Tema om indførsel af hunde i Danmark
Af dyrlæge Christina Brock
Danske regler for indførsel af hunde. Fra den 1. oktober 2004 skal alle hunde og fritter, der indføres i Danmark have et gyldigt dyrepas. Som dyreejer skal man være opmærksom på, - at dyret skal være vaccineret senest 3 uger før afrejse mod rabies.
- at dyret skal kunne identificeres ved chipmærke eller tatovering.
Danmark accepterer ikke indførsel af uvaccinerede hvalpe (rabies) under 3 måneder med mindre de ledsages af deres mor som de stadig er afhængig af. Passet skal altid med - også til Norden.
Passet skal altid med på rejser til udlandet, når dyret er med sin ejer, eller når det rejser med en person, der har ansvaret for det. Passet skal også med på rejser til de Nordiske lande. Gyldigt pas Dyrepasset er kun gyldigt, hvis det indeholder opdaterede vaccinationsoplysninger og er udstedt af en autoriseret dyrlæge. Det er den lokale dyrlæge, der udsteder passene. Prisen for et pas til hunde og fritter afhænger af, hvilken behandling dyret skal gennemgå - om det skal vaccineres eller revaccineres - og dyrlægens pris for konsultationen. OBS! Der er særlige regler for Færøerne og Grønland, samt transit gennem Sverige til Bornholm |