Danmarks populære hunderacer

Af Lise Lotte Christensen










Tag på "Før du køber hund" kursus. Det betaler sig.









I denne artikel ser HUNDESKOLEN nærmere på Dansk Kennel Klubs hvalpe-registreringstal og dermed tendensen i danskernes valg af hunderace, hunderacernes top 20, racer med størst frem- og tilbagegang og endelig de hyppigst importerede hunderacer.

Man regner med at der i Danmark er ca. 580.000 hunde. I store træk kan man sige, at disse fordeles på ca. 1/3 racehunde registreret i Dansk Kennel Klub (DKK), ca. 1/3 racehunde uden stamtavle eller med stamtavle fra andre stambogsførende organisationer og endelig ca. 1/3 blandingshunde eller gadekryds, som de populært kaldes.

DKK er den eneste stambogsførende organisation der offentliggører deres registreringstal. De nedenstående tal og beregninger er hentet fra DKKS medlemsblad HUNDEN nr. 1/2 - februar 2005.

24.228 hunde fordelt på hele 228 racer
Efter 3 år med en svag stigning i antallet af registrerede hunde hos Dansk Kennel Klub, er antallet i 2004 steget markant.

I alt 24.228 hunde blev registreret i DKK i 2004. Det er en relativ stor fremgang på hele 2.156 hunde i forhold til sidste år og det højeste antal i de seneste 6 år.

Ikke mange andre husdyrarter er så vidtspændende som hunden, og det er ganske imponerende at tænke sig, at de 24.228 hunde fordeler sig på ikke mindre end 228 meget forskellige racer.

Labradoren på toppen - skrapt forfulgt af Schæferhunden
De sidste 7 år har de to topplaceringer været fordelt mellem schæfer og labrador. I år er topscoreren labradoren retrieveren som ligger nr. 1, og schæferhunden som ligger på 2. pladsen. På 3. pladsen kommer golden retriever. Tilsammen tegner de 3 racer sig for mere end ¼ af alle DKK-hunde i Danmark.


Schæfer og labrador retriever stadig på toppen
De sidste 9 år har de to topplaceringer været fordelt mellem schæfer som nr. 1 og labrador retriever som nr. 2. og sammen med golden retriever på 3. pladsen tegner de 3 racer sig til sammen for mere end ¼ af alle DKK-hunde i Danmark.

HUNDERACERNES TOP 20

 Nr. Racens navn Antal registreringer 2004
 1. Labrador retriever 2555
 2. Schæfer 2388
 3. Golden retriever 1124
 4. Ruhåret hønsehund 890
 5. Ruhåret gravhund 693
 6. Cairn terrier 512
 7. Rottweiler 505
 8. Cocker spaniel 498
 9. Flat coated retriever 458
 10. West highland white terrier 446
 11. Korthåret hønsehund 383
 12. Border collie 382
 13. Beagle 361
 14. Berner sennen 315
 15. Korthåret gravhund 312
 16. Kleiner münsterländer 299
 17. Cavalier king charles 288
 18. Newfoundland 278
 19. Collie 269
 20. Dansk-svensk gårdhund 262








Labrador og golden retriever på 1. og 3. pladsen.



















Schæferhunden er på 2. pladsen











Årets højdespringere
Størst fremgang har den lille kvikke race dansk-svensk gårdhund med 156%. Og den fremgang var lige akkurat nok til at racen, for første gang, kom med på hunderacernes top 20 - på en 20. plads! Også border collie havde fremgang (111%) og kom ligeledes for første gang med blandt top 20. Border collie er at finde på en 12. plads.

På listen over årets højdespringere ses også racerne malinois, amerikansk staffordshire terrier og labrador retriever.

Følgende racer kunne notere den største talmæssige fremgang i 2004 i forhold til 2003:

 Racens navn Stigning i antal  Procentvis stigning
 Labrador retriever +331 14,9%
 Border collie +201 111,0%
 Dansk-svensk gårdhund +160 156,9%
 Amerikansk staffordshire terrier  +116 95,9%
 Ruhåret hønsehund +102 12,9%
 Cocker spaniel +82 19,7%
 Newfoundland +70 33,7%
 Malinois +66 137%
 Kleiner münsterländer +65 27.8%
 Beagle +62 20,7%
 Dværgschnauzer, peber/salt +62 40.5%
 Korthåret gravhund +59 23.3%
 Berner Sennen +55 21.1%
 Coton de tulear +55 26.8%
 Amerikansk cocker spaniel +51 37,8%
 Skotsk terrier +49 84,5%

Årets styrtdykkere
Men det er jo ikke alle racer der har haft fremgang i 2004. Engelsk setter og bull terrier har begge haft tilbagegang. Chesapeake bay retriever, der sidste år havde meget stor fremgang, har efterfølgende haft tilbagegang, en situation som sikkert vil stabilisere til næste i 2005.

Følgende racer kunne notere den største talmæssige tilbagegang i 2004 i forhold til 2003:

 Racens navn Fald i antal Procentvise fald
 Rottweiler -65 -11,4%
 Nova scotia duck tolling retriever -63 -25,9%
 Breton -48 -22,4%
 Engelsk setter -44 -38,3%
 West highland white terrier -40 -8,2%
 Basset hound -36 -26,1%
 Bull Terrier -35 -35,0%
 Grand danois -33 -13,7%
 Cairn terrier -31 -5,7%
 Korthåret hønsehund -31 -7,5%
 Chesapeake bay retriever -28 -37,8%
 Langhåret dværggravhund -27 -9,4%
 Airdale terrier -24 -24,7%
 Boxer -22 -10,1%











Rottweileren havde den største antalsmæssige tilbagegang









Racer med flest importer
Der er i alt importeret 1016 hunde i 2004

 Racens navn Importeret antal i 2004
 Labrador retriever 75
 Amerikansk staffordshire terrier 43
 Schæfer 38
 Golden retriever 31
 Amerikansk cocker spaniel 30
 Cavalier king charles spaniel 27
 Border collie 25
 Engelsk bulldog 25
 Collie 24
 Jack russell terrier 23
 Dogue de Bordeaux 22
 Dobermann 21
 Leonberger 19
 Bernersennen 18
 Rottweiler 18
 Andre racer 577

Skal du have hund?
Står man overfor at skulle anskaffe sig hund, er raceudvalget stort. Weekend impulskøb eller hunderace valgt alene med udgangspunkt i hundens udseende ender sjældent lykkeligt. Du kan undgå at begå disse fejltagelser, og i stedet komme godt fra start, ved at sætte dig grundigt ind i de forskellige racers funktionsmæssige baggrund, behov og særpræg.

Du kan hente inspiration og læse mere om disse emner i afsnittene:

  • Før du køber hund
  • Racekendskab
  • Hvalpeguiden
  • Tips til en god start


Desuden anbefaler vi, at du deltager i et "Før du køber hund kursus". Kurserne er blevet til i et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub og de afholdes med jævne mellemrum over hele landet. Du kan se datoer for kursusafholdelse via DKK’s hjemmeside under punktet sidste nyt.

På hjemmesiden kan du også se dagsaktuelle hvalpelister og den elektroniske "opdrættervejviser".

Læs mere på www.dansk-kennel-klub.dk eller ring for gratis information på tlf. 5618 8155.