Flåter og flåtbid

Af Henrik Strange Tema om flåter og flåtbid

Henrik Strange

Hvad er en flåt?
De seneste års megen omtale af skovflåter i de danske medier, har bevirket at alle kender en skovflåt. Den kaldes ofte for en tæge, men dette er en biologisk forkert klassifikation. De to kan let skelnes ved at tælle deres ben. En tæge ligner en bille og har 6 ben, hvorimod en flåt har 8 ben.

I Danmark findes 2 arter:

  • Skovflåten
  • Husflåten

De seneste år har antallet af flåter tilsyneladende været stigende, sandsynligvis i takt med at den vilde bestand af rådyr er øget. Rådyret er sammen med musen en af flåtens naturlige værter. Det stigende antal kan også skyldes andre forhold, som man endnu ikke er helt klar over.

Hvordan er skovflåtens livscyclus?

Flåtens livscyclus er afhængig af varme temperaturer og fugtighed. Normalt tager udviklingen fra æg til voksen 3 år. I enkelte tilfælde kan det forkortes til to år, hvis der har været specielt gunstige vejrforhold, eller livscyclus kan forlænges idet flåten forbliver i en hviletilstand. Flåterne tåler ikke udtørring, og derfor er deres naturlige levesteder områder med høj fugtighed. Frost spiller en mindre rolle. Ved temperaturer under 9 minusgrader foregår udviklingen langsommere, men de dør ikke.

Flåten gennemgår fire forskellige stadier:

  • Ægstadiet:
    Den voksne hunflåt lægger æg, som ligger skjult i høj vegetation såsom langt græs eller krat. Hunflåten lægger mellem 200 og 6000 æg , dog oftest ca. 2000. Derefter dør hun.

    Æggene klækker til larver i løbet af ca. 14 dage.
  • Larvestadiet:
    Larverne bevæger sig ud i græsset, og venter på at et lille dyr såsom mus eller andre smågnavere kommer forbi. Her bider de sig fast i 2-3 dage og suger deres første måltid. Efter at have suget tilstrækkeligt blod, slipper de deres tag på værten og falder ned i vegetationen. Her gennemgår de i løbet af det næste år forvandlingen til nymfestadiet.
  • Nymfestadiet:
    Nymferne ligger skjult i vegetationen, men kravler op på spidsen af et græsstrå, blad eller lignende og venter på at et menneske eller dyr kommer forbi. Igen bider de sig fast, nu i 3-4 dage hvor de suger endnu et blodmåltid. Når de er mætte, slipper de deres tag i værtsdyret, falder ned i vegetationen og gennemgår udviklingen til voksen flåt i løbet af denne eller følgende sommer. Det er i nymfestadiet, at de udvikler sig til enten hunner eller hanner.
  • Voksenstadiet:
    Den voksne hun-flåt finder et værtsdyr, hvor den bider sig fast. Umiddelbart efter at den har bidt sig fast begynder parringen, hvis der er en hanflåt i nærheden. Nogle gange ser man 2 flåter der hænger sammen. De har forskellig størrelse og farve. Det er en han- og hunflåt.

    Hunnen øger sin kropsvægt flere hundrede gange i løbet af de 8-12 dage hvor hun suger blod.

    Flåterne er i starten mørkebrune næsten sorte, derefter bliver de brunlige og tilsidst når de har suget tilstrækkeligt blod er de grå. En voksen blodfyldt flåt kan være op til 15 mm stor.

    Hunnen slipper sit tag når hun har suget tilstrækkeligt blod og falder af. Næste forår lægger hun tusindvis af æg.


Hvilke sygdomme kan danske skovflåter overføre?
For 10-15 år siden kørte svenskerne en skrækkampagne, som for os danskere synes lidt overdrevent. Men i takt med, at vi har fået fastlagt hvilke sygdomme, de danske flåter kan overføre, frygter vi de små insekter mere. I Danmark kan skovflåter overføre flere forskellige sygdomme til både dyr og mennesker.

  • Danske flåter kan overføre en mikroorganisme kaldet Borrelia Burgdorferi. Forskellige danske undersøgelser viser, at op mod 1/5 af flåterne er inficeret med Borrelia Burgdorferi, men der er meget stor geografisk variation.

    Hos hunde kan dette resultere i at sygdommen borreliose udvikles. Mellem 15 og 20% af danske hunde har antistoffer imod Borrelia Burgdorfer, somtegn på at de på et eller andet tidspunkt har haft smitten.

    Når infektionen udvikler sig til klinisk sygdom, er de typiske symptomer: feber, træthed, halthed, epilepsi, lammelse af ansigtsnerven, muskelsmerter og usikker gang.

    Det er i dag muligt at vaccinere hunde mod Borrelia Burgdorferi. Denne vaccine beskytter ikke blot hunden, men vil også dræbe borreliabakterien i de flåter, som bider sig fast på hunden. Da flåterne har flere værter i deres udvikling, er dette en måde at få nedbragt smitten i omgivelserne.

    Hos mennesker kan sygdommen Lymes borreliose udvikles. Ca. 2000 mennesker pådrager sig årligt i Danmark en Borrelia infektion med kliniske symptomer.
  • Danske skovflåter kan også overføre mikroorganismer kaldet Anaplasma phagocytophilia. Sygdommen benævnes anaplasmose (tidl. Ehrlichiose). Infektionen er vidt udbredt i hele Europa. Hos hunde, katte, heste og mennesker kan dette resultere i at sygdommen Anaplasmose udvikles.

