Kamphund, muskelhund, dræberhund, familiehund, - kært barn har mange navne og i dette tilfælde mange racer.
Debatten har raset i Danmark hen over sommeren 2009. En række overfald på hunde – og desværre også mennesker – har bragt sindene i kog over emnet: kamphunde og muskelhunde.
Der har været fremsat politiske forslag om forbud mod bestemte racer, - og en række fag-instanser inklusiv Den Danske Kennelklub og Den Danske Dyrlægeforening har trådt frem og erklæret sig uenige i forslaget om et udvidet raceforbud – alene fordi det er umuligt at håndhæve i praksis. Man kan hverken med sikkerhed se – eller genteste sig til – om der er tale om en muskelhund/kamphund eller en blandingshund. Og hvem skal så gøre sig til dommer?
Lidt om regelværket
I Danmark har vi en hundelov. Den udstikker, hvad der tilladt og ikke tilladt i forbindelse med hundehold. For eksempel er det ikke tilladt at have en større hund løs udenfor byzoner efter mørkets frembrud. Det er ligeledes påbudt at ALLE hunde skal være ID mærket og registreret i Dansk hunderegister.
I skrivende stund er der i Danmark forbud mod racerne Pitbull og Toso.
Derudover har der været langt overvejelser gennem en række år om at forbyde flere racer, men dertil er det endnu ikke kommet.
Hvis en hund har bidt, kan politiet i henhold til hundelovens paragraf 6 kræve den aflivet:
§ 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.
Stk. 2.
Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politimesteren, i København politidirektøren,
- give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele, eller
- træffe afgørelse om at lade hunden aflive.
Stk. 3.
Politimesteren, i København politidirektøren, kan give besidderen pålæg som nævnt i stk. 2, nr. 1, hvis hunden har for vane at forulempe mennesker eller dyr ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem eller at forulempe husdyr i ejendom eller på mark.
Stk. 4.
Hvis et pålæg efter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3 overtrædes, kan politimesteren, i København politidirektøren, træffe afgørelse om at lade hunden aflive.
Du kan i øvrigt lære hele hundeloven her.
Men en ting er lovgivning, noget andet er om folk følger den. Andre lande end Danmark har forsøgt sig med forbud mod en lang række hunderacer, uden det har haft den ønskede effekt. Folk snyder med racebetegnelse eller undlader at registrere hunden.
I forbindelse med den heftige debat om muskel- og kamphunde, flyver argumenterne rundt fra både politikere, fagpersoner og ”almindelige” mennesker på diverse blogs.
Der er fremsat en lang række gode forslag.
Blandt andet et lovpligtigt ”hundekørekort”, øgede midler til politiet til at øve kontrol med hundehold og mærkning.
Politiet har faktisk ret til at tage affære alene hvis personer føler sig truet af en hund, også uden der er tale om bid eller overfald.
En anden – og synes forfatteren af denne artikel - meget god ide er at lægge en større del af hundens handlinger over på ejeren. Forstået på den måde, at hvis en hund bider eller forvolder skade, bliver ejeren personligt stillet til regnskab for det.
Der vil altid ske ulykker og selv den flinkeste hund kan gøre uønskede ting. Men faktum er, at med visse hunderacer er der større risiko for at der sker uheld.
Hvis man kombinerer øget oplysning om valg af hund, regelværket, et obligatorisk hundekørerkort og øget ansvar hos ejeren, kan man opfordre folk til at tænke sig grundigt om, inden de vælger en bestemt race.
Det er helt urimeligt, at de personer, der har en forkærlighed overfor visse racer, socialiserer dem efter alle kunstens regler, har sat sig 200% ind i racens egenskaber og evner at forvalte dette, skal straffes. Her tales dog om muskelhunde og ikke deciderede kamphunde. Kamphunde bør stadig være forbudt, ligesom hundekampe er forbudte i Danmark. Overtrædelse af dette kan medføre at man mister retten til at holde hund.
Men det er absolut påkrævet, at der gøres mest muligt for at undgå, at uerfarne hundekøbere erhverver sig en meget krævende muskelhund, alene fordi de har set sig blind på dens eksteriør. Her har både hundeklubber, opdrættere – og hundekøberne selv – et ansvar.
Og så har vi et ansvar for at holde øje med indførsel af nye racer til Danmark. Der findes en lang række hunderacer, som er avlet til bestemte formål – og som absolut ikke egner sig som familiehunde. Det kan være hunde avlet til at hyrde, men med en stor grad af aggression også mod mennesker.
