Ny viden om svømmetræning

Af dyrlæge Paul Clausen

Ny dansk undersøgelse belyser svømmetræning af heste sammenlignet med trav- og ridetræning.

Baggrund for undersøgelsen.
Træning af konkurrence heste medfører ofte en overbelastning af sener, knogler og led. Den daglige træning er vigtig for at opbygge hestens kondition, herunder hjertets arbejde, samt at  forbedre blodets evne til at transportere ilt.

Svømmetræning belaster ikke hestens ben på samme måde som trav- og galoparbejde, da benene ikke udsættes for slag mod underlaget. Japanske forskere har tidligere vist, at man kunne nedbringe skadeprocenten far 62,5 til 12,5 ved at kombinere svømmetræning med traditionel træning.

Undersøgelsen er gennemført, for at sammenligne den fysiologiske effekt af svømmetræning og forskellige former for ridetræning.

Undersøgelsen er lavet som afgangsspeciale i fysiologi af dyrlæge Didde M. Knudsen  m. flere. Undersøgelsen omfatter 19 heste: 7 travheste og 12 rideheste. Hver hest er testet ved to forskellige træningsmetoder, hvoraf den ene var svømmetræning og den anden enten dressurtræning, springtræning eller moderat- eller hårdt travarbejde.

Resultater:
Hjertefrekvens:

Hestes maksimale hjertefrekvens er typisk mellem 210 og 232 slag i minuttet.

Dressurtræning og springtræning gav i denne undersøgelse en hjertefrekvens mellem 100 og 160 slag i minuttet.

Travarbejde gav i denne undersøgelse hjertefrekvens mellem 150 og 240 slag i minuttet, og det ses således, at hestene her har arbejdet tæt på deres maksimale ydeevne.

Svømmetræning gav en hjertefrekvens mellem 120 og 200 slag i minuttet.

Hjetefrekvensen faldt brat i alle grupper efter ophørt arbejde, således at frekvensen oftest var under 90,5 minutter.

Hæmatokrit (antallet af røde blodlegemer i blodet):

Hæmatokrit er under maksimalt arbejde målt til værdier mellem 52 og 68.

Hos hestene i hvile var der forskel, således at dressur- og springhestenes hæmatokrit lå på 33. Hæmatokritten for travheste var ca. 40.

Efter træning var hæmatokritværdierne steget:

 HvileEfter træning
Dressurheste3338
Springheste3348
Travheste i moderat arbejde4052
Travheste i hårdt arbejde4055
Travheste - svømning4053
 

Svømmetræning øger altså blodets ilt-transporterende evne på tilsvarende vis som travarbejde.

Hæmoglobin:

Hos heste i hvile var der forskel, således at dressur- og springhestenes hæmoglobinværdi lå på ca. 7 mmol/l. Hæmoglobin indholdet for travheste var ca. 8,4 mmol/l.

Efter træning var hæmoglobin indholdet (angivet i mmol/l.) steget:

 HvileEfter træning
Dressurheste78
Springheste710,5
Travheste i moderat arbejde8,411,1
Travheste i hårdt arbejde8,411,6
Travheste - svømning8,411,2
  

Hestens forbrænding:
Energi til muskelarbejde produceres enten aerobt med slutprodukterne CO2  og H2O, eller anaerobt med slutproduktet mælkesyre eller laktat. Den aerobe forbrænding kan udelukkende finde sted, når der er tilstrækkeligt ilt til stede. Ved træning er det den foretrukne forbrændingstype. Ved den anaerobe forbrænding opstår en akkumulation af mælkesyre, således at der sker en ændring i blodets sammensætning, med en pH forskydning i sur retning. Denne forskydning angives som standard base excess eller SBE. Jo mere negativt dette tal er, des større mælkesyreophobning i blodet.

Hestens forbrænding kan altså angives som en mælkesyreværdi og et mål for SBE.

For alle heste i hvile var mælkesyreindholdet under 0,6mmol/liter.

Efter træning så det sådan ud:

 HvileEfter træning
Dressurheste<0,6uændret
Springheste<0,6uændret
Travheste i moderat arbejde<0,63,7
Travheste i hårdt arbejde<0,67,4
Travheste - svømning<0,61,8
 

Det er således kun hårdt travarbejde, der resulterer i en ophobning af mælkesyre som tegn på, at hesten forbrænder anaerobt.

Gennemsnitsværdien af SBE for alle heste var 0,7 mmol/l.

Efter træning faldt SBE for travhestene:

 HvileEfter træning
Dressurheste<0,6uændret
Springheste<0,6uændret
Travheste i moderat arbejde<0,63,7
Travheste i hårdt arbejde<0,67,4
Travheste - svømning<0,61,8
 

Det er således kun hårdt travarbejde, der resulterer i en ophobning af mælkesyre som tegn på, at hesten forbrænder anaerobt.

Gennemsnitsværdien af SBE for alle heste var 0,7 mmol/l.

Efter træning faldt SBE for travhestene:

 HvileEfter træning
Dressurheste<0,6uændret
Springheste<0,6uændret
Travheste i moderat arbejde<0,6-2,4
Travheste i hårdt arbejde<0,6-11,5
Travheste - svømning<0,6-1,4
  

Svømmetræning foregår altså næsten udelukkende på aerobt forbrænding i modsætning til f.eks. hårdt travarbejde, hvor hesten forbrænder anaerobt.

Det er vist, at man ved at give hesten modstand under svømmearbejdet, f.eks. et konstant bagudrettet træk i halen, kan ændre svømmetræningen til en anaerob træning.

Konklusion:
Svømmetræning medfører følgende træningsforhold:

  • Hjertefrekvensen ligger højt mellem 120 og 200 slag i minuttet.
  • Svømmetræning øger hæmatokritværdien og dermed blodets ilt kapacitet. (statistisk signifikans)
  • Træningsintensiteten ved svømning er på højde med springtræning og højere end dressurtræning.
  • Heste, som tages ud af ridetræning, kan med fordel trænes ved svømmetræning, da der ikke er samme belastning på knogler, led og sener.
  • For travhestes vedkommende kan en del af arbejdet for vogn erstattes af svømmetræning, således at hesten ikke udsættes for så mange slag nedefra, og dermed forlænge hestens holdbarhed.