|
Zubrin Receptpligtig
Indhold Tepoxalin 50, 100 eller 200 mg
Fremstillet af Schering-Plough Animal Health
Indehaver af markedsføringstilladelse i Danmark Schering-Plough Animal Health
Anvendelse Reduktion af inflammation og lindring af smerte ved akutte muskuloskeletale lidelser, eller ved akutte anfald af kroniske muskuloskeletale lidelser.
Må ikke anvendes Bør ikke anvendes til avlstæver, drægtige eller lakterende tæver.
Brugen til hunde med hjerte- eller lever- sygdom, eller hunde med sår eller blødning i mave-tarmkanalen er kontraindiceret, eller hvor der er overfølsomhed overfor produktet.
Bør ikke anvendes til dehydrerede, hypovolæmiske eller hypotensive hunde, da der er forøget risiko for nyreskader.
Mulige bivirkninger Opkastning eller diarré kan ses som følge af behandling. Alopeci og erythem kan også af og til ses.
Almindelige bivirkninger ved behandling med NSAID’s er opkastning, blød fæces/diarré, blod i fæces, nedsat appetit og apati. Hvis sådanne uønskede symptomer er til stede, bør behandlingen straks ophøre.
Under klinisk afprøvning af produktet var frekvensen af gastrointestinale bivirkninger (opkast/diarrè) 10%.
Forsigtighedsregler Anvendelse til dyr under 6 måneder, under 3 kg eller gamle dyr øger risikoen for bivirkninger. Kan brugen i disse dyr ikke undgås, er nøje veterinær overvågning med monitorering af gastrointestinalt blodtab nødvendig.
Hvis der opstår bivirkninger, bør behandlingen seponeres, og dyrlægen kontaktes.
Anbefalet dosering og behandlingstid bør ikke overskrides.
Den eller de dyrearter lægemidlet er godkendt til Hund
Dosering 10 mg/kg legemsvægt én gang daglig.
Behandlingens varighed er afhængig af den kliniske respons. Med ugentlige intervaller bør patienten revurderes for at afgøre om yderligere behandling er indiceret. Behandlingens varighed bør ikke overskride 4 uger.
Dyrets vægt bør kontrolleres, inden behandlingen påbegyndes. Administreres til hunde indenfor 1-2 timer efter fodring. Hvis dette ikke er muligt, eller hvis hunden modsætter sig at få tabletten direkte i munden, så placeres tabletten, umiddelbart før den skal indtages, i en lille mængde fugtigt foder eller godbid. Det skal sikres at foderet eller godbiden med medicinen bliver fuldstændig spist.
Findes som 50, 100 eller 200 mg/smeltetablet i 30 stk. pakning
Retningslinier vedr. opbevaring Opbevares utilgængeligt for børn |
|