Paul rasper tænderne

 
Generel viden om tænder
Hestens tænder er specielle i forhold til mange andre dyrs, idet:

Tænderne vokser ca. 2-3 mm. om året, igennem hele hestens liv.

Nogle af tænderne har ikke en mælketand som forløber.

Hestens bid  er "normalt" asymmetrisk. Det vil sige, at overmunden er bredere end undermunden.

Tandrækkerne mødes ikke lige overfor hinanden, de danner en vinkel på ca. 10-15 grader, og det er bl.a. medvirkende til, at der dannes tandspidser.

Hestens tænder har desuden en meget lang krone; noget af kronen er gemt i knoglen. Jo ældre hesten bliver, jo kortere krone har tanden.

Tændernes frembrud, mælketændernes udskiftning til blivende tænder samt tændernes udseende, kan bruges til at aldersbedømme heste. Det er som regel en helt sikker bedømmelse, indtil hesten er ca. 5 år.

Mælketænder, tandskifte  og blivende tænder
Føl fødes som regel med tænder, men i nogle tilfælde bryder tænderne først frem efter et par dage.

Føllets/plagens fortænder:

Føllet fødes med de to midterste/inderste fortænder i både over- og undermund.

Når føllet er ca. 6-8 uger gammelt, bryder den midterste fortand frem, og ved ca. 6-8 måneders alderen bryder den yderste fortand frem. Alle disse mælketænder skiftes, og erstattes af blivende /permanente tænder.

Mælketænderne skiftes fra 2½ års alderen, hvor de midterste/inderste fortænder skiftes først; som regel først i undermunden og herefter i overmunden. Ved 3½ års alderen skiftes de midterste fortænder, og ved 4½ års alderen skiftes de yderste fortænder.

Mælketænder har et anderledes udseende end de blivende tænder, - de er hvidere, bredere og  mere skinnende.

Føllets/plagens kindtænder:

Ved fødslen har føllet tre kindtænder i hver side i både over- og undermund. Disse tre mælketænder skiftes, og erstattes af blivende kindtænder når plagen er hhv. 2½ år, 3 år og 4 år gammel. Det er i denne forbindelse, der kan opstå problemer med tandkapper.

Udover de kindtænder, føllet fødes med, bryder den næste kindtand frem ved etårsalderen, -  det vil sige den fjerde i rækken.

Når hesten er ca. to år gammel bryder den femte frem, og ved 3½ års alderen bryder den sjette og sidste i rækken frem.

Disse tre sidste kindtænder er fra starten blivende tænder, og skal derfor ikke skiftes.

Tandraspning af kindtænder

Hingstetænder: 

Ved 4-6 års alderen bryder den såkaldte hingstetand frem. Den kaldes hos kødædere for rovtanden, men hos heste bruges den til at slås og forsvare sig med. Som navnet antyder, er det handyr, der får denne tand. Den ses dog hos ca. 25 % af hopperne, men mere som en rest af en tand.

Hingstetænder bryder frem i laderne, som er stykket mellem fortænderne og kindtænderne. Disse tænder kan blive meget skarpe, da der ikke er noget naturligt slid på dem, og dette er formodentlig også grunden til, at der på hingstetænderne dannes tandsten.

Hingstetænderne er med til at holde tungen på plads inde i munden.

Der kommer som regel fire hingstetænder frem;  de to i undermundens lader er placeret lidt længere fremme, end de to i overmundens lader. Lige når disse tænder bryder igennem mundslimhinden kan der opstå ømhed.

Ulvetænder:

Hos de fleste (85 %)  heste bryder ulvetænderne frem ved 6-9 måneders alderen. De kan bryde frem i begge sider af overmunden, eller blot i den ene side. Ulvetænderne bryder kun sjældent frem i undermunden. ( hos 5 % af hestene)

Ulvetænder er et levn fra urhesten, hvor det var den første kindtand på størrelse med de andre kindtænder. Dette forklarer tillige dens placering lige foran den første rigtige kindtand.

Når hesten har skiftet alle mælketænder, og alle nye tænder er vokset frem, kan der være op til 44 tænder i munden. Alle mælketænder udskiftes i perioden fra 1 års alderen og frem til 5-6 års alderen. I samme periode frembryder alle hestens øvrige tænder. Dette er en voldsom aktivitet over en forholdsvis kort periode.

I samme periode skal hesten have bid i munden for første gang og tilrides eller tilkøres, og det er derfor nærliggende, at der kan være en sammenhæng mellem dette og eventuelle problemer. Derfor er det vigtigt, at man får efterset og eventuelt ordnet tænder på sin hest.

Hvilke symptomer kan sættes i forbindelse med tandproblemer?

Problemer med tænderne kan resultere i ændret adfærd  på grund af konstante gener fra munden.

• Hovedrysten og kasten med hovedet.
• Savlen under foderoptagelse.
• Vægttab.
• Tyggebesvær.
• Nedsat ædelyst.
• Foderspild fra munden under foderoptagelse.
• Fund af hele kerner og ufordøjede stråpartikler i gødningen.
• Problemer med biddet under ridning eller kørsel; f.eks. at hesten ikke vil gå til biddet, skæv hovedholdning, tværer på biddet.

Hvorfor skal min hest have efterset og ordnet tænder?
Tandeftersyn hører med til almindelig pleje og omsorg for hesten. Der er for tiden megen fokus på hestetænder. Dette gælder både forebyggelse og decideret behandling.  Hesteejere og dyrlæger er blevet mere opmærksomme på, at mange problemer kan stamme fra tænderne og sygdomme forbundet hermed.

