Træningspas

Af Lise Lotte Christensen og Frank Naumann

Øvelse: At komme når du kalder

Mål: At hunden kommer når du kalder, selv om forstyrrende elementer er til stede - eksempelvis andre mennesker eller hunde.

Introduktion til øvelsen: Vi anbefaler, at du læser afsnittet trænings tips, før du påbegynder træningen.

For at få et sikkert og hurtigt indkald skal du gøre følgende:
Indledningsvis trænes hjemme i vante omgivelser, uden forstyrrende elementer - dvs. hvor hunden er mindst distraheret. Når hunden er sikker i indkald her, kan du gradvis træne øvelsen i mere lokkende omgivelser.

Allerede ved 8 ugers alderen påbegyndes træningen med indkald. Ved denne alder skulle hvalpen i vild tilstand følge sin mor på små udflugter, og ville den holde sig i live, måtte den ubetinget følge hende.

Kunsten i indkaldsøvelsen består i, at gøre indkaldet til noget spændende - noget hunden vil gøre, hver gang I kalder. Til det formål skal I indledningsvis bruge lækre godbidder, og ikke dens normale foder. Anvend i stedet eks. pølser som er skåret ud i bittesmå stykker. Hunden vil elske dig for det, og gøre alt for en belønning.

Husk, at I kun skal træne nogle få minutter ad gangen, og at I altid skal afslutte med succes.
Det er også vigtigt, at I aldrig løber efter hunden. Ej heller at udskælde hunden når kommer retur (i de tilfælde hvor hunden er uopmærksom - korriger hellere med et NEJ! og nyt indkald).

Bemærk, at du aldrig skal anvende hundens navn i forbindelse med udskæld. Hunden skal udelukkende forbinde sit navn med noget positivt.

Ved de efterfølgende træningspas, vil alle øvelser afsluttes med at man roser, og belønner hunden med en godbid. Herefter forkortet RB

1. Træningspas:
Sig hundens navn - giv den en godbid, når den ser på dig. Gå rundt i huset. Sig navnet igen, og ser hunden på dig, så RB den. Gentag indtil hunden meget ivrigt ser på dig, når du siger dens navn.

Sig herefter dens navn (ikke "kom" eller "her") og løb et par skridt væk fra den. Sæt dig ned med ryggen til. Når hunden kommer om foran dig - RB opmuntrende (grib ikke ud efter den!).

Gentag flere gange - øg afstanden. Sig "fri" når du rejser dig, og øvelsen er færdig. Husk, at du altid skal løbe væk fra hunden. Træn også, at kalde dens navn, når den er optaget af at se eller dufte til noget. Ros hunden straks den afbryder og ser på dig.

Gå til 2. Træningspas