Overvægt hos kat

Af dyrlæge Henning Ingeman

Overvægt betyder, at kroppen indeholder for meget fedt - enten i vævene eller samlet som depoter.

De synlige symptomer på overvægt er besværet bevægelsesmønster og åndenød - især ved motion.

Fedme kan indirekte forårsage eller forværre mange andre sygdomme. Det gælder f.eks. ledproblemer, diskusprolaps, lungesygdomme, hjertesygdomme, leversygdomme, sukkersyge (diabetes), mave/tarm-problemer som f.eks. forstoppelse, øget luftudvikling og problemer med bugspytkirtelen.

Fedme kan også medføre hudsygdomme, problemer med at udholde varme, nedsat modstandskraft mod infektionssygdomme, nedsat livskvalitet og nedsat levetid. Desuden kan fedme give øget risiko i forbindelse med bedøvelser og kirurgiske indgreb.

Overvægt kan være symptom på en række lidelser:

Livsstil betinget
Mulige lidelser:
  • Forkert fodervalg
  • For stort foder tilbud
  • Manglende motion
Hvordan stilles diagnosen?
  • Klinisk undersøgelse inkl. vejning.
  • Gennemgang af det tildelte foders kalorie indhold.
  • Estimat af  det daglige energiforbrug.
Kønshormonelt
Mulige lidelser:
  • Sterilisation
  • Kastration
Hvordan stilles diagnosen?
  • Neutralisering nedsætter basalstofskiftet, og derfor skal man være meget opmærksom på vægtøgning efter operation.
  • Kontrolvejning ved den årlige sundhedsundersøgelse
Lægemiddel induceret
Mulige lidelser:

  • Østrogener.
  • Visse antidepresiver (angst dæmpende)
  • Visse gestagener, f.eks. megestrol acetat, medroxyprogesteronacetat.
  • Glucocorticoider (binyrebarkhormoner)
Hvordan stilles diagnosen?
  • Overvægt i forbindelse med langtidsmedicinering.
  • Forsvinder ofte når lægemidlet seponeres.