Spidshunde
Eksempler på hunderacer i denne gruppe: Akita, alaskan malamute, basenji, chow chow, euraiser, finsk lapphund, finsk spidshund, gross-spitz, grønlandshund, islands fårehund, japansk spids, karelsk bjørnehund, keeshond, kleinspitz, norsk buhund, pomeranian, samojedhund, shiba, siberian husky, svensk lapphund og västgötaspids.
Blandt spidshunde finder vi racer med vidt forskellige arbejdsområder: slæde- og trækhunde, jagt på bjørn og elg, bevogtning af rensdyr, fåreflokke og ensomme gårde, og endelig også som selskabshunde. Endvidere oprinder de fra flere kontinenter: Asien, Europa, Afrika og polarområderne.
Det er racernes eksteriør der binder dem sammen, snarere end arbejdsfunktion eller slægtskab. De har alle opretstående ører, en spids snude, en lidt firkantet kropsbygning og en hale der ligger oprullet over ryggen. Endvidere er de meget oprindelige i deres adfærd / væremåde - de er meget selvsikre og selvstændige. Det skyldes formentlig de vanskelige levebetingelser mennesker og hunde har haft til fælles. Hundene måtte oprindeligt leve og fungere med et minimum af menneskelig omsorg.
Nogle af spidshundene er noget gøende, og også det hænger sammen med deres oprindelige funktion: De skulle give hals når de havde fundet vildtet, som kunne være både fugl, elg eller bjørn! Nogle af spidshundene vogtede også ude på de fjerntliggende gårde, og blev derfor fremavlet til at være højrøstede. Men selvfølgelig er der undtagelser - den afrikanske basenji gør næsten ikke, og chow chow vokaliserer heller ikke meget. Se også afsnittet om stillende jagthunde.
Da racerne har så forskellig oprindelse, er det svært at generalisere omkring deres mentalitet. Man kan dog sige, at de store af racerne har bevaret meget af naturhunden i sig. De skal have god og tidlig prægning på mennesker for siden hen at værdsætte dem. Endvidere skal de have godt og positivt lederskab fra hvalpestadiet. Grundet hundens store pels trives de godt udendørs, idet de oprindeligt har været brugt som træk- eller slædehunde har. De har også brug for at løbe og motionere dagligt, og deltage i familiens gøremål.
Det kan anbefales at læse mere om racerne og denne gruppes særlige karaktertræk - se afsnittet gode hundebøger for anbefalet litteratur.
