Hvordan behandles livmoderbetændelse?
Den eneste sikre behandlingsform er at sterilisere hunden. Herved fjernes både æggestokke og livmoder.
I nogle få tilfælde prøver man at behandle sygdommen med medicin. Det kan f.eks. være, hvis tæven er en meget værdifuld avlstæve, eller hvis en operation ikke er ønsket på grund af hundens alder. Medicinbehandling kræver, at livmoderbetændelsen er "åben", så sekretet kan komme ud, og at hunden ikke er for syg. Behandlingen består i en kombination af medicin, der påvirker æggestokke og livmoder, og en langvarig antibiotikabehandling. Desværre er behandlingen ikke altid effektiv, og der kan være kraftige bivirkninger forbundet med brugen af medicin, f.eks.
opkastninger.
Hvis behandlingen lykkes vil risikoen for at sygdommen kommer igen mindskes, hvis tæven bliver drægtig i den næste løbetid.
Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den får livmoderbetændelse?
Hvis du opdager livmoderbetændelsen hurtigt, og dyrlægen steriliserer tæven, før den bliver rigtig syg, er der gode chancer for, at hunden kommer sig og er frisk igen få dage efter operationen.
Jo mere påvirket tæven er, jo større risiko er der for, at noget går galt under forløbet. Livmoderen kan revne, og så vil tæven dø af bughindebetændelse. Desuden kan nyrerne blive så påvirkede af sygdommen, at tæven ikke kan tåle bedøvelsen. Hvis tæven bliver medicinsk behandlet, er der en stor risiko for, at den får livmoderbetændelse under næste løbetid. Det kan man undgå ved at lade hende parre og få et kuld hvalpe.
Hvorfor får hunde livmoderbetændelse?
Livmoderbetændelsen starter som en sygdom, der skyldes hormoner. For store mængder af hormonet progesteron får livmoderens slimhinde til at vokse og producere mere slim end normalt. Ophobningen af slim kan foregå, uden at det kan ses eller mærkes på hunden. Progesteron virker desuden ved at mindske livmoderens sammentrækningskraft og ved at have en hæmmende effekt på de hvide blodlegemer, som jo er en del af kroppens naturlige forsvarsmekanisme. Progesterons påvirkning af livmoderslimhinden fremmer derved en vækst af bakterier.
Hvad er risikoen for, at din hund får livmoderbetændelse?
Ca. 5% af alle tæver får livmoderbetændelse. I nogle få tilfælde opstår betændelsen efter en af de første løbetider, men normalt er tæverne mere end 6 år gamle, før de får livmoderbetændelse. Risikoen for livmoderbetændelse er forøget, hvis tæven får jævnlige hormonindsprøjtninger med progesteron for at udsætte løbetiden. Små hunde (under 15 kg) har større risiko, da de får relativt mere hormon end store hunde. Risikoen er også forøget, hvis tæven har fået en abortsprøjte med et hunkønshormon. Der findes i dag et abortmiddel, hvor risikoen for livmoderbetændelse ikke er forøget.
Hvilke racer er særligt udsatte for at få livmoderbetændelse?
Alle racer kan få livmoderbetændelse. Små hunde, som får udsat deres løbetid med hormonindsprøjtninger, er særligt udsatte.
Anden viden om livmoderbetændelse hos hunde:
I milde tilfælde kan det være vanskeligt at skelne en livmoderbetændelse fra almindelig drægtighed; i ekstreme tilfælde kan livmoderen med indhold veje mere end en fjerdedel af hundens vægt. I 60-90% af tilfældene er det bakterien E-coli, der er den bakterielle årsag til sygdommen. Læs mere: Tema om drægtighed, Tema om sterilisering af hund |
