Nyhedsbrev november 2006

 

Hundeskolen advarer mod træningsmetoder
Af  Lise Lotte Christensen

Advarsel!
Pas på med at anvende ”hundeviskeren” Cesar Millans metoder. Netdyredoktor - Hundeskolen advarer mod brug af metoderne demonstreret i TV2’s program ”hundeviskeren” ved Cesar Millan.

Der vises pt. flere TV programmer om børne- og hundeopdragelse. Nogle med større pædagogisk værdi end andre. TV2’s program ”hundeviskeren” med amerikaneren Cesar Millan i spidsen er efter adfærdskonsulent Lise Lotte Christensens mening lavmålet. ”Cesar Millans overdrevne brug af tvang, straf og såkaldt disciplinering er skammeligt. Han udsætter flere hunde for helt unødig angst og stress, og i nogle tilfælde er der tale om direkte fysisk og psykisk overgreb på hundene. Metoderne anvendt i hans håndtering og såkaldte adfærdsbehandling, er modstridende mod moderne viden om hundens adfærd og adfærdsmodificerende træning. 

De ”nemme” løsninger
Beklageligvis er det lykkedes for TV holdet og de tilsyneladende ”tilfredse” hundeejere, at få det til at fremstå som om alle problemer er løst efter få timers træning. Men det er de ikke! Og hunden er konsekvent taberen. Hundens ”problemadfærd” er som oftest kun undertrykt og det reelle problem (ofte med afsæt i angst) ligger lige under overfalden”, forklarer adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen. ”Ikke alene er det fuldstædig unødvendigt at anvende tvang og magt i den viste udstrækning, det er også farligt! Det er muligt at Cesar Millan kan slippe af sted med dens slags håndtering af en Chihuahua eller Visla, men hvis gennemsnitshundeejeren forsøger sig med samme metoder, eksempelvis på en kønsmoden schæfer eller rottweiler, så kan det være direkte farligt. Og sker der så en skade, er der vist ingen af os der er i tvivl om at det - igen! – er hunden som må betale prisen - Læs: aflivning!.

Vær kritisk
Lise Lotte Christensen opfordrer derfor TV seerne til at være meget kritiske, når de ser TV2’s program ”hundeviskeren” ved Cesar Millan. Og DKK advarer kraftigt mod at bruge de meget hårdhændede metoder fremvist af Cesar Millan.

Hunde skal behandles med forståelse
Helt grundlæggende er det Netdyredoktor/Hundeskolens holdning, at hunde skal håndteres, trænes og adfærdsbehandles med forståelse for og indlevelse i hundens særlige adfærd og behov. Vi mennesker skal sætte os i hundens sted og vurdere situationen med hundens karakteristiske adfærd og reaktionsmønster i baghovedet. I de sidste 15 år er vi mennesker kommet langt i vores forståelse håndtering og træning uden brug af tvang og ved de mange fordele ved primært at bruge positiv forstærkning i samværet med hunden - også når det gælder løsning af problemer.
 
Kvalificeret rådgivning 
Endvidere anbefaler Netdyredoktor/hundeskolen at man skal se sig godt for, når man søger råd og vejledning til at løse adfærdsproblemer. Man bør forholde sig kritisk til råd og vejledning og lade evt. tvivl komme hunden til gode. Har man brug for rådgivning og/eller praktisk hjælp, kan man evt. søge råd og vejledning hos dyrlæger med speciale i adfærdsbehandling via www.dskve.dk eller hos privatpraktiserende adfærdsbehandlere, evt. via www.paff.dk 
 
Læs mere om indlæring og træningsmetoder på: Træningspas, klikkertræning, spørgsmål og svar