Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
SE TILBUD I VORES WEBSHOP HER

Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

659,00 kr

Equitop Pronutrin, 3,5 kg Køb her
278,00 kr

MalAcetic Shampoo til hest, 473 ml Køb her
529,00 kr

Equitop Gonex, 750 g Køb her
299,00 kr

Equimyl Lotion, 500 ml Køb her
765,00 kr

Zylkène Equine til hest, 1000 mg, 20 breve Køb her
278,00 kr

DermAllay Oatmeal Balsamspray til hest, 473 ml Køb her
Mængderabat
699,00 kr
Ned til
549,00 kr

Equitop Myoplast, 1,5 kg Køb her


Den rigtige hest - rytter

Af Christina Brock Den rigtige hest til den rigtige rytter

Vær ærlig når du skal vælge hest

Når man skal vælge og købe hest, er det vigtigt at være ærlig i forhold til hvad man ønsker af hesten, og hvilke kvalifikationer man selv har som rytter. Mange rytter/hest forhold er anstrengte, fordi købet har været uigennemtænkt.

Hvis købet i høj grad har været bestemt af købssummen, nytter det ikke noget at man senere bliver træt af, at hesten ikke har nogle bestemte færdigheder. Havde den haft disse, var den sandsynligvis dyrere. Det gavner heller ikke samarbejdet mellem hest og rytter, hvis rytteren enten har overvurderet sine egne evner eller ikke har tiden til at ride en given hest.

Når harmonien forsvinder

At have hest tager tid. Derfor er det en udbredt misforståelse at købe en veltrænet og veltilredet hest, hvis man ikke selv har det fornødne engagement, til at udbygge dette fællesskab.

Således købes mange dejlige og talentfulde heste fra trænere og beridere, men efter ganske kort tid hos den nye ejer, reagerer hesten mod det nedsatte aktiverings- og træningsniveau. Den er understimuleret, begynder måske at gå urent, og derfor forsvinder en del af ride glæden. Harmonien mellem hest og rytter er væk og ofte benævnes hesten dum. (Men i virkeligheden er det ofte rytteren som er det!!!)

Hvor stort er dit engagement?

  • Gør op med dig selv, hvorfor du vil have din egen hest?
  • Prøv at gennemtænke hvor meget du holder af din hest?
  • Hvor god er du til at ride? Kan du få en umoden hest til at følge dine anvisninger, eller rider du bedst på en formet hest?
  • Hvor meget tid har du hver dag/hver uge til ridning?
  • Hvis hesten ikke kan læsses, forsvinder glæden ved at ride stævner eller terrænture.
  • Hvis skovturshesten ikke vil gå fremad, bliver rideturen en plage for både hest og rytter.
  • Hvis det tager lang tid at indfange hesten, reduceres den tid man har til rådighed til rideturen.

Horsemanship

Igennem de sidste 20 år, er det blevet mere udbredt at træne heste ved hjælp af samarbejde, frem for at knække dem. Flere af de helt store læremestre, blandt andet Monty Roberts, har givet imponerende opvisninger i at håndtere vilde plage eller onde heste, og i løbet af en halv times tid, få hesten til selv at komme.

Denne form for lederskab besiddes af de færreste, men mindre kan også gøre det. De fleste kender sikkert personer, som er særligt gode til heste, og mange af disse har nogle af de samme evner, som de helt store trænere. Og endnu flere ryttere kan lære grundlæggende redskaber, som gør træning og indlæring nemmere. En god leder besidder en fast vilje og en blød hånd. Rigtige handlinger belønnes, og selv små skridt i den rigtige retning skal bemærkes.

Den rigtige hest til den rigtige rytter

Erfarne ryttere f.eks. på konkurrenceplan, har et langt erfaringsgrundlag at sammenligne med, og har prøvet et langt og stærkt samarbejde til din hest. Den ryttergruppe som oftest har problemer med at få fat i den rigtige hest, er de ryttere som enten overvurderer den tid de har til rådighed, eller falder for et godt tilbud. Det er nemlig hovedreglen at pris og kvalitet hænger sammen og derfor skal man være indstillet på at arbejde meget mere med billige heste.
Alt for ofte sættes besparelsen på købsprisen over styr, fordi ejeren bruger ærgerlige penge på helbredsundersøgelser og dyrepsykologer. Skal familien anskaffe sig en børnehest er det altoverskyggende, at hesten har er et godt sind. Hesten skal være glad, villig og stabil. Næstvigtigst er at børneheste skal have gode gangarter, så børnene kan mærke de forskellige gangarter, og lære at komme ind i rytmen. Børneheste må heller ikke være dovne eller stædige, da børn sjældent kan sparke dem i gang. I længden bliver det nemlig kedeligt, hvis ridetimen bærer mere præg af en passiv trækketur end en selvstændig ridetur. Så forsvinder glæden.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis…

  • Du vil have rådgivning om at anskaffe en ny hest
  • Du skal have handelsundersøgt en hest
  • Du skal have vejledning vedr. forsikring af din hest
  • Du skal have vejledning om vaccination og ormebehandling
  • Du skal have den chipmærket, således at hesten ikke kan slagtes, og du ikke behøver at indberette foder

Produkter fra vores butik

765,00 kr

Zylkène Equine til hest, 1000 mg, 20 breve Køb her
Mængderabat
699,00 kr
Ned til
549,00 kr

Equitop Myoplast, 1,5 kg Køb her
529,00 kr

Equitop Gonex, 750 g Køb her
278,00 kr

MalAcetic Shampoo til hest, 473 ml Køb her
659,00 kr

Equitop Pronutrin, 3,5 kg Køb her
299,00 kr

Equimyl Lotion, 500 ml Køb her
278,00 kr

DermAllay Oatmeal Balsamspray til hest, 473 ml Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.