Urin-inkontinens

Af dyrlæge Christina Brock

Hvad er urin-inkontinens hos hunde?
Urin-inkontinens er ufrivillig vandladning. Hos hunde forekommer lidelsen enten som urindryp eller som en manglende evne til at holde på vandet, når de ligger ned eller sover.
 
Hos hvalpe er det hyppigste symptom, at de ikke kan blive renlige og ikke har normale, store vandladninger.

Hos steriliserede tævehunde forekommer problemet især, når de ligger ned eller sover.
Hos ældre hunde ses inkontinens som følge af tilskadekomst, langvarige infektioner i urinvejene, blæresten, forstørret blærehalskirtel eller blærekræft.

Hvad er symptomerne på urin-inkontinens?

• Ufrivillig vandladning
• Urindryp
• At hvalpen ikke er renlig

Hunden gennemgår en undersøgelse hos dyrlægen, som blandt andet vil undersøge en urinprøve. Desuden bliver der taget røntgenbilleder af blæren, og en udvidet røntgen-kontrastundersøgelse (urografi) kan komme på tale - specielt hos hvalpe.

Hvordan behandles urin-inkontinens?
Hvalpe med urin-inkontinens har ofte en medfødt misdannelse, hvor urinlederne fra nyren ikke indmunder på den rigtige måde i blæren. Hunden skal undersøges meget grundigt, før en eventuel operation iværksættes, for der er stor sandsynlighed for, at andre dele af urinvejene også kan være misdannede. En operation vil nemlig ikke være helbredende, hvis andre dele af urinvejene er misdannede.

Steriliserede tævehunde med inkontinens, men som ikke har urinvejsinfektion, vil blive behandlet med medicin.
Der er netop indregistreret et lægemiddel til dyr imod inkontinens. Dette er en tilførsel af det hunlige kønshormon østrogen, som vil bevirke at inkontinensen ophører.
Alternativt kan man anvende behandlingen med tabletter, som øger sammentrækningskraften af blærehalsmusklen.

Ældre dyr med urin-inkontinens behandles på baggrund af den sygdom, der er årsag til inkontinensen.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har urin-inkontinens?
For hvalpe, som har inkontinens på grund af medfødte misdannelser på urinvejene, afhænger fremtiden af, om der er andre misdannelser i urinsystemet. En operation vil kun være forsvarlig, hvis hundens tilstand vil blive forbedret efter operationen.

For steriliserede tæver er fremtiden god med medicinsk behandling. Det vil ikke være en livsforkortende behandling, og medicinen kan gives uden bivirkninger. Tidligere har man været tilbageholdende med at anvende hormonel behandling til steriliserede tæver, men et nyt lægemiddel, Estriol, er netop indregistreret til dette formål. I andre tilfælde behandles urininkontinens med et lægemiddel, som øger sammentrækningen af blærehalsmusklen. Det kan dog ofte være nødvendigt at justere medicindosis, eventuelt at skifte medicintype.

For ældre hunde med inkontinens vil fremtiden afhænge af, om man kan helbrede den primære lidelse, som er årsag til, at hunden er blevet inkontinent.

Hvorfor får hunde urin-inkontinens?

• Der findes en primær medfødt form, hvor urinlederne ikke indmunder i blæren på normal vis.
• Det kan opstå som en følgevirkning efter sterilisation hos tævehunde.
• Det kan opstå som en følgevirkning efter en beskadigelse af nerveforsyningen til blæren. Ofte vil det være en rygskade, der er årsag til problemet.
• Det kan opstå som en følge af unormale forhold i urinvejene, f.eks. blærebetændelse, blæresten, eller blærekræft.

Hvad er risikoen for, at din hund får urin-inkontinens?
Den medfødte form er meget sjælden, men forekommer 20-25 gange så hyppigt hos hunhunde end hos hanhunde.

En lille del af de steriliserede tævehunde vil udvikle inkontinens.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få urin-inkontinens?
Den medfødte form optræder specielt hos miniature puddel, foxterrier, west highland white terrier, bulldog, newfoundlænder, siberian husky.

Den form, der opstår i forbindelse med sterilisation, optræder hyppigere hos større racer.

Anden viden om urin-inkontinens:
Hos de ældre hunde, hvor der kan være mange årsager til urin-inkontinensen, kan det være en god idé at lave en kikkertundersøgelse af urinvejene.

Læs mere: Blæresten, blærebetændelse, forstørret blærehalskirtel, sterilisation af tævehund.