| |
|
|
|
|
|
Opkast hos hund
Af dyrlæge Helle Johansen.
Opkast er en kraftfuld udtømning af mavesækken, og evt. indholdet af den forreste del af tyndtarmen.
Det er vigtigt at skelne mellem - opkast,
- regurgitation (passivt tilbageløb af indtaget foder og/eller væske)
- hoste der ender i opspyt.
Selve opkastningen udløses via hjernens kvalmecenter, der modtager signaler fra både mavetarmkanalen og ligevægtsorganet. Kvalmcenteret påvirkes endvidere af forstyrrelser i væske- og mineralbalancen samt ophobning af affaldstoffer i blodet.
Opkast kan være symptom på en lang række lidelser i mavetarmkanalen og andre organer:
|
- Forhistorie om sygdommens opståen (anamnese). Klinisk undersøgelse af hunden.
Evt laves en allergitest, og man vurderer om hundens tilstand bedres ves at ændre dens foder til en allergidiæt.
|
- Forhistorie om opkast. Hvis hunden har spist for nylig, kan der være madrester i det, der kommer op. Men som regel er det mest hvidt skum og gul/grøn, sej mavesaft. Som regel er hunden upåvirket, men har sygdommen stået på i længere tid, kan hunden være træt og dehydreret.
|
- Hunde som har spist fremmedlegemer har ondt i maven. De er ofte dehydrerede og det er nødvendigt at foretage foretage en røntgenundersøgelse eller en kikkertundersøgelse (endoskopi) for at stille den rigtige diagnose.
|
- Mavedrejning er en dramatisk og hurtigt udviklende sygdom. Den luftudspilede mave ses tydeligt bagved ribbebene. Hunden forsøger, men kan ikke kaste op. Røntgenbillede viser lammet og drejet mavesæk.
- Ses typisk hos hvalpe i 5-7 måneders alderen. Selve opkastningen er meget kraftfuld, og kan ramme et mål flere meter væk. Typisk ses opkast 1-2 timer efter fodring.
|
- Ses typisk hos hvalpe i 5-7 måneders alderen. Selve opkastningen er meget kraftfuld, og kan ramme et mål flere meter væk. Typisk ses opkast 1-2 timer efter fodring.
|
- Blodtilblandet opkast, nogle gange med konsistens som kaffegrums. Undertiden smerter.
Opkasts es få timer efter fodring. Diagnosen stilles ved en endoskopi (kikkertundersøgelse), hvor der udtages vævsprøver, som dyrkes for bl.a. campylobacter.
|
- Blodigt opkast ofte hos ældre hunde. Endoskopi med udtagelse af biopsier kan stille diagnosen
|
- Forhistorie om sygdommens opståen (anamnese). Klinisk undersøgelse af hunden.
- Undersøgesle af en afføringsprøve, med henblik på indvoldsorm eller sygdomsfremkaldende bakterier.
Der udtages blodprøver for at vurdere hundens almentilstand, herunder infektion. - På speciallaboratorier kan man med specialtest påvise bestemte virus i afføringsprøven.
- Det kan være nødvendigt at udtage vævsprøver (biopsier) fra tarmen, for at kunne stille den rigtige diagnose.
|
- Fremmedlegemer kan ofte afsløres af en røntgenundersøgelse. Hvis fremmedlegemet ikke er røntgentæt, f.eks af plastic, kan man give hunden kontrast og følge kontrastens passage gennem mave-tarmkanalen. Herved afsløres fremmedlegemet.
- Fremmedlegemer kan undertiden også afsløres af ultralydsscanning.
|
- Forstyrrelse i tarmens lymfedræning
|
- Blodanalyser og vævsprøver fra tarmvæggen vil afsløre denne lidelse.
|
- En røntgenundersøgelse kan afsløre bl.a. kræft i tarmen, men ofte vil man vælge at udtage vævsprøver fra tarmvæggen, for at være sikker på diagnosen.
|
- Forhistorie om sygdommens opståen (anamnese). Klinisk undersøgelse af hunden.
- Det kan være nødvendigt at udtage vævsprøver fra tyktarmsslimhinden, for at stille diagnosen
|
- Forhistorie om sygdommens opståen (anamnese). Røntgenundersøgelse af hunden.
|
- Forstyrrelse i tarmens lymfedræning
|
- Kan ofte afsløres ved røntgen eller ved udtagelse af en biopsi.
|
- En røntgenundersøgelse kan afsløre bl.a. kræft i tarmen, men ofte vil man vælge at udtage vævsprøver fra tarmvæggen, for at være sikker på diagnosen.
|
- Blodanalyser evt. suppleret med en scanning.
|
- Blodanalyse og undersøgelse af cellerne i bughulevæsken (punktat).
|
- Blodanalyser sammenholdt med undersøgesle af en urinprøve. Ofte suppleres undersøgelsen med en ultralydsscanning af livmoderen.
|
- Betændelse i blærehalskirtlen
|
- Urin- og blodanalyse, evt. kombineret med røntgen eller scanning.
|
| Ophobning af affaldstoffer |
- Blodanalyser sammenholdt med undersøgesle af en urinprøve. Ofte suppleres undersøgelsen med en ultralydsscanning af leveren, samt evt. udtagelse af vævsprøve (biopsi).
|
- Blodanalyser sammenholdt med undersøgesle af en urinprøve. Ofte suppleres undersøgelsen med en ultralydsscanning af nyren.
|
| Forstyrrelser i mineral balance |
- Blodanalyser. For at stille denne diagnose udvides de almindelige blodanalyser med en funktionstest af binyrerne, som foregår ved at man måler indholdet af hormoner før og efter at hunden er blevet sprøjtet med et bestemt lægemiddel.
|
- Opkastning og ubehag ved køreture. Ophører når man holder ind til siden.
|
- Forhistorie om krampeanfald. Klinisk undersøgelse, blodanalyser og hjerteundersøgelse.
|
- Forhistorie om fald eller slag mod hovedet.
|
| I forbindelse med indgift af lægemidler |
- I forbindelse med indgift af lægemidler
|
- Ejerens forhistorie om medicin anvendelse. Hunden vurderes efter at medicinen tages fra hunden.
|
- Ejerens forhistorie om at hunden har været i nærheden af noget giftigt. Blodanalyser laves for at vurdere om der er nedsat organfunktion.
|
|
|
|
| |
|
|
