Hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet her, kan du se det på internettet: http://netdyredoktor.dk/sw73248.asp

Nyhedsbrev februar 2010

 
Kære læser,

Kong vinter fortsætter tilsyneladende ufortrødent sin sejrsgang over Danmark med frostgrader og snevejr. Til stor glæde for nogen (nemlig dem, der har sne og elsker at stå på ski) – og tilsvarende stor frustration for andre, der blot oplever det som koldt, besværligt og glat.
 
Der er ikke så meget at gøre ved det - andet end at udstyre sig selv med varmt tøj, hunden og hesten med reflekser, hvis man færdes ude i de mørketimer – og se tiden an.

I denne måned kan du læse om:
  • Katte, - fik du en killing sidste år? Er den ved at blive voksen? Så er det nemlig tid til at få den kastreret eller steriliseret, inden lyset kommer tilbage og hormonerne stiger – og hvorfor vi anbefaler neutralisation af katte på det varmeste.
  • Folketingets anbefaling af et forbud mod 14 hunderacer – og netdyredoktor’s kommentar til dette.
  • Hofteledsdysplasi hos hund – og hvad man kan gøre.
  • MRI scanning af heste

Gode tilbud i Netdyredoktor's e-butik

  • VetPro kattemalt –Forebyg hårboller hos din kat - 20%
  • VetPro Ørerens – Ørerens til hund og katte – spar 20%
  • Viatop gel 20 ml- antiseptisk gel ved hudkløe og hudirritation til kæledyr. – Spar 20%
  • Viacutan – essentielle fedtsyrer til pleje af kæledyrs hud, pels og led – spar 10%

Se tibuddene her. Tilbuddene er gældende hele februar 2010.


Månedens kampagne på VetFamily klinikkerne

 

Der er særtilbud på Royal Canin foder til hunde med allergiproblemer og ledproblemer.
 
Køb 14 kg Royal Canin Hypoallergenic, Hypoallergenic Moderate Energy, Mobility eller Mobility Larger Dogs 
til kr. 599.
 
Tilbuddet er gældende fra d.1. til d.26. februar 2010. Find din lokale VetFamily klinik her.







Neutralisation af katte

Så er det tid til at få steriliseret eller kastreret din killing fra sidste år.

Den lille, nuttede killing, man fik sidste sommer, er nu ved at blive en voksen kat. Og med voksenalderen kommer også kønsdriften. Én kat kan hurtigt blive til mange, - og selvom der er mange mennesker, der ønsker sig en kat, er det bare ikke sjovt at sidde med et helt kuld killinger, som man ikke kan komme af med.

Hunkatte er som regel aldrig i løbetid i den mørke tid. Deres cyklus styres af lysmængden i løbet af et døgn, så selvom en killing fra sidste år egentlig var klar til at være kønsmoden allerede i efteråret, er det lysmængden, der betinger, at den ikke er kommet i løbetid endnu. Men det kommer den! Har man ikke noget ønske om at få killinger på sin kat, er det derfor oplagt at få den steriliseret nu, mens det er vinter og koldt, og katten ikke har så meget lyst til at gå ud. Det gør det lidt nemmere at holde den inde, mens såret efter operationen heler helt.

Du kan læse mere her om sterilisation hos kat.

Ligeledes vil en hankat fra sidste år med stor sandsynlighed begynde at strejfe, når hunkattene vågner op til dåd i løbet af foråret. Det anbefales at kastere alle hankatte, der ikke skal bruges til avl.

Du kan her læse om kastration af kat.


Forbud mod 14 hunderacer?

Folketingets hundeudvalg har anbefalet at forbyde i alt 14 hunderacer i Danmark. Forslaget er endnu ikke vedtaget, men hvis det bliver aktuelt, vil racer som amstaff, dogo argentino, tornjak, kaukasisk ovcharka med flere blive forbudt i Danmark. Forbuddet vil ikke betyde at nulevende hunde skal aflives, - men at avl og import vil forbydes.

Du kan læse mere om forbuddet på Jyllands postens hjemmeside her.