Det er langt fra i alle tilfælde, at problemer kan tilskrives tænderne, men de er en vigtig faktor i vurderingen af det samlede kliniske billede af hesten. Der findes flere eksempler på, at heste har haft svære problemer - især rideheste under ridning – og når så der fokuseres på tænderne og fejlene rettes, ophører disse problemer.

Der findes ikke nogle generelle retningslinier i forbindelse med kontrol af tænder. Det bør ske efter behov. Behovet kan være ret forskelligt fra hest til hest. Afhængig af hvordan  man fodrer sin hest, bør tænderne efterses med intervaller fra 6 til 10 måneder.

Problemer med tænderne kan være:

• Tandspidser, der, hvis de er  skarpe, kan  forårsage dybe sår i kindens slimhinde og på tungen.
• Tandkapper: Afstødte mælkekindtænder, der har problemer med at komme helt fri af den blivende tand.
• Tandkroge ses oftest på de to første kindtænder i overmunden, og på de to bageste kindtænder i undermunden. Disse kan også forårsage grimme sår i kindens slimhinde. 
• Ulvetænderne kan give problemer med biddet. 
• Trappebid og bølgebid giver en ujævn tyggeflade, og kan give tyggeproblemer.
• Overbid og underbid kan, alt efter graden af tilstanden, give problemer. Der skal meget kraftigt  over- eller underbid til, før det generer hesten i en sådan grad, at den ikke kan leve med det.
• Caries eller huller i tænderne er et sjældent problem hos heste.
• Tandrodsbetændelse er et problem, der gør ondt på hesten. Som regel lugter den grimt fra munden, og er øm, hvis biddet eller en tandrasper kommer i nærheden af den involverede tand.
• En brækket tand  kan også give problemer, hvor hesten er øm i munden. Dette ses især hvis der opstår betændelse omkring tanden.

Er der en risiko ved at undlade at få efterset og ordnet  tænder på min hest?
Risikoen ved at undlade tandeftersyn er, at tidlige stadier af tandproblemer ikke opdages, således at tilstanden forværres med tiden  - til stor gene for hesten

Hvis det er alvorlige tilstande, opdager man før eller senere tandproblemerne, men i de fleste tilfælde bliver fremtiden bedre for hesten, og dermed for ejeren, jo hurtigere problemerne opdages.

Hvordan udføres et normalt eftersyn af tænderne?
For at lave en grundig og ordentlig undersøgelse af tænderne og resten af mundhulen er det stort set altid nødvendigt at berolige hesten.

Når hesten står roligt, spules munden ren med vand tilsat desinfektionsmidddel,  så foderrester skylles ud. Herefter lyses med en lygte ind i munden, eventuelt samtidig med at et let mundspekulum indsættes. Her danner din dyrlæge sig et overblik over hele mundhulen.

Hvis hesten har skarpe tandspidser i overmunden, bør disse raspes af, inden man isætter et stort mundspekulum, så slimhinden i kinden ikke irriteres yderligere. Når dette mundspekulum er i hesten, kan man - uden risiko for fingrene - føle på alle tænder. Der er nemlig stor forskel på blot at se ind i munden, og på konkret at føle eventuelle forandringer.

Når forandringerne er fundet noteres de evt på et tandjournalkort, og så skal de korrigeres.

De mest hyppige forandringer er tandspidser og tandkroge, som kan raspes væk. Dette gøres, enten med   håndraspere af forskellige typer, eller hvis  det er store spidser og kroge evt med en elektrisk rasper. Høje tandspidser kan man også mejsle af med en dertil indrettet "cutter".  Efter at dyrlægen har korrigeret alle forandringerne, tages det store mundspekulum af. Herefter checker dyrlægen så at hesten nu kan tygge  frit og ubesværet fra side til side.

En typisk undersøgelse med bedøvelse af hesten, undersøgelse af mundhulen og efterfølgende korrektion tager omkring 40 til 60 minutter, når den er ordentlig og korrekt udført.

Der findes i dag meget forskelligt tandudstyr til at raspe tænder på heste.  Der findes omkring 10 forskelligt udformede raspere, så man kan komme til alle 44 tænder i hestens mund uden at beskadige slimhinden, så den bløder. Der findes 3-4 forskellige mundspekulum`er, og et utal af pandelamper.  Der findes forskellige raspeplader, der er meget effektive når der raspes.  Der findes også mange motoriserede tandraspere, og det er som regel et temperamentsspørgsmål, om dyrlægen bruger håndraspere eller de motoriserede.

Det er ikke  ensbetydende med, at heste der er raspet med de motoriserede er blevet raspet bedre end dem der er raspet med håndraspere.

Typisk vil din dyrlæge for at lave et ordentligt stykke arbejde ha` 4-6 forskellige raspere med. 

Nogle tandproblemer kræver et direkte kirurgisk indgreb; det kan være fjernelse af rådne eller brækkede tænder. Det er store og til tider meget tidskrævende indgreb Nogle af problemerne,  f.eks. fjernelse af ulvetænder, er  mindre indgreb, og kan udføres på staldgangen på en bedøvet hest.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis... :

• din hest ikke har fået efterset sine tænder i lang tid
• din hest ikke fungerer ordentligt under ridning
• din hest har ændret opførsel under foderindtag
• din hest lugter grimt eller bløder fra munden