NYHEDSBREV MARTS 2006
Bekymring blandt dyre ejere, nu hvor fugleinfluenzaen rykker tættere på
 På grund af de mange henvendelser fra bekymrede dyreejere har vi valgt at fokusere på fugleinfluenzaen i dette nyhedsbrev. Det er vigtigt at forstå at situationen udvikler sig time for time, og at dette nyhedsbrev skal opfattes som et udtryk for forholdene lige nu. Er man i tvivl om nogle forhold vedrørende fugleinfluenza, opfordrer vi på det kraftigst til at man benytter sig af fødevarestyrelsens HOTLINE på telefon 70130012, som er åben alle hverdage fra 9:00 – 16:00 eller ved at holde sig opdateret på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk. Kalenderen siger marts og det er årstid for det store fugletræk sydfra. De seneste uger har alle medier været fokuseret på den overhængende risiko Danmark befinder sig. Beredskabet er på sit højeste, og det er sandsynligvis bare et spørgsmål om tid inden vi får konstateret fugleinfluenza i Danmark. I Tyskland har man diagnosticeret mange tilfælde af den frygtede fugleinfluenza, med så vid udbredelse som fra Bayern til Femern. I Sverige har man ligeledes påvist fugleinfluenzaen blandt de vilde fugle. Men hvad er fugleinfluenza? Hvad er den lavpatogene form og hvad er den højpatogene form? Kan vi have fugleinfluenza uden risiko for landets borgere eller betyder fund af fugleinfluenza i en vild fugl, at hele beredskabet skal rulle ud. Læs mere: Baggrundsviden om fugleinfluenza.
Som led i overvågningen af fugleinfluenza er Fødevarestyrelsen i Danmark interesseret i, at modtage meddelelser om visse fund af døde og syge vilde fugle. Fødevarestyrelsen forventer, at eventuelle sygdomsproblemer først vil vise sig som døde eller syge svømmefugle. Ådselædende fugle (krage- og rovfugle) kan eventuelt også vise tegn på sygdom. Læs her, hvordan og hvornår du skal ind rapportere fund af døde vilde fugle.
NYT FRA HUNDE- og KATTESEKTIONEN OM FUGLEINFLUENZA
Mange dyreklinikker har landet over modtaget opkald fra bekymrede ejere, fordi deres hund eller kat kommet med en død fugl i munden. Det er klart at vi alle er ekstra opmærksomme, eftersom der i Tyskland er fundet mange områder med fugleinfluenza i den vilde fuglebestand.
Indtil videre er der ikke grund til bekymring, og det er vigtigt at slå fast at man anser det som usandsynligt at hunde skulle blive smittet med dette virus.
Derimod er der en lille men reel risiko forbundet med at katte kan blive smittet, men vi ved fra Asien at det først og fremmest er katte som har levet af slagteaffald fra de inficerede fugle. Man skal altså ikke blive bekymret eller overreagere, hvis katten kommer med en musvit eller solsort i munden. Hvis katten derimod kommer med en krage eller en svømmefugl, er det naturligvis anderledes, og man skal i det tilfælde ringe til sin lokale fødevareregion, som derefter vil tage sig af den videre rådgivning.
Katte med influenzalignende symptomer, feber, fremfald af tredje øjenlåg og lungebetændelse bør undersøges hos den lokale dyrlæge. Man har ikke kendskab til smittevej fra kat til menneske. Alligevel anbefaler EU´s veterinærkomite forholdsregler til katte- og hundeejere i områder, hvor der er konstateret fugleinfluenza i vilde fugle. Læs reglerne her.
Anbefalingen skal ses i lyset af at influenzavirus er ustabile, og har en uforudsigelig udvikling. WHO er kommet med følgende udtalelse vedrørende katte: ”Skulle huskatte vise sig at være meget modtagelige for infektion med H5N1, hvilket opfattes som usandsynligt, forventes infektion af huskatte ikke at bidrage signifikant til forekomsten af H5N1 virus i miljøet”.
Netdyredoktor.dk anbefaler alle ejere, som har planer om forestående rejser til f.eks. Tyskland eller Sverige at forhøre sig om de lokale forhold hos fødevarestyrelsen inden afrejsen, f.eks. ved at ringe på HOTLINE, som er åben daglig fra 9:00 – 16:00 på telefon 70130012. NYT FRA FUGLESEKTIONEN  Fuglehold er naturligvis centrale i den overhængende fare med fugleinfluenza. Små hobbyhold med mange års avlsarbejde frygter diagnosen i nabolaget. Større kommercielle hønsehold frygter store økonomiske tab, og allerede nu vælger forbrugerne fjerkrækødet fra, omsætningen er dalet med 5%. Men frygten er ikke alene koncentreret om de vilde trækfugle. Den er også fokuseret på de mange illegalt importerede prydfugle, som bringer smitten til landet fra blandt andet Asien.
Frygten for smitte har nu bevirket, at der også er indført restriktioner overfor hobbyfjerkræ. Reglerne for forebyggelse af fugleinfluenza hos blandt erhvervsfjerkræ udvides til også at gælde for hobbyfjerkræ. Fremover skal mindre hobbyflokke holdes indenfor eller som minimum fodres og vandes under tag og være overdækket med net for at sikre, at de ikke kommer i kontakt med vilde fugle.
Personer, som holder fjerkræ, må fra og med 2. marts 2006 ikke længere tage vilde fugle i pleje. Forbuddet er indført for at undgå smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle til tamt fjerkræ. Forbuddet skyldes, at vilde fugle kan have fugleinfluenza og være syge i en periode, inden de dør.
Der er endvidere en henstilling om, at alle husstande med hobbyfjerkræ og høns i baghaven undlader at lægge foder ud på foderbrætter, som tiltrækker de vilde fugle.
Hvis man selv har fjerkræ, bør man ikke fodre vilde fugle, og på den måde øge chancen. 
Høns må gerne komme ud, hvis de går under tag.
NYT FRA VIDENSKAB OM DYR
 Stor forvirring om spredning af H5N1 virus gennem konsum af fjerkræ. De mange misinformationer, har fået forbrugerne til at droppe fjerkrækødet. Nogle forbrugere har opfattelsen af at denne situation kan sammenlignes med overførslen af prionerne i kogalskab, som blandt andet førte til Creutzfeldt-Jacobs syndrom. Men der er mange forskelle, først og fremmest fordi der her er tale om et virus og ikke et varmebestandigt protein. Her kan du læse mere om den lille risiko der er for overførsel af influenza fra tilberedte fugle.
Til slut er det vigtigt for os at slå fast at fund af fugleinfluenza i Danmark eller andre lande omkring os, ikke er ensbetydende med at virustypen muterer således at den kan smitte fra menneske til mennesker og starte en regulær pandemi. I dag ved vi at den Spanske syge som hærgede hele verdensbefolkningen i 1918, skyldtes en infektion med et højpatogent muteret orthomyxovirus (HPAI), af den mest smitsomme slags. Vi ved også at H5N1 har hærget i mere end 10 år i store dele af Asien, hvor der på trods af meget stor befolkningstæthed, er smittet ca. 200 mennesker. Der er endnu tale om en lavpatogen type, hvor dødeligheden indtil nu har været ca. 50%. |
