Det er stadig op ad bakke
2. marts 2009

 
Af dyrlæge Hanne Friis Lund

Jeg har bare ikke verdens lydigste hund, og nu kan jeg vist ikke længere skyde skylden på min svigerfar. Vi er godt nok ved at blive overhalet af de andre hunde på holdet hvad angår lydighed. Det er som om min kære hund indimellem har alt for travlt til at koncentrere sig.
 
Det er jo meningen, at en lydig hund skal kunne bibeholde førerkontakten ved lineføring, - også når den passerer andre hunde. Sidste søndag blæste det temmelig meget, og min lille hund kunne slet, slet ikke holde koncentrationen. Ikke engang den ene godbid efter den anden foran snuden kunne vække hende, alt andet og alle de spændende dufte, der fløj rundt forbi næsen, vandt konkurrencen om opmærksomheden.

Ikke at hun ikke ville udføre tingene, det fungerede bare SLET ikke med at holde opmærksomheden på mig.

Vores træner gav mig da følgende tip:
Stil dig og vent - uden nogen form for kontakt – til hunden af sig selv ser op og tager kontakten. Det skal nok tage noget tid, men før eller siden bliver det så kedeligt, at der ingenting sker, at den vågner. Når den tager kontakt, ros og begynd af gå. Når den slipper kontakten stoppes igen op og vent. Det er kedeligt for hunden at stå stille, men en belønning, når der sker noget.

Godt, - jeg er i udgangspunktet en lærevillig elev, så trods en lidt hektisk uge skulle der trænes. De blev en aften efter ridning, vi startede. Jeg tog Hekla med op i ridehallen og efter at have ladet hende snuse rundt i 5 minutter begyndte vi. Som altid mistede hun hurtigt fokus. Stop, ingen kontakt.....og der stod vi så.....sådan cirka en halv time.....

Det kan godt være lidt kedeligt, skulle jeg hilse at sige.
 
Så kom hunden alligevel til at kede sig, så hun peb lidt og satte sig ned og kiggede op på mig. ”dyyygggtigggg” – en godbid, vi begyndte at gå. Straks røg kontakten. Forfra igen....

Vi må have været et ømt syn i vores underlige staccato dans.

Jeg vil ikke sige, at den sidder i skabet endnu. Skulle der være nogen, der passerer Østhimmerland og ser en underlig dame stå stille med en brun hund i snor, så er det med stor sandsynlighed os. Vi arbejder på sagen.
 
Fortsættelse  følger…..