Mynder -hurtigt drivende jagthunde

Eksempler på hunderacer i denne gruppe: Afghansk mynde, azawakh, borzoi, greyhound, irsk ulvehund, italiensk mynde, pharaoh hound, podenco ibicenco, saluki, skotsk hjortehund, sloughi og whippet.

Mynder var oprindelig hurtigt drivende jagthunde, som lokaliserende byttet (eksempelvis harer og kaniner) ved hjælp af synet og hørelsen snarere end næsen. Mynderne løb vildtet træt, og dræbte det med et bid over nakken. I dag er det næsten overalt forbudt at drive jagt med mynder, men myndernes lyst til at jage og løbe er ufravigelige krav. Mynder anvendes stadig i hundevæddeløbs sammenhæng.

Hundene er stolte og selvstændige. De er elegante, og trods deres til tider skrøbelige udseende, er de relativt robuste hunde. Det kan være svært at slippe mynder løs på åbne arealer, fordi de gerne forfølger en hare, eller andet de ser bevæge sig, og de kan nå meget langt før de kommer retur. Grundet deres store selvstændighed kan det derfor være svært at "samarbejde" om at komme hjem igen! Mynderne er som oftest venlige overfor andre hunde, men vær opmærksom på, at de større mynderacer fejlagtigt kan opfatte andre små hunderacer som byttedyr, når de løber løs!

Respekterer man myndernes varierende behov for at løbe og "strække igennem" samt selskab af familien,  kan man få en dejlig og trofast ven i en mynde. En hundetype der også værdsætter at hygge i sofahjørnet.

Læs mere om bl.a. mynderne i Gode hundebøger.