Sponsoreret
Clematis - hund
Af dyrlæge Peter Kierk.
Hvordan ser clematis ud?
Clematiser er alle klatrende slyngplanter med en træagtig stængel/stamme.
Der findes ca. 250 kultiverede arter af clematiser i alle mulige farver og forskellige blomsterstørrelser.
Hvordan kan dyrene komme i kontakt med clematis?
Clematis er en meget almindelig haveplante, der findes overalt i landet.
Hvilken gift indeholder clematiser?
Enkelte arter specielt clematis vitalba (skovranke) indeholder en lille mængde af det giftige stof anemonol, som findes i større mængde i anemoner.
Hvordan viser forgiftningen sig?
Det er ikke beskrevet dødelige forgiftninger af hunde, katte eller andre kæledyr med clematis.
På hudoverfladen kan anemonol godt virke svagt irriterende.
Kraftige forgiftninger ses efter indtagelse af store mængder skovranke. Giften rammer mennesker, katte, hunde og flere andre af vores kæledyr.
Forgiftningssymptomerne viser sig med:
- opkastninger
- svimmelhed
- blod i urinen
Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Man skal undgå, at hunde og katte æder planten. Lufter man sin hund i forårskoven skal man ikke blive panisk, hvis den æder en plante. Drejer det sig om flere, bør man søge dyrlæge hurtigst muligt. Ved at give et brækmiddel undgår man, at en forgiftning udvikler sig.
Specielt om clematis
Ønsker man at plante blå clematis eller andre af de kultiverede clematis i sin have, er det ikke sandsynligt, at der er fare forbundet med det. Der skal indtages en stor mængde af clematis, før der ses forgiftningssymptomer på det aktive giftstof anemonol.