Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Paulette Vivian Topsøe-Jensen

Jeg hedder Paulette Topsøe-Jensen, og jeg er indehaver af "Dyrlægehuset i Holte" og "Nærum Dyreklinik.

Holte er min "fødeby", her er jeg opvokset med mine søskende, og her har jeg boet det meste af mit liv. Jeg blev student fra Holte gymnasium i 1983, og herefter var det muligt at få opfyldt den drøm jeg havde haft fra jeg var 7 år gammel :….. at blive dyrlæge.

Min familie var begejstret,  for nu mente de, at jeg ikke længere havde behov for at slæbe alverdens dyr med hjem.. - de blev hurtigt klogere og jeg har i dag selv hunde, katte, dværgpapegøjer, høns og køer, sidstnævnte dog ikke herhjemme.

Jeg blev færdig som dyrlæge i januar 1990 og rejste  straks til England for at dygtiggøre mig inden for sygdomme hos familiedyr.

Det blev til 7 år på stort dyrehospital og i "landpraksis". Her behandlede jeg mest hunde, katte, gnavere, fugle og krybdyr,  men der var også får, geder, heste, kvæg og enkelte gæs samt vietnamesiske hængebugsvin; faktisk alle de dyr folk i mit område havde som kæledyr og lidt til.

I slutningen af 1996 blev savnet af min familie og Danmark for stort, og jeg kom  hjem til Holte og etablerede mig som selvstændig praktiserende dyrlæge i Holte. 

I 2004 åbnede jeg endnu en dyreklinik - Nærum Dyreklinik - så vi nu kan servicere alle i Søllerød kommune.

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud