| |
|
|
|
|
|
Smerter hos katte.
Af dyrlæge Jesper Vetter.
Smerte er følelsen af ubehag. Den skyldes en stimulation af specialiserede nerveender.
Stimulationen af nerveenderne opstår når kroppen udsættes for skadelige eller destruktive processer.
Hensigten med smerten er at give individet mulighed for at reagere på den skadelige påvirkning og evt bringe den til ophør. (F.eks. ved at flytte sig).
Der kan være tale om akutte (her og nu) og kroniske (længerevarende) smerter afhængig af årsagen.
Der kan være mange årsager til smerter og det kan udspringe fra næsten alle kroppens organer/systemer.
Mulige lidelser
Smerter opstår altid som følge af en eller anden form for vævsbeskadigelse. Beskadigelsen af væv kan være større eller mindre.
Der kan være mange årsager til vævsbeskadigelsen.
Diagnose
Årsagen til smerter, kan i nogle tilfælde være lettere at lokalisere end i andre tilfælde. På baggrund af en grundig klinisk undersøgelse og sygehistorien kan man i mange tilfælde stille diagnosen.
Hvis årsagen ikke afsløres ved denne gennemgang kan det være nødvendigt at udføre yderligere undersøgelser.
Smerte kan være symptom på en række lidelser:
Overordnet set er der 3 årsager til smerter og dermed vævsbeskadigelser. |
Af smertevoldende betændelsestilstand kan nævnes: - Hudbetændelse.
- Bidsår og bylder.
- Tandkødsbetændelse
- Tandbyld
- Øregangsbetændelse
- mellemørebetændelse
- Hornhindesår (øje)
- Tarmbetændelse
- Forstoppelse
- Analsæksbetændelse
- Livmoderbetændelse.
- Blærebetændelse
- Samt betændelse alle andre steder, f.eks. i bughinden, som følge af FIP.
|
- Alle overfladiske eller udvendige former for infektioner vil blive fundet ved den almindelige kliniske undersøgelse, men ofte vil det være nødvendigt med yderligere laboratorieundersøgelser.
- Det vil ofte være dyrkning (svamp eller bakterier) og resistensbestemmelser (hvilken medicin virker bedst) eller histologiske (mikroskopiske) undersøgelser af væv, for at fastslå årsagen til infektionen og for at iværksætte den bedste behandling.
- I andre tilfælde hvor den kliniske undersøgelse afslører tegn på infektion, men den egentlige årsag ikke er åbenlys, vil man underkaste patienten en række undersøgelser som blodprøveundersøgelser (f.eks tælling af røde og hvide blodlegemer o.a), urinundersøgelser, røntgen eller scanning .
|
| Traumer (påkørsler, slagsmål, kommer i klemme o.s.v) |
- Hornhindesår (incl. øjet)
- Diverse forme for knoglebrud (kæbebrud, benbrud, bækkenbrud, brækkede ribben, brud på rygsøjlen, kraniebrud)
- Skader på bughulen og dens organer – lever, milt, mave, tarm, nyrer, blære.
- Skader på brysthulen og dens organer – hjerte, lunger, luftrør, spiserør.
|
- Her vil undersøgelsen og sygehistorien i de fleste tilfælde give et fingerpeg om hvor skaden er lokaliseret, men det vil være nødvendigt med supplerende undersøgelser for at stille den eksakte diagnose og ikke mindst for at kunne give en præcis prognose (sige noget om fremtidsudsigterne, muligheden for helbredelse) for patienten.
- Man vil hos den tilskadekomne patient benytte sig af diverse blodundersøgelser, urinundersøgelser, ledvæskeundesøgelser, røntgen, ekg og evt scanning.
- Ofte er det påkrævet at patienten får stabiliseret sin væskebalance med et intravenøst drop, inden de udvidede undersøgelser kan gå i gang.
|
Alle former for kræft vil på et eller andet tidspunkt give smerter, men i meget varierende grader.
Den lille knude i huden vil til at begynde med ikke give de store problemer, mens knoglekræft på et meget tidligt tidspunkt giver store smerter. - Kræft i mælkekirtlen
- Leukæmi
|
- Histologi, blodprøver, røntgen og scanning.
|
|
|
|
| |
|
|
