Når hunden ser familien gør den fuld- stændigt vanvittigt af dem. Jeg skælder den ud, men jeg kan se at de bliver bange for den og det er jeg selvfølgelig ked af. Naboerne er meget søde og ingen mørklødede mennesker har nogensinde gjort hunden fortræd. Jeg kan slet ikke tale hunden til fornuft og er i vildrede med hensyn til, hvad jeg skal gøre. Gør han, fordi han er bange for dem? Kan jeg få et godt råd?

Svar:
Ifølge din beskrivelse lyder det som om, at din hund gør, fordi den er bange for den mørklødede familie. Bange hunde reagerer ofte ved at udvise truende adfærd. Den truende adfærd - gøen, knurren, børsterejsning m.m. - har til formål at holde det "ukendte" (det hunden er bange for) på afstand. Dette leder os videre til det næste spørgsmål: Hvorfor er hunden bange for de mørklødede mennesker? Her kan flere faktorer spille en rolle: Prægning, socialisering, gode/dårlige erfaringer samt udseendet er blandt de vigtige.

Hundens prægningsperiode finder sted fra hundens 3.-7. uge. Ved prægning forstås, at hvalpen skal lære hvilken art den tilhører. Hvalpen skal således lære, at den tilhører arten hund, men at den også skal acceptere mennesker som en del af dens udvidede flok. I denne periode er det derfor vigtigt, at hvalpen - udover kontakt til tæven, de andre hvalpe og andre hunde i huset - også får megen kontakt med venlige mennesker (både børn og voksne). Denne tidlige prægning er opdrætterens ansvar.

- med forskellig udseende










Når hvalpen skifter hjem, i 8.-10 ugers alderen, er det vigtigt at prægningen og socialiseringen fortsætter i og udenfor hvalpens nye hjem. Hvalpen skal hilse på venlige, fremmede mennesker med forskelligt udseende, eksempelvis: Børn og voksne, folk med fuldskæg, nogle der bærer briller, går med hat, turban osv. Lad hunden hilse på mennesker i kørestol, med stok og lignende. Hvalpen skal også have gode oplevelser med mennesker med anderledes hudfarve. Man skal altså opbygge hundens tillid til fremmede mennesker uanset størrelse, køn, alder, form og farve.

Hvalpen er mest modtagelig og accepterende overfor fremmede i de første 6 mdr. af dens liv. Herefter ser hunden mere skeptisk på alt ukendt. Når hunden senere i livet møder nye mennesker, anvender den tidligere oplevelser som en slags referencer. De gode/dårlige oplevelser hunden har haft med nogen/noget tilsvarende, har indflydelse på hvorledes den vælger at reagere. Mange hunde er ikke præget og socialiseret i tilstrækkeligt omfang, og møder de mennesker, med et udseende som de ikke genkender fra deres hvalpe tid, reagerer de med frygt og evt. afvisende adfærd. Denne adfærd mistolkes af mange hundeejere, idet de antager at hundens reaktion skyldes en ubehagelig oplevelse hos opdrætteren, i et tidligere hjem eller lignende.

Udseendet spiller derfor en rolle. Den omtalte hund har ikke tidligere mødt mørklødede mennesker. Den mørke hud og de hvide øjne og tænder virker skræmmende. Hunden besvarer med gøen eller knurren, for at holde dem på afstand.

I dette tilfælde er familien flyttet ind på det, hunden betragter som sit udvidede territorium.

Hvis man vil tilvænne en ældre hund til nogen/noget den er bange for (børn, mænd med skæg eller lign.), så gælder det om langsomt og gradvist at give hunden gode oplevelser, så den bliver tryg ved det fremmede.

Hjælpemidler som kan komme i betragtning er bl.a. godbidder, berøring. Først med de fremmede på  afstand og dernæst sammen med den fremmede. Er hunden meget bange eller optræder den aggressivt, skal en person, der har erfaring med adfærdsbehandling, deltager i træningen. Gå aldrig på kompromis med folks sikkerhed!

Vi vil foreslå, at du gør følgende:

• Tag kontakt til de nye naboer (lad hunden blive hjemme). Forklar dem at hunden ikke tidligere har set mennesker med mørk hud, hvorfor den reagerer som den gør. Tilbyd dem, at de kan hilse på hunden. Accepter et nej. De kan have dårlige erfaringer med hunde eller ikke ønske at deltage af religiøse grunde. Træningen kan tage 1-2 uger.
  
  Hvis de ikke ønsker at deltage, kan du evt. søge hjælp hos andre mørklødede mennesker.
• Start med at gå små ture sammen. Ikke for tæt. Hold hunden i line og i bevægelse. Tal roligt sammen. Undlad at skælde hunden ud, da det kan forstærke dens usikkerhed. Afled i stedet dens opmærksomhed med godbidder. Ros og beløn hunden når den er rolig. Efter nogle gåture vil hunden forhåbentlig associere naboerne med positivt samvær og ikke længere gø.
• Når hunden er rolig, og hvis naboerne har lyst, kan de give hunden en godbid. Evt. sidde med siden til og se væk. Undlad hurtige bevægelser. Lad hunden komme til dem.

Det kan være en langvarig proces med resultatet bliver forhåbentlig positivt for alle involverede. Er du i tvivl eller er der ikke mærkbar fremgang, vil vi anbefale at du søger professionel bistand.

Held og lykke!