Kastration af hanhund

Af dyrlæge Jesper Lemche

Hvad er kastration?
Kastration af hund er en neutraliseringsform, hvor dyrlægen ved en operation fjerner hanhundens testikler. Derved letter man tilværelsen for den hanhund, som ikke skal bruges til avl.

En stor del af en hanhunds adfærd er særdeles uhensigtsmæssig, hvis han skal leve som familiehund: Han må ikke parre hverken løbske tævehunde, møbler eller børn og gæster. Han må ikke strejfe efter tævehunde i løbetid, og hans naturlige drift om at blive flokfører må holdes nede, da hans flok jo består af mennesker, som alle skal være over ham i hierarkiet. Hans naturlige behov for at dominere andre hanhunde får heller ikke lov til at komme til udtryk. Det bliver betragtet som aggression og kan i værste fald føre til voldsomme hundeslagsmål, overfald på andre hanhunde og bidskader på mennesker. Hanhunde med denne type adfærdsproblemer udgør en stor del af de hunde, som enten ender på internater eller bliver aflivet i en ung alder.

Men der er andre grunde til at anbefale kastration af hanhunde. Nogle hundes testikler udvikler sig ikke normalt, men bliver siddende i bughulen eller i lyskekanalen frem for i pungen. Dette kalder man kryptorkisme, og det er en arveligt betinget tilstand. Kryptorkisme kan være enkeltsidig eller dobbeltsidig. Den kaldes abdominal, hvis den berørte testikel befinder sig i bughulen, og inguinal, hvis testiklen sidder i lyskekanalen. Begge disse tilstande medfører en øget risiko for testikelkræft, og for drejning af testiklen med en deraf følgende smertefuld snoning af sædstrengen. Hanhunde, der lider af kryptorkisme, bør kastreres; både for deres egen skyld, men også for at forhindre avl af kryptorkide hunde.

Gamle hanhunde udvikler ofte en forstørret blærehalskirtel (prostata), og har øget risiko for kræft i denne kirtel. De har også en øget risiko for udvikling af mellemkødsbrok (perinealhernie). Dette er en tilstand, hvor muskulaturen omkring endetarmen svinder, så den bageste del af tarmen falder ud til siden mellem musklerne. Mellemkødsbrok kan behandles med en operation, hvor man også kastrerer hunden for at undgå gentagelser.

Hvornår skal man vælge kastration?
Du kan vælge at lade din hanhund kastrere, hvis du har besluttet, at den ikke skal bruges til avl. Samtidig mindsker du risikoen for adfærdsproblemer som strejfen, aggression og dominans, og du nedsætter eller fjerner risikoen for udvikling af alvorlige sygdomme som testikelkræft, prostatakræft og mellemkødsbrok. En kastreret hanhund tilpasser sig lettere tilværelsen som familiehund, har lettere ved at omgås andre hunde, og vil også som brugshund have lettere ved at koncentrere sig om sine opgaver.

Er der bivirkninger ved, at min hund bliver kastreret?
Ulemperne ved en kastration er, at din hund skal gennemgå en operation under fuld narkose. Men en ung, sund og rask hund tåler langt bedre en operation end den ældre hund, som kan have udviklet sygdomme i testiklerne eller prostata og mellemkødsbrok, og hvor en operation kan være nødvendig for at redde hundens liv. På moderne, veldrevne dyreklinikker vil din hund ikke opleve smerte eller væsentligt ubehag i forbindelse med en operation. Der anvendes de bedste bedøvelsesmidler og smertestillende medicin, og patienterne overvåges omhyggeligt både før, under og efter operationen.

Kastrerede hanhunde har lettere ved at blive tykke end ikke-kastrerede hunde. Det problem løser du dog let med passende fodring og motion. Det er beregnet, at en kastration medfører en nedsættelse af stofskiftet til 80% af det oprindelige. En tilsvarende nedsættelse af energimængden i foderet vil være nødvendig for at forhindre overvægt. Til dette formål kan du med fordel fodre med et kalorielet foder.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis...
... du har fået en hanhund, som du ikke ønsker brugt til avl. Ud fra dine ønsker og din hunds alder og race, vil dyrlægen kunne rådgive dig om den bedste løsning for din hund.