Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Panzym Forte pulver, 200g Køb her

Diapro Hund & Kat, 100 kapsler Køb her
Tilbud
159,00 kr

Canikur Pro, 30 ml Køb her

Diapro PLUS til hund og kat, 20 breve Køb her

Diapaste Hund & Kat, 60 ml Køb her
Tilbud
109,00 kr

Canikur tabletter (4,4 gr.), 12 stk Køb her

Sponsoreret



Guldregn - hund

Giftig guldregn

Af dyrlæge Peter Kierk.

Hvordan ser guldregn ud?

Guldregn er en busk eller et træ med tre blade pr. stilk. Blomsterne - som hænger i store gule klaser - blomstrer i maj og juni. Først på efteråret udvikles store klaser af ærte-lignende bælge, der kan være både grønne og brune.

Hvordan kommer man i kontakt med guldregn?

Der findes flere arter af guldregn, og de er alle almindelige i haver over hele Danmark på grund af deres utrolige skønhed - specielt i blomstrings sæsonen.

Hvilken gift indeholder guldregn?

Guldregn indeholder de meget giftige alkaloider cystein og metylcystein. Det er specielt frøene i bælgene, der indeholder størst mængde af giftstofferne, ca. ti gange så meget som blomster og blade. Giftstofferne i guldregn virker på samme måde som nikotin, selv om stofferne ikke ligner hinanden kemisk.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

Forgiftningen viser sig mellem 15 og 45 minutter efter indtagelse. Symptomerne er:

  • kvalme
  • øget tørst
  • kvælningsfornemmelser
  • udvidelse af øjenpupillen
  • nedsat puls

Senere ses udtalte mavesmerter og opkastninger ofte med blod. (Opkastninger kan være med til at redde de dyr, der har indtaget guldregn, da mængden af det indtagne giftstof derved reduceres).

Dødsfald indtræder fra få timer efter indtagelsen til 2 døgn efter. Dødsårsagen minder meget, om det man ser ved nikotinforgiftning, idet der sker en lammelse af åndedræts organerne.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?

Opdager man, at ens familiedyr (hund eller kat) har ædt guldregn, bør man straks søge dyrlæge. Det er meget vigtigt at få fjernet guldregnen fra mavesækken så hurtigt som muligt for at undgå optagelsen af giftstofferne fra planten. Ved at give brækmiddel opnås dette.

Det brækmiddel, dyrlægen specielt kan give hunde, virker specifikt på brækcentret i hjernen, nøjagtig ligesom giftstofferne cystisin og metylcystin.

Er skaden sket ,og man ser de første forgiftningssymptomer, må man gøre sig klart, at der ikke findes en specifik modgift.

Behandlingen af et forgiftet dyr kræver væsketerapi direkte i blodbanen samt behandling med centralstimulerende medicin. Behandling med aktivt kul og tarmtømmende medicin er også beskrevet i litteraturen.

Specielt om guldregn

Sundhedsstyrelsens årlige beretninger viser, at over halvdelen af anmeldte planteforgiftninger skyldes guldregn. Det er derfor utrolig vigtigt at holde øje med børn og hunde, hvis man har en guldregn i haven.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop