| |
|
Resultater fra muskelhundeundersøgelsen
Netdyredoktor lavede i september-oktober 2009 en kort undersøgelse omkring muskelhunde og kamphunde.
Tak til de 808 læsere som gav deres mening til kende i undersøgelsen.
Var respondenterne ejer af muskelhund? - 1 ud af 5 respondenter ejede en muskelhund.
Reagerer folk negativt?
- 70% muskelhundeejere følte, at folk reagerede negativt overfor deres hund.
- Ud af de 70%, sagde 1% at alle reagerede negativt, 24% de fleste og 45%, at nogle få reagere
negativt overfor deres hund.
Det var primært unge respondenter som følte, at folk reagerede negativt.
Størstedelen af respondenterne var kvinder (3/4) og resten reagerede negativt overfor deres hund. 56% var under 40.
Er muskelhunde gode familiehunde? - 36% følte, at muskelhunde var gode familiehunde,
- 33% mente, at de ikke var gode familiehunde.
- Resten af respondenterne vidste det ikke.
Skal flere racer forbydes?- 41% mente ikke, at man burde forbyde flere racer,
- 30% mente, at man skulle forbyde flere racer,
- mens resten ikke var afklaret.
De respondenter som følte, at man burde forbyde flere racer var primært ældre - 58% var over 40.
Respondenterne, som mente flere racer skulle forbydes, mente at mange forskellige racer burde forbydes. Følgende racer blev nævnt af flest:
- 30% nævnte amstaff,
- 15% nævnteamerikansk bullterrier.
- Derudover mente 25% alle muskelhunde/kamphunde (men kunne ikke nødvendigvis opgive,
hvilke racer der hørte ind under disse betegnelser).
Hundekørekort?
Næsten 8 ud af 10 (78%) af respondenter i alle aldre mente, at man skulle indføre et hundekørekort.
Har du følt dig truet af muskelhund?
Størstedelen (56%) havde ikke følt sig truet af en muskelhund. 37% havde følt sig truet.
Forskel mellem kamphund og muskelhund?
Langt de fleste respondenter havde svært ved at beskrive forskellen mellem en kamphund og en muskelhund.
- 22% var dog overbevist om, at an kamphund var opdrættet til kamp – hvilket også er korrekt.
- 15% mente kamp og muskelhunde var ens.
- 12% mente blot, at forskellen lå i opdragelsen, og at muskelhunde betegnelsen blot var en
fællesnævner for hunde med et muskuløst udseende.
Respondenternes kommentarer til muskelhunde debatten
- 16% mente, at problemet lå i de forkerte ejere, ikke i hundene.
- 5% var bange for at gå tur i deres lokale park, skov eller lign,
- 4,2% mente, at man burde indføre obligatorisk registrering af hunde,
- 3,7% mente, at forbud mod racer ikke virker, bl.a. fordi det straffer almindelige hundeejere,
- 3,7% mente, at der skulle være en lov om, at muskelhunde skulle gå med mundkurv.
- 3,6% mente, at muskelhunde debatten blot var et modefænomen.
- Desuden mente mange, at andre racer kunne være et ligeså stort problem, men at sagerne
ikke blev rapporteret. Politiet burde desuden have flere resurser til at håndtere disse sager.
Kommentarer fra netdyredoktor
Det er tydeligt at se, at der er mange fordomme mod muskelhunde/kamphunde, men der er heldigvis mange som mener, det er ejeren frem for hunden, der er det største problem.
Undersøgelsen viser også, at et forbud ikke nødvendigvis løser problemet. Hvis man forbyder en race, er der stor chance for at de forkerte ejere blot finder en anden race og mishandler den, til den også bliver aggressiv.
Dyrlægeforeningen har holdt et seminar omkring muskelhunde/kamphunde, hvor man også konkluderede, at forbud ikke virker. Se referatet, som er skrevet af kommunikationschef Børge Jørgensen og Den Danske Dyrlægeforening her.
Det er åbenlyst, at det er vigtigt, at fortsætte debatten omkring dette emne, så almindelige gode hundeejere ikke bliver straffet af en lovgivning, og så hundeejere i al almindelighed kan føle sig trygge, når de går rundt på gader og stræder.
Måske kunne problemet blive løst, hvis den eksisterende lovgivning rent faktisk blev håndhævet bedre, dvs. hvis flere resurser blev sat af til politiet til at gøre noget ved problemet .
|
|
| |
|
|