Tips til en god start med hvalpen

Af Lise Lotte Christensen

Sommer forbinder man med "hvalpe-tid", men året rundt afhenter hundredevis af forhåbningsfulde danskere, netop den hvalp de har gået og ventet på. Der er meget at tænke på og mange beslutninger at træffe. Som ny hundeejer bliver man bombarderet med informationer om, hvad man skal og ikke skal overfor sit nye "familiemedlem". Naboer, venner og bekendte og ikke mindst opdrætteren har alle råd, de gerne giver med på vejen. Nogle af rådene er rigtig gode og andre er arvegods fra tidligere tider, hvor forståelsen for hundens behov og indlæringspsykologi ikke var i højsæde.

Vi vil gerne hjælpe dig til en god start med din hvalp. Her følger 10 tips, udledt af de spørgsmål nye hundeejere oftest stiller. Teksten er skrevet til hvalpe-ejeren, men du kan bruge de 10 tips, uanset om det er en hvalp, unghund eller voksen hund, du har fået i huset. Følger du rådende, er du og hunden godt på vej til en god start sammen.