De mest populære kattenavne 2005
Af dyrlæge Christina Brock Kattenavne 2005 Netdyredoktor.dk gennemførte en navneundersøgelse i februar 2005 for at fastslå, hvad de danske katte hedder. Der blev i alt registreret 3.684 katte. Vi har i alt registreret 1.777 forskellige navne. Den samlede topscorer er Mille, med 2,7% af alle navne. Navnematerialets størrelse bevirker, at vi kan angive de mest populære navne til katte. 1.303 har et navn, som ingen andre har. Listen tager højde for, at navne kan staves på forskellig måde. Således er Gizmo repræsenteret ved stavemåderne Gizmo og Gismo. På listen er angivet den stavemåde, som er mest anvendt.
Navne til hankatte Top 20 for alle deltagende hankatte 2005
1: Felix 2: Gizmo 3: Simba 4: Oliver 5: Pjevs | 6: Sofus 7: Mulle 8: Bølle 9: Chilli 10: Tiger | 11: Pelle 12: Fister 13: Laban 14: Emil 15: Magnus | 16: Charley 17: Bamse 18: Plet 19: Max 20: Findus | | | | |
Navneforskere ved at vores valg af navne afspejler den tid vi lever i, med de mennesker og dyr vi beundrer og holder af. Ved valg af navn til kæledyr behøver vi ikke tage hensyn til, om de nu bliver glade for navnene, på samme måde som vi gør ved navngivning af børn. Der foregår altså en udvikling og sammenligner man navne for hankatte, der er født I 1999 eller før, med hankatte der er født i 2004, ser top 5 således ud:
| Top 5 til hankatte født i 1999 eller før | Top 5 til hankatte født i 2004 | 1: Felix 2: Pjevs 3: Mulle 4: Oliver 5: Simba | 1: Felix 2: Simba 3: Tiger 4: Chilli 5: Gizmo |
Felix kommer altså ind på en førsteplads i begge årgange. Navnets popularitet har altså ikke aftaget, i forbindelse med at Danmarks ene prins har samme navn. Listerne afspejler også Disneyfigurer som Mulle, Oliver og Simba, mens navnet Gizmo stammer fra The Gremlings.
Navne til hunkatte
Top 20 for alle deltagende hunkatte 2005
1: Mille 2: Freja 3: Fie 4: Molly 5: Sille | 6: Nala 7: Tulle 8: Silke 9: Luna 10: Frida | 11: Trille 12: Trunte 13: Emma 14: Duchess 15: Minnie | 16: Sally 17: Bella 18: Olivia 19: Sif 20: Cirkeline |
| Top 5 til hunkatte født i 1999 eller før | Top 5 til hunkatte født i 2004 | 1: Mille 2: Fie 3: Freja 4: Sille 5: Tulle | 1: Mille 2: Freja 3: Fie 4: Frida 5: Luna |
Den samlede topscorer i undersøgelsen er kattenavnet Mille. Vi har registreret at 2,7% af de opgivne navne var Mille.
På listen over navne til de helt unge katte, finder vi at 4 ud af de 5 navne, er almindelige pigenavne. Kattene får altså mindre pjattede navne og i stigende grad, rigtige personnavne. |