Itrafungol Vet. Receptpligtig
Indhold Antimykotika. Virksomt stof: Itraconazol.
Repræsentant Orion Pharma Animal Health Møllevej 9A 2990 Nivå
Indehaver af markedsføringstilladelse i Danmark Janssen Pharmaceutica N.V. Turnhoutseweg 30 2340 Beerse Belgien
Anvendelse Til behandling af ringorm (Microsporum canis) hos kat.
Må ikke anvendes Til katte der er overfølsomme overfor itraconazol eller et af de andre indholdsstoffer. Til katte med svækket lever eller nyrefunktion. Til drægtige eller lakterende katte.
Mulige bivirkninger Opkastninger, diarre, nedsat ædelyst, øget spytsekretion, nedtrykthed og sløvhed. Disse bivirkninger er oftest milde og forbigående. I meget sjældne tilfælde kan kattens lever påvirkes, så slimhinderne gulfarves. I disse tilfælde bør behandlingen afbrydes.
Forsigtighedsregler Følgende katte bør overvåges særlig nøje under behandlingen: Katte med et dårligt almenbefindende, med et svækket immunsystem eller med hjerteproblemer ved behandlingens start.
Den eller de dyrearter lægemidlet er godkendt til Kat.
Dosering Lægemidlet indgives direkte i munden med vedlagte doseringssprøjte. Sprøjten har streger der angiver indgivet produkt pr. 100 g legemsvægt. Behandling udgøres af 3 behandlingsperioder á 7 på hinanden følgende dage. Mellem hver behandlingsperiode skal gå 7 dage uden behandling (behandlingsfri periode). En behandlingsperiode: 7 dage | 7 dage | 7 dage | 7 dage | 7 dage | 5 mg/kg/dag | Ingen behandling | 5 mg/kg/dag | Ingen behandling | 5 mg/kg/dag |
Findes som Flaske og doseringssprøjte 1 x 52 ml
Retningslinier vedr. opbevaring Opbevares ved almindelig stuetemperatur. Skal opbevares utilgængeligt for børn. Holdbarhed efter åbning: 5 uger |