Hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet her, kan du se det på internettet: http://netdyredoktor.dk/sw48492.asp

NYHEDSBREV FEBRUAR 2008
 

Milde vintre resulterer i insektboom
Vinteren lader vente på sig. Og mens vi glæder os over det milde vejr og de mærkbart længere dage, udvikles insekter i rekordstort antal. For milde vintre som både 2007 og 2008 betyder det stigende insektplager den følgende sommer. De gunstige klækningsvilkår betyder, at vi i år må forvente flere lopper, myg, hvepse, flåter og fluer. Den nye generation kan udelukkende blive bremset af en længere periode med temperaturer under 10 minusgrader, og det ser det ikke lige umiddelbart ud til. Ejere skal derfor være ekstra opmærksomme på ubudne gæster, og i år anbefaler vi forebyggende insektbehandling fra februar måned. 

Deltag i konkurrencen om et års forbrug af foder
En ny oplysningskampagne i Danmark og Sverige tester hunde- og katteejeres viden om flåter og lopper. Vidste du eksempelvis, at 80 pct. af alle hunde og katte i Danmark får lopper, og at 50 pct. får flåter? Test din viden på www.dyrekundskab.dk og deltag i lodtrækningen om et års forbrug af foder til dit kæledyr.

Du kan også kontakte din VetFamily dyreklinik og få råd og vejledning af en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske om behandlingsstrategi til netop din hund eller kat. Du finder din lokale VetFamily klinik her.

Du kan i dyrenes e-butik desuden købe

og/eller

  
FEBRUARS TILBUD I DYRENES E-BUTIK:
 

Vinterdyr har også brug for ekstra pleje. Derfor er der i hele februar måned 10 % rabat på alle nedenstående omtalte produkter. Du kan se e-butikkens tilbud her.

Fælder din hund?
Fældning kan forebygges ved tilskud af fede omegasyrer, som styrker pels og negle. Der findes mange forskellige produkter på markedet, men vi anbefaler Kronch lakseolie som dagligt tilskud i minimum 6 uger.

Har din hund eller kat snavsede ører?
Ved løbende brug af CleanAural 250 ml, bliver de hurtigt og effektivt rene igen, for ørerensen opløser voks og virker bakteriehæmmende. 
 

Beskytter du din hunds poter med potevoks?
Ved daglig behandling med potevoks undgår du sprækker og irriteret hud mellem trædepuder.

 
Slikker din kat løse hår i sig?
Brug kattemalt og undgå, at hårene irriterer maveslimhinden så katten får mave katar.

Har din hest stive led?
Du kan hjælpe den ved at give kosttilskuddet Arthroflex, som sikrer at ledbrusken får den optimale ernæring.


Kampagne på VetFamily klinikkerne

Gå ikke glip af denne måneds kampagne på alle VetFamily klinikkerne, hvor du ved køb af min. 8,5 kg hundefoder fra Royal Canin får en praktisk førstehjælpstaske. Kampagnen kører til og med d. 23.2.2008.
Læs mere om kampagnen her.
 

NYT FRA HUNDESEKTIONEN  
 

Lyset puster liv i hormonerne
Ofte vil vinterens sne reflektere lyset, således at vi føler, at dagene tiltager. Men selvom der ikke er sne i år, er dagene tiltaget med mellem 2 og 3 timer, og det kan nu mærkes. Den øgede mængde lys sætter blandt andet hundenes hormoner i gang, og dette er årsagen til, at mange tævehunde er i løbetid i det meget tidlige forår. På den måde vil de - ligesom rævene - få unger i foråret, som derefter er klar til at forlade moderen engang i løbet af juni.

Mens tæven er i løbetid, skal hun ikke lades ude af syne. Mange hunde parres unødigt, og en forbipasserende hanhund har kun brug for få uopmærksomme øjeblikke fra ejeren. En normal løbetid varer ca. 3 uger. I begyndelsen af denne periode har hunden blodigt flåd, som efter ca. 8-12 dage går over i en periode med klart strågult flåd. Det er på dette tidspunkt, at hunden har ægløsning. Ønsker du at få din tæve parret, er det en god ide at få fastlagt ægløsningstidspunktet ved hjælp af en hormontest, da du således kan få fastlagt det mest optimale tidspunkt for parring.
Læs mere her om fastlæggelse af optimalt tidspunkt for parring.


 
NYT FRA KATTESEKTIONEN:
 

Kølervæske ødelægger kattenyrer
Biler klargøres i disse uger til de mange vinterferier både nord og sydpå. Fælles for alle er frostsikring af motoren mod ekstreme kuldegrader med kølervæske. Kølervæsken er ofte blå, lidt fedtet og med en sødlig lugt, som tiltrækker katte.

Væsken indeholder ethylenglucol, som i kroppen omdannes til en række giftige stoffer, der kan ødelægge kattens nyrer. Spilder man kølervæske i forbindelse med påfyldning, er det vigtigt at tørre op, da en dosis så lille som 1,5 ml pr kg er tilstrækkeligt for forgiftning og varige nyreskader. Hurtig indlæggelse og terapi er påkrævet.
Læs mere om forgiftning med kølervæske.
 
Fælles mad og fælles sygdomme
Om vinteren opsøger de mange herreløse katte de samme muligheder for at få mad. Derfor lever de i højere grad op af hinanden på et mindre areal. Udsat kattefoder tiltrækker også almindelige huskatte, som er udenfor en del af døgnet. Brug af samme madskåle er direkte årsag til udveksling af smitsomme sygdomme som f.eks. leukæmi.
 
Tidligere sås leukæmi hovedsageligt på Fyn og i Hovedstadsområdet. I dag har udveksling af dyr mellem de forskellige regioner bevirket, at leukæmi konstateres i hele landet. Der findes ingen terapi mod leukæmi, så du sikrer din udekat bedst ved at lade den vaccinere i forbindelse med næste sundhedseftersyn.
Læs mere om leukæmi her.


NYT FRA HESTESEKTIONEN:
  

Sandheder om sandkolik
Heste, der får for lidt struktur og træstof i foderet, vil gå med en sultfornemmelse, da tarmen ikke har fibre at arbejde med. Disse heste vil ofte æde sand for at erstatte sultfornemmelsen. Heste, som går på sandede jorde eller folde med sparsomt græs, æder ofte jord. Da sand er ufordøjeligt og tungt i forhold til foderet, lægger det sig i bunden af tarmene, hvor det giver anledning til tarmirritation og tarmbetændelse.

Heste, som igennem længere tid har optaget sand, får irritation af slimhinden i tarmen med efterfølgende tarmbetændelse. Der ses ofte forstoppelse med sand og tarmindhold i stortarmen eller i blindtarmen, men diarre kan også forekomme. Da koliksmerterne opstår som følge til sandoptagelse, kaldes mavetarmlidelserne under ét: Sandkolik.
Læs mere om  sandkolik her.