Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Diarré i tre dage, hvad skal jeg gøre?

Jeg sidder i den situation, at jeg passer en dværgpinscher de næste uger. Jeg har haft den i 3 dage, og han leverer afføring som er ret gullig – lysegullig. Han leverede mindst 4-5 gange på gåturen og kan dårligt holde sig, for han sad pludselig i ”leverings-stilling” og afføringen var allerede godt halvvejs ude.


I den første levering var konsistensen ret tyk og solid, mens den sidste som regel er tynd og væskeagtig. Dvs. for hver levering blider konsistensen blødere, og der kommer en mindre mængde, men stadig gul/lysegul. Det har været sådan, siden jeg hentede ham.

Jeg kan læse på jeres hjemmeside, at diarre kan skyldes bugspytkirtelbetændelse.
Han har primært spist tørfoder. Han drikker relativt meget vand, 1-2 skåle vand om dagen indtil videre. Hans analkirtler virker små hævet, men normal lyserød farve. Når han sidder eller ligger på sofaen, skal han altid rykke numsen tilbage to gange lige pludselig.

Så hvad betyder dette. Håber på et svar.
Venlig hilsen
Natascha

Svar fra Netdyredoktor

Kære Natascha

Hunde får nemt dårlig mave og som regel går det over igen af sig selv, men når det nu har varet i tre dage, bør du gøre noget. Det vil sige i første omgang at sætte den på skånekost.

Man ved, at over 80% af alle diarreer skyldes foderet. Nogen gange er det foder af for dårlig kvalitet, andre gange er det bare lige det pågældende foder, hunden ikke har det godt med.

Nu skriver du ikke noget om, hvad hunden bliver fodret med, men jeg kan anbefale, at du køber en pose med skånekost hos din dyrlæge - og at du kun fodrer med det og ikke giver andet udover rent vand de næste dage. De store foderfirmaer har alle en mavetarmdiæt i deres sortiment. De hedder Gastro-Intestinal, Intestinal, Digestive mm. Du kan få dem hos din dyrlæge.
Det kan også være en rigtig god idé, når du er der, at købe en tube pasta med mælkesyrebakterier. Det er rigtig fint til at stabilisere tarmfloraen.

Hvis hunden er vant til hjemmelavet mad, er et godt skånefoder kogt ris med enten kogt kylling eller fisk. Dertil kogt kuldslået vand, aldrig mælk eller mælkeprodukter. Hunde kan ikke tåle laktose (mælkesukker) - det giver diarré.

Hvis dette ikke hjælper i løbet af 1-2 dage, bør du søge dyrlæge. Første tegn på, at det går den rigtige vej, er at der ikke kommer afføring. Systemet er jo helt tømt ud.

Der er ingen grund til tænke på andre alvorlige sygdomme i første omgang. Hunden er måske også lidt nervøs over at være et fremmed sted.

At den kører lidt på numsen, skyldes formentlig at den er blevet lidt generet omkring endetarmsåbningen af den tynde afføring.

Jeg håber, du snart får løst problemet til jeres begges fordel!

Med venlig hilsen
Kirsten Boeck
Dyrlæge, Netdyredoktor

Mængde
rabat
Canikur tabletter (4,4 gr.), 12 stk

Tabletter til regulering af tarmfunktionen ved diarré

89,00 kr
Ned til 79,00 kr Køb her
SPECIFIC CID Digestive Support, 15 kg

Foder ved diarré og opkast, colitis eller dårlig fordøjelse

769,00 kr
Køb her
Aptus Aptobalance pulver, 30 breve

Mælkesyrebakterier til hunde og katte med følsom mave

179,00 kr
Køb her
Diapaste Hund & Kat, 60 ml

Fodertilskud til dårligt fungerende mave.

180,00 kr
Køb her
Hill's Canine i/d, 12 kg

Mavetarmdiæt til hund

679,00 kr
Køb her
Royal Canin VD Dog Gastro Intestinal, 14 kg

Mavetarmdiæt til hunde

689,00 kr
Køb her
Mængde
rabat
Canikur Pro, 30 ml

Pasta ved diarré og ubalance i tarmen

129,00 kr
Ned til 109,00 kr Køb her
Fandt du ikke svar på det du søgte? Kontakt din lokale dyrlæge. VetFamily har klinikker i hele landet.
Find dyrlæge