    Symptomerne kan variere meget og kan indeholde: nedstemthed, vægttab, træthed, feber, nedsat eller ophørt appetit, halthed, ledsmerter, øget tørst, brækninger og luftvejssymptomer. I få tilfælde ses blødning på slimhinder, næseblod og nedsat blodprocent.

    En nyere dansk undersøgelse påviste, at op mod 25% af de undersøgte hunde havde antistoffer imod Anaplasm spp.
  • Danske flåter indeholder også det farlige flavivirus, som giver anledning til TBE (Tick-borne encephalitis) som også kaldes europæisk hjernebetændelse.

    Hos mennesker giver dette anledning til sygdommen, europæisk flåtbåren virus TBE, "Tick-borne-encephalitis". De typiske symptomer er her: hovedpine, muskelsmerter, almindelig mathed, åndedrætsbesvær, mavepine, diarre og varierende feber.

    En dansk undersøgelse fra 2004, påviste forekomst af dette virus i 25 ud af 27 Statsskovdistrikter. Tidligere var man kun opmærksom på problemet på Bornholm. Indtil sygdommens udbredelse i resten af landet, er klarlagt, anbefalet statens Serum Institut ikke vaccination mod sygdommen, medmindre man tilhører en særligt udsat gruppe, med fat bopæl på Bornholm.

    Der foreligger svenske oplysninger om hunde med TBE, men sygdommen er endnu ikke diagnosticeret i DK.
  • Bornholmske skovflåter kan overføre en mikroorganisme kaldet Rickettsia helvetica. Man må formode at flåter fra andre dele af landet også kan indeholde denne mikroorganisme.

    Hos mennesker giver infektionen anlednig til sygdommen rickettsiose, som sandsynligvis er en langsomt forløbende sygdom, men med pludseligt dødsfald som følge af hjerteforstyrrelser.

    Der foreligger endnu ikke oplysninger om det kan føre til veterinære sygdomme.

Hvordan fjernes flåter?

Flåter skal fjernes, så snart de opdages.

Det er en almindelig anerkendt påstand, at flåter som fjernes inden for de førtse 24 timer ikke har nået at overføre sygdomme. Det er en påstand, som kun gælder for borreliabakterien, men den gælder ikke for overførslen af TBE-virus.

Det er vigtigt, at hele flåten fjernes.

  • En flåt fjernes lettest med en "flåtfjerner" eller en "tægetang". Denne griber om hovedet nede i huden, og flåten fjernes ved at tangen ubesværet drejes. Herved kommer hele flåten ud.
  • Man kan også tage fat om flåtens hoved med en pincet, og derefter forsøge at få den til at slippe sit tag, ved enten at dreje den rundt eller ved at lave et langt sejgt træk. Pas på at flåten ikke går i stykker.
  • Man skal ikke følge de gamle husråd om at nulre flåten med olie, vaseline eller margarine. Man risikerer at flåten tømmer alt sit maveindhold ud, hvorved der er større risiko for at den overfører borrelia. 

Hvordan beskyttes dyr og mennesker mod flåter?
Dyr som færdes i naturen får flåter. Dette gælder specielt hunde, f.eks. jagthunde som færdes meget i skov, krat og højt græs. Katte, som lever udendørs og fanger mus og andre smågnavere, inficeres også med flåter. De små larver og nymfestadier er kun ca 1-2 mm store og kan derfor nemt komme ind. Ofte opdager man slet ikke, at de har bidt sig fast.


Hunde og katte kan behandles forebyggende mod flåter.  Spørg din dyrlæge til råds om hvilket flåtmiddel du skal anvende.

Mennesker inficeres med flåter ved dels at færdes i naturen og ved at omgås familiedyr med flåter, som endnu ikke har bidt sig fast. Efter aktive skovdage, koloni, lejrskole, spejdertur og tæt kontakt til familiedyr, skal forældre være opmærksomme på, at børnene kan have flåtbid. De sidder oftest på overkroppen, omkring ørerne og i hovedbunden.

Voksne har oftere flåtbid på benene og langs med f.eks. bukselinningen, og derfor kan man beskytte anklerne ved at have de lange bukser ned i støvlerne, eller ved at tage strømperne udenpå buksebenene.

 
Du skal kontakte din dyrlæge hvis...

  • du vil have råd og vejledning i forebyggelse af flåter.
  • du ønsker at få din hund vaccineret mod borrelia
  • dit familiedyr har flåter, og der udvikles en reaktion omkring bidsteddet,
  • dit familiedyr har haft en flåt og nu viser tegn på feber, træthed, halthed, epilepsi, fascialis lammelse, muskelsmerter og usikker gang.

 
Du skal kontakte din læge hvis...

  • du får rødt udslæt omkring bidstedet som er mere end 4 cm i diametyer. Det udvikles som regel mellem 3 og 21 dage efter flåtbiddet. Dette kan videreudvikle sig til influenzalignende symptomer som feber, utilpashed og smerter i muskler og led. Det kan opstå dage til uger efter flåtbid, og kan være et symptom på at borreliabakterien er ved at spede sig.
  • du oplever et tofaset sygdomsforløb. Efter en inkubationstid på en til to uger, opstår influenzaligenende symptomer som varer et par dage. Cirka en trdjedel af disse vil udvikle symptomer på hjerne- eller hjernehindebetændelse efter et symptomfrit interval mellem få dage og tre uger. Dødeligheden er ca. 2%.
    Ældre får alvorligere problemer end børn.
Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud