Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Mogens Østergaard Hansen

Titel: Dyrlæge
Email: mogens@nkdyrehospital.dk

Jeg blev født i 1955 og blev færdiguddannet som dyrlæge i 1982. Inden min selvstændige tilværelse på Dyreklinikken Holger Danske, som jeg startede i 1988, har jeg arbejdet så forskellige steder som Flyvevåbnets Hundeskole i Karup, Værløse Dyreklinik, Aalborg Dyrehospital og Greve Dyrehospital. Mine specielle interesser spænder fra kirurgi over laboratorieundersøgelser og hudproblemer til alternativ behandling.

Jeg bor i Rødovre sammen med min kone, Janne, som er operationssygeplejerske på ortopædkirurgisk afd. på Hvidovre Hospital.

Vi har nu købt grund i Hornbæk og regner med at flytte derop i 2018.

Jeg har 2 voksne børn, Sari og Johan. Johan er socialpædagog, og Sari er uddannet designteknolog.
Jeg har også 2 børnebørn, som hedder Gaia og Marley.

Gennem min studietid har jeg arbejdet så forskellige steder som Dyrehavsbakken, Tivoli, Hotel Marina og Hotel Marienlyst.

Jeg var også i mange år kampagneleder for Verdensnaturfonden (WWF), hvor jeg havde ansvaret for kampagner til oplysning om Verdensnaturfonden samt indsamling af midler til de mange naturbeskyttelsesprojekter i verden.

Jeg har sammen med mange kollegaer startet www.netdyredoktor.dk, som i dag er den mest brugte kæledyrsportal i Norden. Sammen med de samme kollegaer har vi startet VetFamily, som er en sammenslutning af klinikker, som arbejder for bedre sundhed og behandling af kæledyr i Danmark.

I min fritid bruger jeg meget tid på gadehunde i Indien og Thailand, hvor jeg tit tager ned for at hjælpe med at behandle og neutralisere dem. Man kan læse mere om disse projekter ved at klikke på nedenstående link.

www.fdug.dk
Dyrlægeprojekt i Indien
Tibetansk dyrlægeprojekt i Indien
Gadehunde i verden

CV:

1982 Dyrlægekandidat
1982 - 1983 Dyrlæge og hundefører på Flyvevåbnets Hundeskole
1983 - 1985 Dyrlæge på Værløse Dyreklinik
1985 - 1987 Dyrlæge på Aalborg Dyrehospital
1987 - 1988 Dyrlæge på Greve Dyrehospital
1988 - 2011 Dyrlæge og ejer af Dyreklinikken Holger Danske
2011 - ? Dyrlæge og ejer af Nordkystens Dyrehospital

 

Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.