Selskabshunde, tempel- og alarmhunde
Eksempler på hunderacer i denne gruppe: Bichon frisé, bichon hanavais, bolognese, boston terrier, cavalier king charles spaniel, chihuahua, chinese crested, coton de tulear, dalmatiner, griffon belge / bruxellois, fransk bulldog, king charles spaniel, lhasa apso, löwchen, malteser, mops, papillon, pekingeser, petit brabancon, phalene, puddel, shih tzu, tibetansk spaniel og tibetansk terrier.
En stor gruppe hunde der har det til fælles, at de er fremavlet med henblik på at være mennesket til glæde, og holde os med selskab. Sikken en opgave! De fleste af disse racer er små af statur, ofte så små, at de kunne bruges som levende "varmedunke" under tøjet. Andre var ofringsgaver i templet, og andre igen blev anvendt som "handelsvarer" eller en slags "alarmklokker", som gav lyd fra sig ved uventet besøg. - Og det er vel også en slags arbejde? Flere af hundene i denne gruppe er miniatureudgaver af større racer.