Ny viden om træningsinduceret lungeblødning

Af dyrlæge Peter Fog

Baggrund for undersøgelsen:
Det er et velkendt problem blandt væddeløbs heste, at nogle heste bløder ud af næsen efter hård galoptræning.

Ved kikkertundersøgelser (endoskopi) på heste efter løb, er det vist, at op mod ca. 40% af hestene bløder i lungerne.

En anden teknik, hvor man skyller luftvejene, og analyserer celler fra skyllevæsken i mikroskop, afslører, at op mod 95% af alle heste i hård træning, på et tidspunkt har haft træningsinduceret lungeblødning.

Da denne blødning medfører en nedsat præstation, er det et væsentligt problem blandt væddeløbsheste.

Ny undersøgelse om træningsinduceret lungeblødning, er gennemført for at afdække, hvad årsagen er til lungeblødning ved hårdt fysisk arbejde.

Undersøgelsen er gennemført på College of Veterinary Medicine, Kansas af Dyrlæge I. Langsetmo m. flere.

Hestene er testet på løbebånd ved 4 forskellige hastigheder: 9, 11, 13 og 15 meter/sekund, svarende til hhv. 32,4; 39,6; 46,8; og 54,0 km/t.

Hestene fik målt blodtryk i lungepulsåren, A. Pulmonalis. (PAP)

Derudover fik de målt trykket på spiserørsvæggen, 140 cm. fra næseborene, idet det er bevist, at trykket her er identisk med trykket på lungehinden, pleura. (PO)
(PAP) - (PO)=(PAV) som  er en værdi for det tryk som arterievæggen udsættes for.

Hestene fik derudover foretaget luftrørs skylleprøve, og cellerne i skyllevæsken blev undersøgt i mikroskop.

Undersøgelsen omfattede 5 heste som var regelmæssigt vaccineret, havde fået regelmæssig ormebehandling og som stod opstaldet på tør fold med fri adgang til vand.

Hestene blev vænnet til træning på løbebånd. De var i middelgod form, og havde ikke været i hård træning 14 dage før testperioden.

De 4 testløb blev udført med 2 uger imellem hvert løb, således at celler i luftvejene var udskiftet og ikke gav anledning til en forkert bedømmelse.

Endelig blev hestene trykmålt i hvile, ligesom de fik foretaget en skylleprøve i hvile.

Resultater:

• Resultaterne viste at trykket i lungepulsåren (PAP) og trykket i arterievæggen (PAV) steg proportionalt med øget arbejdsindsats.
• Antallet af røde blodlegemer i skyllevæsken fra heste som havde løbet 9, 11 eller 13 m/sek, var ikke forskellig fra hvileværdierne.
• Ved løb på 15 m/sek, steg indholdet af røde blodlegemer i skyllevæsken markant.  Skyllevæsken var lyserød efter centrifugering, hvilket viser at røde blodlegemer sprænges.
• Indholdet af røde blodlegemer i skyllevæsken steg markant i forbindelse med at trykket i arterievæggen (PAV) overskred 95 mmHg.
• Trykket i arterievæggen (PAV), varierede fra hest til hest ved samme arbejdsbelastning. Forskellen var 20 mmHg fra den hest med lavest PAV til den hest med højest PAV.

Konklusion:

• Der var stor individuel forskel i trykket på arterie væggen, ved samme arbejdsbelastning.
• Blødning optrådte i de tilfælde hvor trykket i arterievæggen overskred 95 mmHg.
• Nogle heste skal altså arbejde hårdere, før trykket i arterievæggen overstiger 95 mmHg. Dette betyder at de er bedre egnet til konkurrence.