Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Tilbud
159,00 kr

Canikur Pro, 30 ml Køb her

Diapro PLUS til hund og kat, 20 breve Køb her

Panzym Forte pulver, 200g Køb her
Tilbud
109,00 kr

Canikur tabletter (4,4 gr.), 12 stk Køb her

Diapro Hund & Kat, 100 kapsler Køb her

Diapaste Hund & Kat, 60 ml Køb her

Sponsoreret



Mistelten - hund

Giftig mistelten med hvide bær

Af dyrlæge Peter Kierk.

Hvordan ser mistelten ud?

Mistelten er en snylteplante, der lever på æbletræer, lind eller hvidtjørn. Planten "sidder" på træer som en tæt buskagtigt stærk grenet stedsegrøn vækst. Bladene er tungeformede med læderagtige blade på fem til otte cm. Blomsterne er meget små, og frugten er et hvidt bær.

Hvor kan dyrene komme i kontakt med mistelten?

Mistelten er en sjælden plante i den danske natur. De sidste år er det i stigende grad en tradition at importere mistelten som udsmykning til jul. Hvem husker ikke Gertrud Sand fra "The Julekalender" med ordene: "AAE ståår åner æ misselten"? Det er ikke ualmindeligt, at bær og blade efter et stykke tid falder af/drysser ned under det sted, planten er hængt op.

Hvilken gift indeholder mistelten?

Misteltenen indeholder lectin og viskotoxiner, som er proteinlignende stoffer, samt stofferne cholin og acetylcholin. Indholdsstofferne er til stede i både stængler, blade og bær.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

Selve forgiftningssymptomerne er opkast, diarre og savlen. I sjældne tilfælde ses sen-symptomer, så som manglende koordination af bevægelse, pupilforsnævring, irritation i huden, øget urinering, kramper, sløvhed og åndedrætsforstyrrelser.

Det er sjældent, der ses andet end mave-tarmforstyrrelser ved indtagelse af mistelten. Jeg har ikke set beskrivelser af dødsfald blandt hunde som følge af mistelten. Derimod er der rapporter om dødsfald blandt småbørn, der har spist mange bær.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?

Det er meget usandsynligt, at hunde kommer i kontakt med mistelten i den frie natur. Ved at sørge for at blade og bær ikke falder ned på gulvet, hvor der er ophængt mistelten til udsmykning, vil man undgå, at hunde kommer i kontakt med planten.

Hvis man opdager, at dyret har spist mistelten, kan behandling med brækmiddel eller maveskylning komme på tale.

Specielt om mistelten

Mistelten har i oldtiden været en kendt lægemiddelplante og er tillige blevet brugt til magiske udfoldelser. F.eks. ledte Mirakulix fra tegneserien "Asterix" konstant med sit segl i hånden i træerne efter mistelten til trylledrikken. Indianerne brugte den amerikanske mistelten til abortmiddel. Og i middelalderen er der beskrivelser, hvor mistelten bruges til behandling af hjertesygdomme og epilepsi. I den nordiske mytologi fortælles det i sagnet om Balder, at han dræbes af en pil lavet af misteltenens grene.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop