Tema om Rævebændelorm

Af dyrlæge Jens Søland

Hvad er rævebændelormen?
Rævebændelormen (echinococcus multilocularis) er en 2-8 mm lille bændelorm, der som voksen sidder i de små slimhindefolder i rævens (hundens, kattens) tarm. Den afgiver små led med æg, som kommer ud med afføringen og smitter miljøet.

Rævens dværgbændelorm (Echinococcus granulosus) 






Der kan udvikles flere tusinde orm i slutværtens tarm, man har i Tyskland funder en ræv med 250.000 orm i tarmen. Der går 4-9 uger efter at slutværten har ædt en smittet mus, før den begynder at udskille æg til omgivelserne.

Er rævebændelormen et problem i DK?
Rævebændelormen har tidligere kun været et problem i det sydlige Tyskland og Schweiz, men har nu bredt sig op igennem Europa, således at vi nu også har set parasitten i den danske fauna. Man har fundet bændelormen i en ræv fra Tåstrup i januar 2000, og har siden undersøgt flere ræve, hvoraf 4 er udtaget til videre undersøgelse for typebestemmelse af bændelormen.

Med smittede slutværter i Danmark, er det sikkert at vi også har smittede mellemværter , der kan sprede bændelormen til andre slutværter, hvorved vores nærmiljø (sandkasser, blomsterbede, grøntsagshaver etc.) er i risiko for at blive smittet med ormeæg fra slutværtens afføring.

Dette problem er specielt stort, i de områder hvor der er mange ræve i tætbebyggede områder, f.eks. i  Storkøbenhavn.

Hvorfor er rævebændelorm farlige?
Man har på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole udnævnt en forskningsprofessor i parasitære zoonoser, (infektioner som kan overføres fra dyr til mennesker)  Christian M. Kapel, som ved sin tiltrædelsesforelæsning den 27. oktober i 2000 bl.a. sagde, at problematikken omkring rævens bændelorm og hundens/kattens spolorm var emner, man ville tage fat på og søge yderligere klarlagt.

Smittefaren overfor mennesker ligger i at æg fra rævebændelormen kan smitte mennesker. Bændelormen opfatter mennesket som mellemvært på lignenede måde som musen, hvilket resulterer i larvefyldte cyster i menneskers lever,  og giver alvorlige leverbeskadigelser efter 5-10 år.

Hvordan kan man stille diagnosen på dyr?
Man kan finde rævens bændelorm ved en undersøgelse af tarmen, i forbindelse med en obduktion af ræve.
Tarmens inderside skrabes, det afskrabede materiale undersøges under mikroskop og sendes evt. til udlandet for at få resultatet endeligt bekræftet.

På det levende dyr kam man i øjeblikket ikke stille en endelig diagnose med sikkerhed. Undersøgelse af afføringsprøver på dyr kan afsløre bændelormeæg, men det er ikke muligt at adskille æg fra rævebændelorm og andre bændelorm.

Kan man behandle mod rævebændelormen?
Dyr kan behandles mod rævebændelormen (echinococcer) med stoffet praziquantel, der er et receptpligtigt ormemiddel. Ormemidlet findes under 3 navne: Droncit®, Drontal® vet. og Drontal® Comp vet.

Tabletterne gives som en éngangsbehandling og fjerner effektivt alle bændelorm fra dyrets tarm.

Praziquantel skader ikke miljøet, da bændelorm ikke lever frit i naturen, men kun udvikler sig i mellem- og slutværter.

I udlandet har man i smittede og stærkt rævebelastede områder, forsøgt at nedbringe smitten ved at behandle rævene med praziquantel. Dette har man gjort ved at udlægge (eller udkaste fra fly) foderblokke med Droncit® vet. i. Derved har man kunnet bringe antallet af smittede ræve ned på et absolut minimum. Desuden har man, f.eks. i Schweiz valgt at behandle hunde og katte månedligt  med praziquantel.

Dyret kan smittes igen ved at æde en mellemvært, hvorefter den kan udskille bændelormeæg til omgivelserne igen efter 4-9 uger. Derfor kan det være nødvendigt at behandle dyret flere gange for at undgå smitte til omgivelserne.

Er nogle dyr/mennesker i højrisikogruppe?
Dyr er i risikogruppen når de spiser mus, der har ædt bændelormeæg. Derfor vil især jagthunde, udekatte og byhunde i nærheden af ræve være særligt udsatte grupper. Man har i en europæisk undersøgelse vist, at den største rævetæthed i Europa er i Hellerup, nord for København!
 
Mennesker er i højrisikogruppen, når de er i kontakt med afføring fra smittede dyr, det være sig direkte eller i omgivelserne.

Mennesker skal for at undgå smitte fra omgivelserne holde en høj hygiejne, sandkasser skal dækkes af, og grøntsager skal vaskes grundigt. Bær der plukkes i skoven eller haven skal enten skylles grundigt, eller plukkes højt oppe. Gartnere og havefolk bør også udvise en høj grad af hygiejne, da man fra udlandet ved, at det er den gruppe, der oftest angribes.

Ved omgang med afføring fra ræve, hunde og katte, bør man have en forudbestemt hygiejnisk procedure, således at smitterisiko undgås f.eks. for de folk, der opsamler afføring fra dyr og de veterinærsygeplejersker/dyrlæger, der undersøger afføringen på laboratorier.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis...

• Du mener dit dyr tilhører en højrisikogruppe.
• Du ønsker råd og vejledning om rævebændelorm.
• Du ønsker at have din  dyrlæges vurdering af, om dit dyr bør behandles.