Hvem er vi | Profil | Mail et forslag | Links
  • Forside
  • Hund
  • Kat
  • Hest
  • Gnaver
  • Fugl
  • Pleje
  • Medicin
  • Videnskab
  • VetFamily
  • Nyhedsbrev
  • e-butik
 
  • Medicinleksikon
  • Om lægemidler
 
 

Incurin
Receptpligtig

Indhold
Middel mod ufrivillig vandladning
Virksomt stof: Estriol

Fremstillet af
Intervet International B.V.
Boxmeer
Holland

Indehaver af markedsføringstilladelse i Danmark
Intervet International B.V.
Boxmeer
Holland

Anvendelse
Incurin anvendes til behandling af hormonafhængig ufrivillig vandladning (urininkontinens) som følge af mangelfuld funktion af blærens lukkemuskel hos steriliserede hunhunde.
Denne tilstand kan indtræffe hos steriliserede tæver som følge af, at man ved operationen fjerner æggestokkene og dermed produktionen af visse hormoner.

Må ikke anvendes
Må ikke anvendes til intakte hunhunde, da virkningen kun er dokumenteret på steriliserede hunhunde. Dyr med symptomer på forøget drikkelyst og vandladning bør ikke behandles med Incurin.

Mulige bivirkninger
Østrogeneffekter (Incurin er beslægtet med det hunlige kønshormon østrogen) såsom opsvulmede ydre kønsorganer, hævede mælkekirtler og/eller tiltrækkende virkning på hanhunde kan forekomme ved den højeste anbefalede dosis på 2 mg pr. hund med en hyppighed på ca. 5-9%. Bivirkningerne forsvinder efter reduktion af dosis. I sjældne tilfælde kan blødning fra vagina ses.

Forsigtighedsregler
Ingen.

Den eller de dyrearter lægemidlet er godkendt til
Hund (hunhund).

Dosering
Da forholdet mellem den endelige effektive dosis og legemsvægten ikke er fastlagt, må dosis fastsættes individuelt for den enkelte hund.

Følgende fremgangsmåde anbefales: Begynd behandlingen med 1 tablet om dagen. Hvis resultatet af behandlingen er tilfredsstillende, sænkes dosis til en halv tablet om dagen.

Hvis resultatet af behandlingen ikke er tilfredsstillende, øges dosis til 2 tabletter om dagen, der gives som én dosis.
Nogle hunde har ikke behov for daglig behandling; behandling hver 2. dag kan forsøges, når den effektive daglige dosis er blevet fastlagt.

Minimumsdosis bør ikke være under 0,5 mg pr. hund pr. dag. Man bør sikre sig, at den dosis der gives for at opnå den ønskede effekt, er så lav som mulig. Giv ikke mere end 2 tabletter pr. hund pr. dag. Hvis der ikke opnås det ønskede resultat af behandlingen, bør man revurdere diagnosen og overveje andre årsager til ufrivillig vandladning som f.eks.  lidelser i nervesystemet, svulst i blæren etc.

Hunden bør undersøges hver 6. måned, så længe den er i behandling.

Findes som
Tabletter på 1 mg. 1 tablet indeholder 1 mg estriol.

Retningslinier vedr. opbevaring
Må ikke opbevares ved temperatur over 30°C.
Opbevares utilgængeligt for børn.

 
 
Indholdet der findes på Netdyredoktor.dk er udelukkende til informationsbrug. Disse informationer må på ingen måde kompensere eller erstatte den professionnelle rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge. Læs afsnittet om juridisk information og ansvarsfraskrivelse. ©2000-2005 Netdyredoktor A/S