Fugleinfluenza. Fugleinfluenza skyldes infektion med et ortomyxovirus. Sygdommen tilhører hovedtypen A influenza virus. A influenza vira inddeles i undertyper på baggrund af deres H og N antigener. Indtil videre er der fundet 15 H subtyper og 9 N subtyper. De fleste af de 135 kombinationsmuligheder er isoleret fra fugle. De mest sygdomsfremkaldende fugleinfluenza vira er fundet i subtyperne H5 og H7. Type A influenza virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr. Sygdommen opdeles desuden i HPAI og LPAI, forkortelser for hhv. højpatogen-aviær-influenza og lav-patogen-aviær-influenza. Hvilke lande har eller har haft udbrud af fugleinfluenza? Danmark har indtil nu aldrig haft udbrud af sygdommen, men der er dog isoleret enkelte tilfælde af LPAI, bla. fra importerede strudse og vilde fugle. I de seneste år har der bla. været udbrud af HPAI i Chile, Hong Kong, Senegal, Italien, Holland, Belgien og Tyskland. Siden slutningen af 2003 er der konstateret mange udbrud af HPAI i flere lande i Asien. Og senest til listen er der dette efterår forekommet dokumenterede tilfælde i Rumænien og Tyrkiet, samt følgende EU-lande: Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien, Slovenien, Slovakiet, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig. ![]() Man har vist at der er flere udbrud af fugleinfluenza, langs trækfuglenes ruter. Her er det canadagæs på træk. Italien har især 1999 og 2000 haft mange udbrud af HPAI. Der var først et alvorligt udbrud af LPAI, der startede blandt kalkuner. Det bredte sig derefter til flere regioner i Norditalien og ramte foruden kalkuner også kyllinger og vagtler. Det ser ud til at de efterfølgende udbrud af HPAI er afledt af den oprindelige LPAI. Dette skyldes at influenzavira, er gode til at ændre deres overflade, og det er viden som denne der ligger til grund for, at man frygter at fugleinfluenza ændres således, at den ikke blot smitter fugle imellem, men også smitter mellem mennsker. I slutningen af 2002 har Italien igen udbrud af LPAI, overvejende blandt kalkuner. Den særlige situation i Italien gør at de nu bekæmper LPAI på linie med HPAI og desuden har vaccinationsprogrammer for sygdommen. ![]() Hønsefugle skal holdes inde for at undgå smitte fra trækfugle I foråret 2003 havde Holland et større udbrud af HPAI. Der blev bekræftet ialt 241 udbrud, og det var nødvendigt at aflive mere end 30 millioner fjerkræ for at stoppe sygdomme i at spredes. HPAI blev også påvist i Belgien og Tyskland i 2003, der oplevede henholdsvis 8 og 1 udbrud.
Asien er kendt for en høj befolkningstæthed, og et dagligliv tæt på dyr og fjerkræ. Siden 2003 har fugleinfluenza bredt sig fra Asien til Rusland og det sydlige Europa. Den store befolkningstæthed i Asien, hvor mennesker, fugle og dyr lever tæt sammen under dårlige hygiejneforhold, anses for at udgøre den den største risiko for, at virus bliver overført mellem forskellige arter.
Hvad er symptomerne på fugleinfluenza? Symptomerne kan være meget varierende efter omstændighederne, generelt vil forløbet forværres og dødeligheden stige, hvis patienten samtidig har en anden infektion. De klassiske kliniske symptomer på HPAI er pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, respirationsvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, sinuitis, diarré, og eventuelt ødemer samt cyanose af huden, især i hovedet. Svømmefugle, der ikke særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller ingen kliniske symptomer. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdomssymptomer. Kalkuner og høns er mest følsomme, medens svømmefugle generelt er langt mere modstandsdygtige.
Behandling, bekæmpelse og kontrol af sygdommen Anden viden om fugleinfluenza ![]() Disse gravsteder, indeholder ofre fra Den Spanske Syge. Permafrosten har bevaret et intakt virus i både Alaska og Svalbard, så man idag ved at Den Spanske Syge var en højpatogen fugleinfluenza. Læs mere: Temaartiklerne om: - EU-anbefalinger til ejere af hunde og katte, - Indrapportering af døde fugle - Jægeres færden i områder med fugleinfluenza |