligt udtalt for kennelhoste.
  • Stævner, væddeløb og hundeslædekonkurrencer: hundene bringes sammen fra nær og fjern for at afholde store konkurrencer, hvor hundene forventes at yde det optimale. Disse hunde er særligt udsatte, fordi de fysisk arbejder meget til prøverne, ofte har kørt over længere afstande og er stressede i fremmede omgivelser.
  • Jagter; mange hunde deltager i mange jagter i løbet af en jagtsæson. Udover at være i kontakt med mange forskellige hunde, arbejder dyrene meget. Denne stress påvirkning af kroppen kan have indflydelse på hundens immunstatus.
  • Ferie, hvor hunde møder andre hunde med ukendt vaccinationsstatus. Endvidere udsættes hunden for andre infektioner, som kan afvige fra dens eget geografiske område. Dette er yderligere forstærket af hunde oftere medbringes på tværs af landegrænser.
  • Dyreinternater og hundeformidlinger; her bringes hunde af ukendt herkomst sammen. Ofte har hundene været forsømte eller har været herreløse i et stykke tid, og har derfor en meget lavt immunforsvar. 
  • Hunde med tæt kontakt til vådområder og dambrug, har større risiko for at blive smittet med leptospirose.
  • Hunde som fanger mange gnavere, har større risiko for at blive smittet med leptospirose.

Vaccination af hunde til udlandet

Når en rejse til udlandet planlægges, er det vigtigt at forhøre sig hos egen dyrlæge eller at læse mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside, da der ofte er tale om individuelle landekrav.

Er der risiko i forbindelse med vaccination?
Normalt er der ikke nogen risiko forbundet med selve vaccinen. Der vaccineres mange hunde hvert år, og meget få hunde udvikler alvorlige komplikationer.
Det er vigtigt at skelne mellem meget lette bivirkninger, som kan forventes, og så de egentlige komplikationer.

  • Lette, forventelige bivirkninger er: Den hyppigste reaktion på vaccinen er, at nogle hunde, specielt hvalpe, reagerer med træthed den dag, de er blevet vaccineret. I løbet af en dags tid er de dog som regel sig selv igen.
  • Egentlige komplikationer: Meget få hunde er allergiske overfor vaccinationen. Hundene reagerer ikke overfor selve vaccinen, men derimod overfor det bærestof, som vaccinen indeholder, også kaldet adjuvansen. Disse hunde udvikler indenfor et kort tidsrum, som regel under 10 minutter, anafylaktisk chok overfor vaccinen. I de tilfælde er det vigtigt at komme tilbage til dyrlægen så hurtigt som muligt, så man kan behandle hunden mod anafylaksis.

Disse meget sjældne tilfælde med komplikationer skal sammenlignes med de omfattende kvaler og sygdomme, som en uvaccineret hundebestand skulle gå igennem, hvis man ikke valgte at benytte denne forebyggende behandling.

Del