Fingerfilodendron - hund

Af dyrlæge Peter Kierk.

Hvordan ser fingerfilodendron ud?

Fingerfilodendron stammer oprindeligt fra det sydlige Mexico og Guatemala. Planten er en såkaldt lian, som i naturen "klatrer" op ad træer og udvikler luftrødder. Når fingerfilodendron dyrkes som potteplante vil luftrødderne danne egentlige rødder i pottens jord, og planten er som regel bundet op af en pind, den kan "klatre" på. Bladene på planten har lange stilke, som ender i et stort blad med karakteristiske opslidsninger.

Hvor kan hunden komme i kontakt med fingerfilodendron?

Fingerfilodendron er en almindelig stueplante i Danmark, så kontakt med planten i hjemmet er meget sandsynlig.

Hvilken gift indeholder fingerfilodendron?

Fingerfilodendron indeholder ligesom dieffenbachia høje koncentrationer af oxalsyre og calciumoxalat samt en proteinlignende substans, der reagerer ved at frigøre histamin.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

Har en hund tygget på en fingerfilodendron, vil den typisk starte med at savle voldsomt og kaste op for efter et stykke tid at udvikle en diarré, som resulterer i kolik-smerter i bughulen. Forgiftningssymptomerne er lidt mildere end dem, man ser ved den tæt beslægtede dieffenbachia, som også er beskrevet her i Forgiftnings-leksikonnet.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?

Da det ofte er hundehvalpe, der kommer galt af sted med at tygge i planten med den lokalirriterende gift, er det vigtigt, at disse - og i det hele taget hunde, der kan finde på at tygge i planter - ikke får lejlighed til at stifte bekendtskab med fingerfilodendron. Plantegiften er ikke dødelig, men har hunden indtaget den, er det vigtigt, at man søger dyrlæge for at mindske følgevirkningerne af den irritation, planten forårsager i mundhulen og i mave-tarmkanalen. Dette kan ske ved behandling med antihistamin, cortison og eventuelt væsketerapi.