| |
|
|
|
|
|
Øget drikkelyst hos kat
Af dyrlæge Thomas Larsen.
Hvad er øget drikkelyst?
Øget drikkelyst defineres som indtagelse af mere end 100ml vand pr kg legemsvægt i løbet af 24 timer. Dvs. at en kat på 3-4 kg skal drikke mere end 3-400 ml vand daglig, før man kan tale om øget drikkelyst. Det kan være svært at måle hvor meget en kat drikker, da nogle både drikker af skål, vandpytter og rindende vand.
Da der her er tale om at katte skal drikke store mængder vand, før man kan tale om øget drikkelyst, er det vigtigt at understrege at enhver ændring i kattens drikkemønster også skal noteres og nævnes overfor dyrlægen. (Øget urinproduktion er defineret ved en urinproduktion over 50ml/kg/24timer.)
En normal kat drikker normalt den halve mængde vand og producerer dermed den halve mængde urin.
OBS! Øget drikkelyst kan skyldes mange ting og skal vurderes sammen med øvrige symptomer. Oversigten omfatter ikke alle årsager og kan ikke erstatte et besøg hos lægen.
Øget drikkelyst kan være symptom på en række lidelser: |
- Blodprøve til undersøgelse af creatinin og BUN "nyretal"
- Urinprøve til undersøgelse af urinkoncentrationen "vægtfylde", sukker, galdestoffer, blod samt indholdet af krystaller og cylindre.
|
- Sukkersyge/diabetes mellitus
|
- Blod- og urinprøver.
- Fruktosamin-måling.
- Kontrolmålinger af blodsukkeret
|
- Undersøge om katten har en hævelse under halsen. Katte med forhøjet stofskifte får ofte en hurtig puls, så derfor vil pulsen også blive tjekket.
- Måling af stofskiftehormonet T4 i en blodprøve.
|
- Blodprøver og urinprøver til undersøgelse af leverenzymer og leverprodukter.
- Røntgenundersøgelse og ultralydsscanning af leveren.
- Galdesyremåling: en funktionsmåling af leveren
- Vævsprøver/biopsier af leveren til mikroskopi
|
- Blodprøver og urinprøver til undersøgelse af infektionsstatus.
- Røntgenundersøgelse og/eller ultralydsscanning af livmoderen.
|
- Symmetrisk hårtab
- Nedsat muskelfylde og stort bugomfang.
- Blod- og urinprøver undersøges ved den indledende mistanke om cushings syndrom.
|
- Blodprøver for at bestemme indholdet af natrium, kalium og chlorid. Ændringerne af disse mineraler, især kalium, vil også kunne vise sig på en EKG undersøgelse af hjertet.
|
- Blod- og urin-prøver til undersøgelse af tegn på kræftceller. Indholdet af calcium i blodet stiger pga. udskillelse af bestemte proteiner fra kræftknuden.
- Røntgen og/eller ultralydsscanning til påvisning af knuden.
|
- Forhøjet indhold af calcium i blodte.(Hypercalcæmi)
|
- Blodprøver til påvisning af forhøjet calciumindhold i blodet
|
- Nedsat indhold af Kalium i blodet.(Hypokalæmi)
|
- Blodprøver til påvisning af nedsat indhold af kalium i blodet.
|
|
|
|
| |
|
|
