Steen Engermann

Navn:Steen Engermann
Født:1963
Kandidatår:1990
Klinik:Virklund Dyreklinik
E-mail:











Jeg er født i 1963 og blev færdiguddannet i 1990. Efter kandidateksamen har jeg arbejdet med hunde, katte og andre kæledyr på Silkeborg Dyrehospital og Hinnerup Dyreklinik ved Århus.

I 1995 startede jeg Virklund Dyreklinik ved Silkeborg med min kollega Peter Weis. På klinikken beskæftiger vi os udelukkende med mindre dyr. Sideløbende med klinikarbejdet har jeg i 3 år undervist studerende på Veterinærsygeplejerskolen i Kolding.

I 1996 blev jeg medlem af bestyrelsen i Den danske Dyrlægeforening, Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr. Fra 1999-2003 som formand.

Mine faglige hovedinteresser er onkologi (kræftbehandling – og -diagnostik), hudsygdomme, laboratorieundersøgelser og akupunkturbehandling. Jeg forventer at afslutte et 3-årig videreuddannelsesforløb til Certificeret dyrlæge i Onkologi gennem Den Danske Dyrlægeforening i 2007.

Jeg er gift med Merete (også dyrlæge !), og vi har Maria født 1993 og Lasse født 1997.

Fritiden tilbringes helst udendørs bl.a. med vores 2 golden retrievere "Fanny" & "Freja" foruden en om sig gribende interesse for golf. Bestanden af husdyr omfatter også en kat ("Missen"), kaninen "Misty" og marsvinet ”Dobby”.

1990:          Afsluttet dyrlægeeksamen
1990-1993: Dyrlægeassistent Silkeborg Dyrehospital
1994-1995: Dyrlægeassistent Hinnerup Dyreklinik
1993-1996: Underviser Veterinærsygeplejerskeuddannelsen
1995:          Etableret Virklund Dyreklink, Silkeborg