Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Tilbud
399,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her

SPECIFIC CXD-M Adult Medium Breed, 7 kg Køb her

Royal Canin VDH Adult, 10 kg Køb her

Virbac HPM Adult Dog, Small & toy, 7kg Køb her

Hill's Science Plan Adult Medium hundefoder, 12 kg Køb her

Sponsoreret



Brandmænd - hund

Giftig brandmand er skyllet op på stranden

Brandmænd er gopler som i sommermånederne kan findes i større mængder i de fleste danske farvande. De er i familie med den almindelige vandmand, men kan kendes fra disse ved sin røde farve og det lange slør under den.

Den mest almindelige er brændegoplen, den røde vandmand, Cyanea capillata. Den kan blive op til 30 cm bred og kan have op til 5 meter lange fangtråde, der - selv når de er løsrevet fra goplen - kan brænde huden ved berøring. Den "blå" brændegople, Cyanea lamarcki, findes også i danske farvande om sommeren, den er mindre, men brænder ligeså meget.

Mens den almindelige vandmand dør efter gydningen midt på sommeren kan brandmanden holde sig i live til langt ud på efteråret. Under varmere himmelstrøg findes andre og mere farlige brændegopler end de hjemlige.

De lange fangtråde indeholder nældeceller med indhold af gift, som ved berøring udløser giftstoffer, der medfører en brændende, sviende irritation af huden.

Hvordan kommer hunden i kontakt med brandmænd ?

Hunde kan ligesom mennesker komme i berøring med brandmænd under svømning i havet. Desuden kan de komme i berøring med brandmænd, der er skyllet op på stranden eller iturevne i brændingen. Disse ødelagte brandmænd og eventuelle løsrevne fangtråde kan fortsat brænde.

Hundens pelslag vil for det meste forhindre en påvirkning af huden. Dog er poter og tyndt behårede hudområder mere udsatte. Ved slikning af pels og poter eller ved direkte bid i brandmænd vil risikoen for reaktioner i mundhulen være til stede.

Hvilken gift indeholder brandmænd?

Giftstoffet fra brandmandens nældeceller er et protein som der ikke findes specifik modgift imod. Cellerne (cnidoblast) i fangarmene indeholder en kapsel (nematocyst) med en brodagtig struktur og en udløsermekanisme. Når fangarmenes nældeceller kommer i kontakt med byttedyr eller andet objekt udskyder nældecellerne denne modhagebeklædte brod, der indsprøjter et lammende toxin i byttedyret.

Effekten af stikkene fra nældecellerne afhænger af bl.a. af hudtykkelse og følsomheden over for giften hos det stukne individ.

Hvad er symptomerne på forgiftning fra brandmænd ?

De umiddelbare symptomer vil være en irritation af det ramte område, med kløe og svien. Er der kommet nældeceller ind i mundhulen vil der oftest også være forøget savlen.

De fleste symptomer svinder efter et par timer, men der er hos særligt modtagelige individer risiko for allergiske reaktioner, i form af nældefeber med opsvulmning af hud og slimhinder eller små hævelser i huden på kroppen. I sjældne tilfælde kan ses voldsommere reaktioner i form af diarre, opkastning, muskelkramper, åndenød og kollaps, et anafylaktisk chok.

Hvad kan man gøre for at mindske følgerne af forbrænding?

Man kan forsøge at fjerne nældeceller fra huden ved at skrabe dem af, eller skylle dem af med saltvand. Man må ikke gnide dem af. Da giften er et proteinstof kan virkningen ophæves med sure midler som f. eks. eddike eller salmiak, men det kan selvfølgeligt være vanskeligt at påføre, hvis det er i munden på hunden. Andre husråd er cola, vin, urin, men ikke ferskvand.

Hvordan behandles forgiftning med brandmænd?

Hvis der opstår hævelser i mund og hals, så der kommer besværet vejrtrækning skal man søge dyrlæge. Da der ikke findes specifik modgift vil dyrlægen behandle de opståede symptomer med en understøttende behandling alt efter sværhedsgraden af forgiftningen.

Produkter fra vores butik

395,00 kr

SPECIFIC CXD-M Adult Medium Breed, 7 kg Køb her
599,00 kr

Royal Canin VDH Adult, 10 kg Køb her
529,00 kr

Virbac HPM Adult Dog, Small & toy, 7kg Køb her
Tilbud
399,00 kr
279,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her
679,00 kr

Hill's Science Plan Adult Medium hundefoder, 12 kg Køb her
Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop