Ny viden om græssyge

Af Henrik Hagbard Petersen.

Skotsk forskerteam bidrager med ny viden om græssyge.

Baggrund for undersøgelsen.
I De Forenede Arabiske Emirater døde sheikens hingst "Dubai Millenium" af græssyge i 2001. Sheiken indkaldte derefter 21 græssygeforskere til en konference og donerede 1 million US dollars til en forskningsfond, for at tilgodese forskning der skal finde årsagen til den sygdom, der trods intens forskning i snart 100 år fortsat er lidt af et mysterium. Nu mener skotske forskere at være tæt på at have fundet årsagen til græssyge, og de håber at de om få år vil være i stand til at fremstille en vaccine.

Den almindelige hvidkløver

Foreløbige resultater.
I maj 2003 - to år efter konferencen i Dubai - mente skotske forskere at være tæt på at have afsløret en bakteriestamme,Clostridium botulinum som den mest sandsynlige årsag til græssyge. Den nervegiftproducerende C. botulinum type C kan i begrænset mængde påvises i tarmfloraen hos klinisk raske heste, mens der ved  kliniske tilfælde af græssyge ses en meget høj koncentration af nervetoksinet i tarmkanalen. Den udløsende faktor regnes for at være en foderændring, der enten medfører massiv fremvækst af eller en forøget toksinproduktion fra de allerede tilstedeværende Clostridier.

De skotske forskere arbejder også med en teori om, at giftige forbindelser (cyanogene glycosider) fra den almindelige hvidkløver, Trifolium repens  kan være den udløsende faktor. I perioder med hurtig vækst øges indholdet af de omtalte glycosider i hvidkløveren, stoffer der normalt regnes for uskadelig for heste. Men glycosiderne kan frigive cyanid, der er et velkendt nervetoksin. I Skotland falder den hurtige vækst af hvidkløver sammen med græssygesæsonen, men også tørke, kulde/frost og sne kan forøge hvidkløverens indhold af disse glycosider. Hvidkløverteorien støttes af, at der er fundet tegn på en nylig massiv påvirkning af cyanid i blod og urin fra heste på græsgange, hvor der har været udbrud af græssyge. Ligeledes har heste med græssyge samme ændringer i sammensætningen af blodets aminosyrer, som kan påvises hos mennesker med cyanidforgiftning.

Viden om græssyge.
Sygdommen græssyge (Equin dysautonomi) blev diagnosticeret første gang i Dundee i Skotland i 1906. Græssyge forekommer relativt hyppigt mellem 55. og 58. breddegrad.  På de britiske øer er der beskrevet mange tilfælde. Græssyge forekommer med større eller mindre hyppighed i det sydlige Sverige og Danmark, hvor antallet af udbrud veksler fra år til år. I Danmark er der beskrevet græssygeudbrud på Saltholm, Sjælland, Lolland, Bornholm og i Jylland. Kliniske tilfælde af græssyge forekommer oftest i starten af græsningssæsonen. I Danmark ses de fleste tilfælde i juni (60-70%), og antallet aftager i løbet af juli og august. En opgørelse fra 1988 viser, at der er beskrevet 196 danske tilfælde i perioden fra 1939 til 1981. Nyere danske opgørelser findes ikke, men på Hospital for Store Husdyr, KVL, er der ifølge Lektor og Hospitalsleder Susanne Nautrup Olsen indlagt et par heste med græssyge om året.

Kliniske symptomer.
Sygdommen optræder næsten udelukkende hos heste på græs. På græsningsarealer, hvor sygdommen en gang er påvist, er der stor sandsynlighed for, at den vil optræde igen. Fra Sverige er der i 1959 beskrevet et græssygeudbrud forårsaget af staldfodring på et stutteri. Yngre heste (2-7 år) rammes hyppigere end andre. Græssyge kan forløbe akut, subakut eller kronisk.

Græssyge i fremtiden.
Professor Bruce McGorum fra Universitetet i Edinburg har på vegne af den skotske forskergruppe udtalt at: Målet er at bekræfte, at årsagen er en bakterie, der forårsager botulisme. Hvis det er tilfældet, håber vi om få år at kunne vaccinere heste mod græssyge.

Tak til Den Danske Dyrlægeforening.

Ovenstående er uddrag af en artikel, som oprindeligt er blevet bragt i dyrlægers fagtidsskrift, Dansk Veterinær Tidsskrift.