Netdyredoktor forholder sig kritisk til dette forbud. Det er fornuftigt og relevant, at man forholder sig til, at visse hunde bare ER farligere end andre. Visse hunderacer er eksempelvis slet ikke fremavlede til at være normalt fungerende familiehunde. Det kræver derfor ekstrem stor viden om racen for at kunne håndtere den, - og her opstår problemet, da ikke alle ejere har den fornødne kompetence. Omvendt vil man altid  - indenfor stort set alle hunderacer – kunne finde de sødeste, rareste og kærlige eksemplarer.
 
Netdyredoktor støtter snarere op om Dansk kennel klubs anbefalinger til hundeudvalget fra december 2009 om øget ansvar til ejerne, krav om licens til at eje særlige hunde, særlige krav om håndtering og færdsel på offentlig jord.

Du kan læse hele kennelklubbens artikel om anbefalingerne og baggrunden for dem her.


Hofteledsdysplasi hos hund

Hofteledsdysplasi hos hund er desværre en hyppig lidelse. Mange hundeejere bliver helt forståeligt meget bekymrede, hvis deres hund får konstateret hofteledsdysplasi, - men det behøver ikke at betyde, at hunden ikke kan få et godt liv.

Du kan læse mere om hvad hofteledsdysplasi er i denne artikel.

Det er nævnt i artiklen, at hunde kan få kunstige hofter. Det er korrekt, og det er vigtigt, at du som hundeejer ved, at det er en mulighed – og at din hund efter en sådan operation kan blive helt smertefri og komme til at fungere normalt. Også selvom den er en brugshund, der skal præstere meget.


MRI scanning af heste

MRI-scanning er helt enestående til dybdegående diagnostik af halthed hos hest.
 
MRI står for Magnetic Resonnance Imaging.
 
MRI anvendes, når dyrlægen skal finde årsager til haltheder, hvor de mere almindelige undersøgelsesmetoder ikke slår til. Røntgen kan vise problemer i knoglevæv og til dels bruskvæv, og ultralydsscanning kan påvise skader på senevæv og lignende.
 
MRI scanning er helt suverænt, når det kommer til at undersøge led, hov-problemer og specielt ved mistanke om hovsenebensbetændelse og forbenet dragtbrusk. To meget hyppigt stillede diagnoser, men hvor problemet i en række tilfælde i stedet sidder i den dybe bøjesenes slimsæk. Det sidste er en langt mindre alvorlig lidelse end eksempelvis hovsenebensbetændelse.
 
Jo mere specifik diagnose, der stilles i forbindelse med en halthed, - jo bedre muligheder har dyrlægen for at give korrekt behandling til hesten, samt at vurdere prognose for fremtidig brug.
                                          
Hørsholm hestepraksis, som er medlem af VetFamily, har investeret i en MRI scanner, og du har som hesteejer mulighed for enten at bede din dyrlæge henvise til MRI-scanning, eller du kan kontakte Hørsholm hestepraksis direkte.

Læs mere om MRI på Hørsholms hestepraksis’ hjemmeside her.



Med venlig hilsen

Dyrlæge Finn Jørgensen og
Dyrlæge Hanne Friis Lund, ansvarshavende redaktør.


Hvis du har kommentarer, kan du skrive til redaktionen her.

AFMELDING: Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet, så kan du afmelde her under "Ændring af abonnement".

Information om firmaet bag dette nyhedsbrev
Mange af dyrlægerne bag Nordens største kæledyrsportal - Netdyredoktor.dk – har dannet en faglig kæde, som hedder VetFamily. VetFamily samarbejdet baseres på vidensdeling, så de indbragte dyr på VetFamily klinikkerne får den optimale behandling.

Læs mere om VetFamily her.

               
Indholdet der findes på Netdyredoktor.dk er udelukkende til informationsbrug. Disse informationer må på ingen måde kompensere eller erstatte den professionnelle rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge. Læs afsnittet om juridisk information og ansvarsfraskrivelse. ©2000-2009 Netdyredoktor A/S