Produktinformation  - 
Frontline Combo vet.


Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og mider.

Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren.

Indikationer:
Behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr.

Kontraindikationer:
Må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat, da dette kan medføre overdosering. Administrationsmåde: Til udvortes brug.

Dosering:
Til hund:
1 pipette à 0,67 ml fra 2-10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10-20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20-40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt
Til kat:
1 pipette à 0,5 ml til kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Man bør ikke overdosere.

Bivirkninger:
Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) og opkastning observeret.

Forsigtighedsregler:
Badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen .

Pakninger:
Æske med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml.
Æske med 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2010.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:
Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, tlf. 4454 0040.