Tema om indførsel af hunde til Norge

Af dyrlæge Christina Brock

Selvom Norge ikke er en del af EU, så følger Norge de nye rejseregler. Det betyder at passet skal bruges ved rejse til Norge.

Regler fra den 1.oktober 2004:
Hunde:

  • ID-mærkning. Tatovering eller mikrochip. Kun FECAVA eller ISO-standard er accepteret. Ejer skal selv undersøge, om der forefindes scanner på toldstedet, der ønske benyttet.
  • Dyret skal ledsages af et pas udstedt af en autoriseret dyrlæge.
  • Hunde og katte der skal til Norge, skal ormebehandles mod bændelorm (Echinococcus spp.) af en dyrlæge ved brug af et præparat, der indeholder praziquantel tidligst 10 dage før indførslen. Behandlingen skal gentages senest 7 dage efter indførslen til Norge og skal dokumenteres i passet.
  • Dyret skal rabiesvaccineres med en inaktiveret vaccine i henhold til vaccineproducentens anbefalinger. Vaccinationen må tidligst foretages ved 3-månedersalderen.
  • Der skal udtages en blodprøve til kontrol af rabiesantistofniveau minimum 120 dage og højst 365 dage efter sidste rabiesvaccination. Der skal foreligge svar fra et godkendt laboratorium på blodprøven, som viser at dyret har et antistofniveau på mindst 0,5 IE/ml. For at dokumentationen for tilstrækkelig højt antistoftiter skal beholde sin gyldighed, må dyreejeren sørge for at dyret bliver revaccineret mod rabies indenfor den tidsramme, som vaccineproducenten anbefaler.


Fritter:

  • Fritter der skal rejse til Norge skal opfylde samme krav som for hunde og katte på nær kravet om blodprøve til antistoftitermåling. Det vil sige, at fritter skal rabiesvaccineres, ledsages af et pas, mærkes og behandles mod orm.

 
Veterinærmyndighed:

Mattilsynet
Postboks 383
N-2381 Brumunddal
Norge

Tlf: 00 47 06040
E-mail: